Udstyknings plan af et dealariel
Budget
Tilbud nykredit 20-05-2008 gyldigt til 20-11-2008

–

Forberedelser til eventuelle optagelse af lån fra tilbud 20-05-2008

–

Fuldmagt underskrives
10-07-2007 til at spørger, og handle såfremt kunde vælger at hjemtage lån.

–

Garanti underskrives på forhånd,
10-07-2008
så lånetilbuddet er klar til optagelse, hvis kunde ønsker det hjemtaget.

–

Pantebrev underskrives på forhånd,
10-07-2008
så lånetilbuddet er klar til optagelse, hvis kunde ønsker det hjemtaget.

–

Jyske bank forslår og anbefaler en rentebytte, som der bedste og billigste, hvis lån optages

Og oplyser det er helt sikkert, og billiger end andre lån.

Vi ved god at jyske bank har løjet over for deres mange kunder,
om swap og fortalt det samme for at lokke kunder til højrisiko lån i gennem jyske bank

–

§ 2. Har tilbudsgiveren fastsat en frist for antagelse af tilbudet, må antagende svar være kommet frem til ham inden fristens udløb.

Stk. 2. Fristen regnes, hvis tilbudet er gjort i brev, fra den dag, brevet er dateret, og hvis det er gjort i telegram fra den tid på dagen, da telegrammet er indleveret til afsendelsesstedets telegrafstation.

–

Tilbudet fra 20-05-2008 udløber
20-11-2008

–

Projektet til tilbudet af
20-05-2008 Er Kasseret, og derfor optages lån ikke.

–

Jyske bank får ny plan, til et nyt projekt
Indeholdende nyt og andet udstyknings forslag,
Med nyt budget.

–

Budgettet til forslag 1 og forslag 2
Har begge samme fejl

De indeholder ikke renter, gebyr, provision

Hvilket vil medfører et afhængigheds forhold, hvis lånetilbudet til et af budgetterne optages.

Dette ved jyske bank godt,
men vælger ikke at oplyse noget

Derfor bliver kunde sat i et AFHÆNIGSFORHOLD da lånetilbudet til projekt 2, hjemtags
03-07-2009

–

Projektet 2
Som er anderleds end det første projekt, er nu klar.

Det det ønskes at jyske Bank hjælper med et lån hertil.

Jyske bank ved der er tale om et nyt tilbud, til et nyt projekt

Men jyske bank har kun rentebytte i deres tanker.

–

Jyske bank bruger de aftale bilag, til projekt 2. som er lavet til projekt 1.

Jyske bank retter i matriklen
Så der ikke kan læses.

Men der passer ikke til projektet.

Jyske bank sender selv jyske bank en udbetalings anmodning, til tilbudet for
projektet 1. Fra 10-07-2008
16-04-2009

Jyske bank tinglyser pantebrev for projekt 1. Som er fra 10-07-2008
16-04-2008

Jyske bank bruge en garanti fra tilbudet projekt 1.

Jyske bank hæver provision og
15 & 16-04-2009 og lånesags gebyr af projekt 1.

Selv om projektet er kasseret

–

Jyske bank har i den forbindelse misbrugt dokumenter som var lavet udelukket til projekt 1.
En grund på 1.599 m2

Til at forsøge hjemtage samme tilbud til et projekt 2.
En grund på 2.875 m2

Jyske bank har rettet i matrikel på et bilag for projekt 1. Fra 10-07-2008
Rettelsen er ulæselig.

Men bruges med et pantebrev, som var til et andet projekt

Jyske bank sender disse bilag, og rettet bilag til Nykredit, som om der var aftalt med kunde

–

Jyske bank nægter kunde at se hvilken bilag jyske bank har anvendt

Opdager i kopi fra Nykredit bilag D
02-02-2018

At jyske bank forud for afsendelsen
15-04-2009 til Nykredit har udstreget den Matrikel, det handler om

–

Jyske Bank ved godt at det ikke er matriklen som der står på mit bilag 1078

Og at det kun er er del areal af denne

–

Jyske bank er i ond tro
Fuldmagts misbrug
Jyske bank laver dokument falsk

For, at kunne besvige kunder i 20 år

–

Jyske bank ved godt at jyske bank ikke selv kan hjemtage noget lån, og at dette kræver en underskrævet anmodning som er til projektet 2.
Fra 2009

–

§ 4. Kommer antagende svar for sent frem, anses det som nyt tilbud.

Stk. 2. Dette gælder dog ikke, hvis afsenderen af svaret går ud fra, at det er kommet frem i rette tid, og tilbudsgiveren må indse dette. I så fald skal denne, hvis han ikke vil godkende svaret, uden ugrundet ophold give afsenderen meddelelse derom. Undlader han dette, anses aftale for sluttet.

–

§ 11. Har fuldmægtigen ved retshandelens foretagelse handlet i strid med fuldmagtsgiverens forskrifter, er retshandelen ikke bindende for denne, såfremt tredjemand indså eller burde indse, at fuldmægtigen således overskred sin beføjelse.

Stk. 2. Er fuldmagten en sådan som omtalt i § 18, og har fuldmægtigen ved foretagelsen af retshandelen overskredet sin beføjelse, er retshandelen ikke bindende for fuldmagtsgiveren, selv om tredjemand var i god tro.

–

§ 30. En viljeserklæring er ikke bindende for afgiveren, hvis den, til hvem erklæringen er afgivet, har fremkaldt den ved svig eller har indset eller burdet indse, at den var fremkaldt ved svig fra tredjemands side.

Stk. 2. Har den, til hvem erklæringen er afgivet, svigagtigt givet urigtige oplysninger om omstændigheder, som kan antages at være af betydning for erklæringen, eller gjort sig skyldig i svigagtig fortielse af sådanne omstændigheder, anses erklæringen for at være fremkaldt ved den således udviste svig, medmindre det gøres antageligt, at denne ikke har indvirket på erklæringen.

–

§ 31. Har nogen udnyttet en andens betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold til at opnå eller betinge en ydelse, der står i væsentligt misforhold til modydelsen, eller som der ikke skal ydes vederlag for, er den, der således er udnyttet, ikke bundet ved den af ham afgivne viljeserklæring.

Stk. 2. Det samme gælder, hvis tredjemand har gjort sig skyldig i et sådant forhold som omtalt i stk. 1 og den, til hvem viljeserklæringen er afgivet, indså eller burde indse dette.

–

§ 32. Den, der har afgivet en viljeserklæring, som ved fejlskrift eller anden fejltagelse fra hans side har fået et andet indhold end tilsigtet, er ikke bundet ved erklæringens indhold, hvis den, til hvem erklæringen er afgivet, indså eller burde indse, at der forelå en fejltagelse.

Stk. 2. Bliver en afgiven viljeserklæring, som befordres ved telegraf eller mundtlig fremføres ved bud, forvansket ved fejl fra telegrafvæsenets side eller ved urigtig gengivelse af budet, er afgiveren ikke bundet ved erklæringen i den skikkelse, hvori den kom frem, selv om den, til hvem erklæringen er afgivet, var i god tro. Vil afgiveren gøre gældende, at erklæringen er uforbindende, har han dog at give meddelelse derom uden ugrundet ophold, efter at forvanskningen er kommet til hans kundskab. Undlader han det, er han bundet ved erklæringen i den skikkelse, hvori den kom frem, såfremt den, til hvem erklæringen er afgivet, var i god tro.