PDS. kopi af byrettens dom 21-12-2021. kl. 11.00

 

Here you will find the verdict in the case BS-402/2015-ViB. Included in text and link.

/ LINK to the extract BS-402/2015-VIB

Judgment in case BS-402/2015-VIB. with the errors and omissions that the judge forgot to present a completely correct rendering of witness explanation, witnesses said in some places something a little different than what is reproduced. This is how it is in the Danish courts, why I expect the court will actually cover up that Jyske Bank has committed fraud, and not relate to the fact that Jyske Bank has made forged documents, to hide the fact that there was no loan, which Jyske Bank has withdrawn millions of Danish kroner interest to exchange interest.

There are several errors in the submission of witness statements, and a sentence has been inserted if the witness has not said, it is not seen that the judge has reproduced that Jyske Bank has changed the appendix and thus made document forgery, also the fact that witness Lars Aaqvist in court as a witness confirmed that Appendix Y. was the loan for which the interest rate swap appendix 1. was made.

And here is a LINK to the extract BS-402/2015-VIB. which is 1,303 pages. in the appeal more emphasis will be placed on Jyske Bank has been in bad faith that Jyske bank has committed fraud and false, true that Jyske Bank has paid return commission to Lundgrens, so that these lawyers may not present my pleas against Jyske Bank, everything this the judge has not mentioned in the judgment as this gives an interruption in the parental deadline.

I insert notes in the page. Why the judge has disregarded the fact that Jyske Bank has committed fraud and adultery and been in bad faith, the Supreme Court judge Kurt Rasmussen may explain as he has covered the corrupt Lundgren’s lawyers on behalf of the Bar Council.

 

---

 

De steder hvor dommeren ikke har gengivet vidneforklaring korrekt, vil jeg lave en markering, og (og indsætte den manglende eller ændret sætning) dommeren har ikke forholdt sig til at Jyske Bank, Jyske Ban har lavet dokumentfalsk og svig, samt at banken i ond tro har låjet, for at dække over at Jyske bank har hævet renter af 4.328.000 dkk af et ln Jyske Bank løj var hjemtaget og omlagt, der er flere ting der indekere at retsikkerheden for den lille i danmark er under press, når danske banker laver bedrageri og myndighederne ikke vil stoppe banker der som Jyske Bank bevidst og uhæderligt laver svindel mod bankens kunder.

Dom 21-12-2021. BS-402/2015-VIB byretten. her med notater, som hvor dommeren har glemt at gengive vidner helt korrekt, eller der er skrevt noget der ikke er sagt. Domstolen har selv en optagelse, og kan kontrolere.

 

Her kan du læse dommen som teksk uden de påførte rettelser.

RETTEN I VIBORG

DOM

afsagt den 21. december 2021

Sag BS-402/2015-VIB

Storbjerg Erhverv ApS
(advokat Claes Hahn Balle)
mod
Jyske Bank A/S
(advokat Kristian Ambjørn Buus-Nielsen)

Denne afgørelse er truffet af dommer Søren Ejdum.
Sagens baggrund og parternes påstande:
Retten har modtaget sagen den 22. juni 2015.
Hovedforhandling har fundet sted den 15., den 16. og den 23. november 2021.

Sagen drejer sig om opgørelse af det økonomiske mellemværende mellem par-
terne, herunder i første række hvorvidt det af sagsøgeren, Storbjerg Erhverv

ApS, over for sagsøgte, Jyske Bank A/S, rejste krav er forældet eller fortabt som

følge af mangelfuld reklamation eller retsfortabende passivitet og i anden ræk-
ke, hvorvidt sagsøgte på grund af mangelfuld rådgivning er erstatningsansvar-
lig over for sagsøgeren. Endeligt drejer sagen sig om en række betalinger, som

er foretaget i perioden 2005 til 2015.
Sagsøgeren, Storbjerg Erhverv ApS, har fremsat følgende endelige påstande:

1.1. Påstand 1

2

1.1.1. Principalt
Jyske Bank tilpligtes at anerkende, at bekræftelse af Renteswap,

nr. ref. W015785 af 16. juli 2008 er uforbindende for Storbjerg Er-
hverv, således at Storbjerg Erhverv skal stilles som om den ikke er

indgået.
1.1.2. Subsidiært
Jyske Bank tilpligtes at anerkende, at alle betalinger fra Storbjerg
Erhverv i henhold til bekræftelse af renteswap ref. W015785 af 16.
juli 2008 skal nedsættes med DKK 1.321.340.
1.2. Påstand 2
1.2.1. Principalt

Jyske Bank tilpligtes at betale DKK 3.371.213 med tillæg af proces-
renter fra den 5. juli 2021.

1.2.2. Subsidiært

Jyske Bank tilpligtes at betale DKK 2.437.889 med tillæg af proces-
renter fra sagens anlæg.

1.2.3. Mere subsidiært
Jyske Bank tilpligtes at betale et lavere beløb efter rettens skøn.
1.3. Påstand 3

Jyske Bank tilpligtes at forrente det beløb, som Jyske Bank skal be-
tale til Storbjerg Erhverv som tilbagebetalingskrav/erstatningskrav

med sædvanlig procesrente fra sagens anlæg og til betaling sker.
1.4. Påstand 4
Sideordnede påstande
Jyske Bank tilpligtes at betale DKK 66.400 med procesrente fra den
15.09.09.

3

Jyske Bank tilpligtes at betale DKK 23.517 med procesrente fra
16.04.09.
Jyske Bank tilpligtes at betale DKK 13.517 med procesrente fra
16.04.09.
Jyske Bank tilpligtes at betale DKK 376.145 med procesrente fra
16.12.15.
Jyske Bank tilpligtes at betale DKK 280.747 med rente fra den
30.06.2008.
Jyske Bank tilpligtes at betale DKK 147.248 med procesrente fra
16.12.05.
Jyske Bank tilpligtes at betale DKK 43.000 med procesrente fra
19.03.12.
Jyske Bank tilpligtes at betale DKK 34.287 med procesrente fra
30.09.11.
Jyske Bank tilpligtes at betale DKK 20.300 med procesrente fra
01.07.12.
Jyske Bank tilpligtes at betale DKK 34.450 med procesrente fra
06.05.11.

Sagsøgte, Jyske Bank A/S, har fremsat følgende endelige påstande:
ad påstand 1: Afvisning, subsidiært frifindelse
ad påstand 2: Frifindelse
ad påstand 3: Afvisning, subsidiært frifindelse
ad påstand 4: Frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens
§ 218 a.
Oplysningerne i sagen:

Det er oplyst, at Carsten Storbjerg Skaarup er uddannet elektriker og har arbej-
det som selvstændig i 31 år, og at han er gift med Anne-Marie Skaarup.

4

Det fremgår af udskrift fra Erhvervsstyrelsen vedrørende Storbjerg Erhverv
ApS, at selskabet blev stiftet i 2003 under navnet AAB Elvagten 1 ApS, samt at
selskabet i 2011 ændrede navn til Storbjerg Ejendomme ApS, for derefter i 2012
at ændre navn til Storbjerg Erhverv ApS.
Carsten Storbjerg Skaarup har været direktør for selskabet siden dets stiftelse i
2003 og frem til den 31. oktober 2013, hvor Carsten Storbjerg Skaarup udtrådte
af direktionen, og Anne-Marie Skaarup indtrådte. Siden selskabets stiftelse har
Carsten Storbjerg Skaarup kunnet tegne selskabet, ligesom selskabet siden
marts 2011 alene har kunnet tegnes af Carsten Storbjerg Skaarup.

Af udskriften fremgår det tillige, at selskabet har til formål at udøve han-
delsvirksomhed, handel med ejendomme, virksomheder og selskaber, virksom-
hedsudvikling, reklame/markting/udlejning og salg af blandt andet gros-
sistvirksomhed med byggematerialer, el og vvs-tilbehør, webportaler og salg på

nettet samt aktiviteter i tilknytning hertil, som håndværks- og byggeopgaver.

Carsten Storbjerg Skaarup drev i 2008 betydelig erhvervsvirksomhed i en kon-
cernstruktur, hvor Carsten Storbjerg Skaarup ejede 100% af aktierne i El Vagten

A/S, CVR nr. 15688149 og El Vagten Sikker El ApS, CVR nr. 32058892.

El Vagten A/S ejede 100% af anparterne i AAB Elvagten 1 ApS, som senere skif-
tede navn til Storbjerg Erhverv ApS.

Den 21. oktober 1999 stiftede Carsten Storbjerg Skaarup Folietech A/S, nu under
konkurs. Carsten Storbjerg Skaarup har siddet i direktionen og bestyrelsen for
dette selskab. Carsten Storbjerg Skaarup har derudover siddet i ledelsen i
Elvagten Amager ApS (opløst), Elvagten Frederikssund ApS (opløst), Elvagten
Helsingør ApS (opløst), Elvagten Hørsholm ApS (opløst) og Brinkholt ApS

(konkurs), ligesom Carsten Storbjerg Skaarup har siddet i ledelsen i A.K. Var-
meteknik ApS.

Der har under sagen på portalen været fremlagt følgende processkifter:
stævning, svarskrift, replik, duplik, processkrift I, processkrift A, afsluttende

processkrift sagsøger, processkrift II, processkrift B, processkrift C, foreløbig af-
sluttende processkrift sagsøger, processkrift III, processkrift D, processkrift IV,

processkrift E, processkrift V, processkrift F, påstandsdokument Storbjerg Er-
hverv og påstandsdokument Jyske Bank.

Der har endvidere været fremlagt følgende bilag:
bilagene 1-228 og bilagene A-AV.

Disse processkifter og bilag er medtaget i den af advokat Claes Hahn Balle ud-
arbejdede ekstrakt, side 1-1303, bortset fra bilagene AS til AV.

5

Parterne har under hovedforhandlingen som supplement til den udarbejdede
ekstrakt endvidere fremlagt
– ny udskrift af bilag 168, Udskrift af den 21. juni 2018 kl. 13.51 fra

lundgrens.dk, (ekstraktens side 1261 a),

– bilag AS, udskrift fra Erhvervsstyrelsen om anpartsselskabet, ”BS-
402/2015-VIB. Sagen mod Jyske Bank for brugen af Svig og Falsk

ApS”, CVR-nummer 42547999, hvilket selskab er den nye kreditor,
som denne retssag blev forsøgt overdraget til ved bilag AT,

– bilag AT, oplysning af den 16. juli 2021 om kreditorskifte fra direk-
tør Carsten Storbjerg Skaarup til Jyske Bank A/S,

– ny udskrift af bilag B, kontoudtog nr. 1-25 for Realisationskonto,
Kontonr. 5050 2801181, for perioden fra den 8. juni 2008 til den 13.
januar 2014 udstedt til AAB Elvagten 1 ApS fsva. kontoudtog nr. 1
til nr. 16, og til Storbjerg Ejendomme ApS fsva. kontoudtog nr. 17 til
nr. 25.
Forklaringer:
Carsten Storbjerg Skaarup, Jeppe Buhl Rasmussen, Peter Sørensen, Anne-Marie

Skaarup, Nicolai Hansen, Lars Aakvist og Casper Dam Olsen har afgivet vidne-
forklaring.

Carsten Storbjerg Skaarup har forklaret, at han er uddannet elektriker og har
arbejdet som selvstændig i 31 år. Han har beskæftiget sig med håndværk. I 2006

købte vidnet for første gang en ejendom, Bybjergvej 43. Han ringede til ejen-
domsmægleren og fik papirerne tilsendt.

Til ekstraktens side 370, som er en e-mail af den 15. maj 2006 fra CS Elvagten
A/S til Nicolai Hansen, forklarede vidnet, at han kontaktede Nicolai Hansen i
Jyske Bank A/S, som han havde tillid til. Grunden var 10.347 m
2

. Han ville ud-
stykke grunden i 6 grunde, men det endte med, at han besluttede sig for at op-
føre én bygning på grunden, nemlig en stålhal.

Til ekstraktens side 372 og 373 forklarede han, at det er et kort over grunden og

et af landinspektøren udfærdiget måleblad, der viser henholdsvis grundens ma-
trikelnummer, som var 1 ar, Mørdrup By, Mørdrup, og de seks grunde på hver

1.533 m
2
. Elvagten A/S stod for betaling for grunden, som selskabet ejede.

6

Til ekstraktens side 167 til 216, afsluttende processkrift, som vidnet har udfær-
diget, fremgår det af side 202, at det viser, at der blev lavet en byggekredit i juli

2006. Kontonummeret kom til senere.
Til ekstraktens side 387 til 389 forklarede vidnet, at det er et tilbud fra DANSK

HALBYGGERI til Elvagten A/S af den 22. november 2007 på opførelse af en iso-
leret industrihal, som vidnet indhentede. Vidnet lavede et budget til projekt 1.

Til ekstraktens side 409, e-mail af den 23. januar 2008 fra Elvagten A/S C Storeb-
jerg til Nicolai Hansen, forklarede vidnet, at det bilag er noget af det første,

hvor han spørger om et tilbud.

Den 3. april 2008 tog han budgettet med til et møde i banken med Nicolai Han-
sen. Han havde på det tidspunkt ingen drøftelser om et renteswap. Nicolai

Hansen skrev til ham, jf. ekstraktens side 416, at Nicolai Hansen havde talt med
Nykredit, som Nicolai Hansen gerne ville rette henvendelse til på vidnets
vegne. Han havde en dialog med Nicolai Hansen om projektet. Nicolai Hansen
ringede til vidnet engang i maj måned 2008 og fortalte, at der fra Nykredit var
tilbudt et lån på 4.328.000 kr.

Til ekstraktens side 439, bilag Y, forklarede vidnet, at bilaget viser det lånetil-
bud fra Nykredit, som han havde fået oplysning om. Vidnet var klar over, at

Nicolai Hansen gerne ville gå videre med tilbuddet. Nicolai Hansen sagde til
vidnet, at de i banken havde noget, der var bedre, nemlig en renteswap. Vidnet
fik ikke udleveret noget materiale om renteswap. Nicolai Hansen ringede til
vidnet om et møde med en eller to medarbejdere fra Jyske Bank i København,
der kunne forklare, hvad renteswap var. Nicolai Hansen kunne ikke forklare

vidnet, hvad renteswap var. De ville holde et ekstra møde, bilag B angiver da-
toen for mødet. Vidnet mener, at mødet fandt sted omkring den 8. juni 2008.

Vidnets revisor deltog også i mødet. Revisor sagde, at han ikke kunne forstå
det, som de fik at vide om renteswap, og at revisor ikke kunne rådgive vidnet
om det. På mødet tegnede og forklarede Nicolai Hansen om renteswap. Vidnet
spekulerede ikke rigtigt over det. I 2010 underskrev vidnet en risikovurdering
og fik udleveret noget materiale om det. Nicolai Hansen spurgte vidnet ude på
gangen ved det sidste møde, om vidnet ville låne pengene i schweizisk valuta,
men vidnet ville ikke spekulere og sagde nej. Senere ringede en kvinde fra Jyske
Bank til vidnet, og vidnet låste renten fast på 5,32 %. Nicolai Hansen ringede til

vidnet og bad vidnet komme ned i banken og skrive under på en masse doku-
menter. Den 10. juli 2008 underskrev vidnet en byggekreditaftale. Byggekredit-
ten var til Elvagten A/S. Vidnet bad senere om en ny byggekredit.

Til ekstraktens side 413, forklarede vidnet, at dette viser, at kreditten skulle
være til AAB Elvagten 1 ApS. Vidnet kørte i 2011 ned i banken og bad Nicolai

7

Hansen om at sende vidnet kontoudtog. Vidnet opdagede i 2015, at saldoen
ikke var startet på 0,00 kr. Vidnet startede med at bygge i 2009.
Til ekstraktens side 451-456, bilag 2, forklarede vidnet, at vidnet den 10. juli
2008 underskrev denne handel om finansielle instrumenter på vegne AAB
Elvagten 1 ApS. Det havde kun betydning, hvis vidnet lånte pengene. Nicolai
Hansen lovede ham, at han ikke ville bruge dokumentet, hvis vidnet ikke optog
lånet. Vidnet skrev ikke under på en swapaftale på mødet. Den 24. og den 30.

juli 2008 rykkede banken ham for en underskrift. Idet der henvises til ekstrak-
tens side 508, forklarede vidnet, at han underskrev swapaftalen på vegne AAB

Elvagten 1 ApS den 1. august 2008. Renteswappen skulle ikke kunne blive dy-
rere.

Til ekstraktens side 505 forklarede vidnet, at hovedstolen i swapaftalen på
4.328.000 kr. er som i lånetilbuddet. Det var en rentesikring af beløbet. Det blev
ikke til noget, hvilket vidnet meddelte banken. Renteswappen var betinget af, at
det af Nykredit fremsatte lånetilbud blev hjemtaget.
Til projekt 2 forklarede vidnet, at han bad landmåleren måle ud på en større
grund. Vidnet lavede et nyt tilbud på en større bygning, som han afleverede til
Nicolai Hansen i april 2009. Vidnet bad Nicolai Hansen gå tilbuddet igennem
sammen med vidnet. Nicolai Hansen spurgte vidnet, om han havde husket det
hele. Vidnet gik budgettet igennem igen og lavede fire ændringer. Nicholai
Hansen bad derefter Nykredit komme med et nyt lånetilbud. Nicholai Hansen
udleverede i maj 2009 det nye tilbud på 4.300.000 kr. fra Nykredit til vidnet. Det
ville vidnet gerne hjemtage. Da havde vidnet fået byggetilladelse. Der var ingen
drøftelser af en rentesikring. Nicholai Hansen spurgte vidnet, om vidnet ville
underskrive et af de gamle dokumenter, hvor beløbet var ændret til 4.300.000
kr. Vidnet trak på byggekreditten på 1.800.000 kr. Vidnet begyndte, efter at
have fået lånet, at indfri byggekreditten.
Til ekstraktens side 543-548, bilag 3, forklarede vidnet, at han den 11. maj 2009
på vegne AAB Elvagten 1 ApS, skrev under på aftalen om renteswap hos Jyske
Bank. Han tænkte ikke over, hvad det dokument og de andre dokumenter, som
han også underskrev samme dag, indeholdt. Vidnet husker ikke, om Nicolai
Hansen sagde til vidnet, hvad indholdet af dokumenterne, som vidnet skrev
under på, var. Kautionserklæringen, ekstraktens side 549 til 554, blev skrevet
under af vidnet på vegne El Vagten A/S og på egne vegne den 11. maj 2009.

Vidnet læste ikke altid alle e-mails, så vidnet og Nicolai Hansen kommunike-
rede pr. telefon. Budgettet blev også skrevet under, og Nicolai Hansen sagde til

vidnet, at det var vidnets ansvar, hvis vidnet havde glemt noget.
Til ekstraktens side 577, e-mail af den 8. juni 2009 fra Casper Dam Olsen til
elvagten@elvagten.dk, forklarede vidnet, at Casper Dam Olsen skrev, at vidnets

8

budget ikke stemte. Vidnet havde glemt renter og gebyrer til Jyske Bank. Cas-
per Dam Olsen spurgte vidnet, om vidnet kunne skaffe 800.000 kr. af egne mid-
ler. Det kunne vidnet ikke. Vidnet blev også privatkunde i Jyske Bank. Casper

Dam Olsen skulle overtage Nicolai Hansens rådgiverrolle over for vidnet. Cas-
per Dam Olsen forklarede ikke noget om renteswap.

I slutningen af november 2009 fik vidnet en hjerneblødning og blev indlagt.
Vidnet var nok reelt syg indtil 2015. Vidnet kunne ikke arbejde før da. Vidnet
kom ikke i restance til Jyske Bank A/S. Det endte med, at vidnet blev presset ret
meget af banken. De blev nød til at sælge deres møbler. I 2013 tjente vidnet
400.000 kr. Vidnet spurgte Nicolai Hansen om, hvilket lån vidnet havde. Nicolai
Hansen svarede, at vidnet havde et lån i Nykredit.

Til ekstraktens side 594-595, bilag 103, lånesag med posteringsoversigt, forkla-
rede vidnet, at vidnet skulle låne pengene i Nykredit, men det blev til Totalkre-
dit, som det fremgår af ekstraktens side 595.

Til brevet af den 26. oktober 2010 fra Jyske Bank A/S til AAB Elvagten ApS, ek-
straktens side 596-598, forklarede vidnet, at han fik brevet pr. e-mail. Vidnet

skulle stille mere sikkerhed. Bemærkningerne i brevet om rentebytte forstod
vidnet ikke så meget af.

Til ekstraktens side 599-604, bilag 4, Aftale om handel med finansielle instru-
menter, forklarede vidnet, at Nicolai Hansen sagde til vidnet, at det ikke havde

den store betydning. Vidnet underskrev på vegne AAB Elvagten 1 ApS aftalen

den 28. oktober 2010. Vidnet fulgte lidt med på Netbank. Vidnet kunne på Net-
bank se renteswappen, der gik op og ned.

Om ekstraktens side 610-612, bilag 130, udskrifter fra Nykredit til Storbjerg

Ejendomme ApS, forklarede vidnet, at bilagene er forsynet med vidnets be-
mærkninger til tallene. Jyske Bank A/S tog en provision af 4.300.000 kr. for at

stille sikkerhed. Nicolai Hansen skrev, om de kunne nedsætte beregnings-
grundlaget for provisionen, men det skete ikke.

Til ekstraktens side 608, bilag 91, forklarede vidnet, at bilaget viser den pantsæt-
ning af anparterne i AAB Elvagten 1 ApS, som El Vagten A/S foretog den 10. fe-
bruar 2011 til fordel for Jyske Bank A/S. Vidnet bekendt, var der ingen restancer

i mellemværendet med Jyske Bank A/S, men banken havde krævet yderligere
sikkerhed.
Til ekstraktens side 639-641, bilag 128, forklarede vidnet, at bilaget er vidnets

udaterede brev til Casper Dam Olsen i Jyske Bank A/S. Det er skrevet på et tids-
punkt, hvor vidnet var syg og ikke kunne klare så meget. Vidnet var sammen

med Peter Sørensen med til et møde i Jyske Bank A/S, hvor Casper Dam Olsen

9

og Annette Kirkeby deltog fra banken. De sagde, at vidnet skulle sælge den
tomme byggegrund på 7-8 tusinde m2, ellers ville banken opsige engagementet.
Vidnet fik lavet et projekt, hvor der var tre grunde på grunden, men banken
ville have, at vidnet indgik en aftale om salg af grunden med Nybolig. Vidnet

sagde, at der var en tilbagekøbsklausul, og banken bad ham kontakte kommu-
nen for på den måde at få grunden solgt.

Grunden blev vist i 2012 solgt tilbage til Helsingør Kommune, der tilbød at lave

skødet. Jyske Bank A/S bad vidnet kontakte Nykredit, og vidnet bad både ban-
ken og Nykredit om at modtage pengene fra salget af grunden. Vidnet blev ved

med at skrive e-mails med dette indhold med kortere og kortere mellemrum, og
Nykredit oprettede en deponeringskonto. Birgit Buch Thuesen ville først have
pengene, og det fik Nykredit til at nedskrive lånet hos Nykredit. Det kostede
vidnet mange omkostninger, og vidnet var ved at gå konkurs. Jyske Bank A/S
var meget aggressiv. Vidnet skrev under med advokatforbehold til Birgit Buch

Thuesen. Det var i 2013. Jyske Bank A/S spærrede vidnets konto. Vidnet under-
skrev så salgsfuldmagter på sit private hus og på den opførte bygning. Vidnet

skyldte Jyske Bank A/S 400.000 kr., 1.050.000 kr. og 2.400.000 kr., i alt 3.850.000
kr. Dengang var vidnets hus sat til salg for omkring 3,4 mio. kr. Vidnet havde
lånt selskabet 5-6 mio. kr. Jyske Bank A/S tog også sikkerhed for dette krav, idet
banken havde pant i vidnets hus. Jyske Bank A/S havde pant i alt, efter vidnets

mening havde banken overpant. Vidnet var oppe og betale banken 3,5 % i pro-
vision af for stort et beløb. Det var sat op af Casper Dam Olsen. Lånet på

4.328.000 kr. sagde Casper Dam Olsen, at vidnet havde lagt om. Vidnet stillede
mange gange i 2013, 2014 og 2015 spørgsmål til banken om vidnet havde lånt
pengene. Vidnet bad om aktindsigt, fordi vidnet ikke kunne gennemskue det,
blandt andet renten på renteswappen. Vidnet spurgte Morten Ulrik Gade og
Birgit Buch Thuesen, og vidnet skrev i maj 2016 også til Anders Christian Dam,
men ingen af dem ville svare vidnet. Vidnet spurgte også Nykredit, og vidnet

havde et møde med Mette Egholm Nielsen fra Nykredit. Vidnet lavede et refe-
rat af mødet, som vidnet sendte til Nykredit. Mette Egholm Nielsen havde in-
gen kommentarer til referatet. Vidnet havde ikke lånt beløbet på 4.328.000 kr. af

Nykredit. Vidnet har siden 2013 skrevet om aktindsigt. I 2013 havde vidnet

kontakt med advokat Søren Narv Pedersen og bad advokaten klage til Pengein-
stitutankenævnet. Jyske Bank A/S havde blandet vidnets personlige oplysnin-
ger og flere selskaber sammen. Jyske Bank A/S trak selv pengene. Den måde,

som sammenblandingen er sket på, har gjort det vanskeligt for vidnet at danne
sig et overblik af sagen. Vidnet valgte, at han ville have sagen for retten og tog

fat i advokat Thomas Scholdan Sørensen fra Rödstenen Advokater, der stæv-
nede banken inden for et år efter, at Pengeinstitutankenævnet havde afvist sa-
gen. Vidnet og Rödstenen Advokater blev uenige, og vidnet rettede henven-
delse til advokatfirmaet Lundgrens, der påtog sig sagen. Lundgrens fremlagde

heller ikke, hvad vidnet bad om. Vidnet måtte derfor selv føre retssagen mod
Jyske Bank A/S. Advokat Dan Terkildsen fra Lundgrens skrev til vidnet, at vid-

10

net ikke måtte bruge portalen, fordi de skulle have kontrol over sagen. Vidnet

fik ikke kopi af processkrifter fra Lundgrens, og vidnet blev mere og mere usik-
ker på Dan Terkildsen. Den 20. september 2018 skrev vidnet til Dan Terkildsen,

der ikke svarede vidnet. Vidnet ved godt, at han har været lidt grov over for

Lundgrens. Vidnet måtte have et foreløbigt processkrift. Vidnet overdrog der-
for sagen til et nyt selskab. Vidnet synes, at Jyske Bank A/S har udnyttet situa-
tionen for at få en uberettiget vinding.

På forespørgsel fra advokat Kristian Ambjørn Buus-Nielsen forklarede vidnet
til ekstraktens side 412, kontoudtog for El vagten A/S, at en ny byggekredit var
nødvendig, da Storbjerg Erhverv ApS selv skulle bygge. Til ekstraktens side
413, kontoudtog for AAB Elvagten 1 ApS, forklarede vidnet, at han ikke kan se,
at han har fået dette kontoudtog. Vidnet har hentet bilagene fra Jyske Netbank.
Vidnet ved ikke, om vidnet i oktober 2008 optog lånet. I 2009 skiftede vidnet
budget og projekt, og det kan vidnet ikke blande sammen. Til ekstaktens side

509, bilag O, Årsopgørelse af 31. december 2008 til AAB Elvagten 1 ApS, forkla-
rede vidnet, at vidnet ikke husker, om vidnet har modtaget bilaget. Vidnet har

godkendt to swapaftaler. Til ekstraktens side 514, bilag 50, byggetilladelse af
den 24. marts 2009, forklarede vidnet, at han fik byggetilladelsen. Da vidnet fik
sin hjerneblødning, havde vidnet problemer med at huske. Til ekstraktens side
543, bilag 3, Aftale om handel med afledte finansielle instrumenter, forklarede
vidnet, at vidnet skulle stille sikkerhed for at få lånet, og Nicolai Hansen havde

lagt dokumenterne frem. Til ekstraktens side 558, bilag V, betalinger for ren-
teswap nr. X015785, forklarede vidnet, at der den 12. juni 2009 kom 4.000 kr. ind

på vidnets konto. Til ekstraktens side 559, bilag V, side 3, af 10. december 2009,
forklarede vidnet, at vidnet ikke har set bilaget. Vidnet prøvede selv at udføre
arbejdet. Til ekstraktens side 586, bilag P, Årsopgørelse af den 31. december
2009, forklarede vidnet, at vidnet ikke har hæftet sig ved bilaget, da vidnet ”var
helt væk” på det tidspunkt.
Jeppe Buhl Rasmussen har forklaret, at han er ansat som juridisk konsulent i

Helsingør Kommune. Den 30. april 2012 besluttede byrådet at købe grunden til-
bage. Vidnet skrev skødet. Det blev tinglyst den 14. marts 2013 med anmærk-
ninger. Den 18. juni 2013 fik vidnet meddelelse fra Jyske Bank A/S om, at ban-
ken havde pant i ejendommen. Den 20. august 2013 meddelte vidnet, at købe-
summen, der var omkring 1,4 mio. kr., var klar til frigivelse. Købesummen blev

frigivet den 17. december 2015. Vidnet havde købesummen stående, den var
ikke særskilt udskilt. Den 19. august 2013 oplyste vidnet sælger om dialogen
med Jyske Bank A/S. Vidnet behandlede henvendelsen fa Jyske Bank A/S om
udbetaling af købesummen. Vidnet fik den 13. februar 2014 sendt besked til

Carsten Storbjerg Skaarup om, at han telefonisk havde fået oplyst et kontonum-
mer. Pengene blev overført den 10. december 2015 til kontonummeret, som vid-
net havde fået oplysning om fra Nykredit. Den 17. december 2015 frigav vidnet

pengene. I perioden fra oktober 2014 til december 2015 modtog vidnet løbende

11

fra Carsten Storbjerg Skaarup kopier af breve til Jyske Bank A/S. Den 16. eller
17. februar 2016 var retsanmærkningerne slettet.
På forespørgsel fra advokat Claes Hahn Balle forklarede vidnet, at der ikke var
en underskrevet, skriftlig købsaftale. Der blev underskrevet direkte i tingbogen.
Vidnet var berigtigende advokat. Der var to hæftelser. En førsteprioritet til
Nykredit og en anden prioritet i form af et ejerpantebrev.

Peter Sørensen har forklaret, at han er ved at trække sig tilbage, men han fun-
gerer stadig som advokat. Vidnet har kendt Carsten Storbjerg Skaarup i mange

år, nok tyve år. Carsten Storbjerg Skaarup blev syg i november 2009, hvor han
fik en hjerneblødning. Det var helt naturligt, at vidnet hjalp Carsten Storbjerg
Skaarup. Vidnet gik med ham til nogle møder. Jyske Bank A/S tog ikke så vidt
hensyn til Carsten Storbjerg Skaarups sygdom. Til ekstraktens side 644, bilag
63, e-mail af den 27. april 2011 fra Carsten Dam Olsen til carsten@elvagten.dk
og vidnet med kopi til Anette Kirkeby fra Jyske Bank A/S, forklarede vidnet, at
e-mailen fremkom efter det møde med banken, som vidnet deltog i sammen
med Carsten Storbjerg Skaarup. På mødet bad banken Carsten Storbjerg
Skaarup om at foretage salg af sin bolig. Det syntes vidnet ikke var nødvendigt.
Vidnet mente, at den allerede af Carsten Storbjerg Skaarup stillede sikkerhed
var tilstrækkelig for banken. Carsten Dam Olsen ringede nogle dage senere til

vidnet og fortalte, at der var nogle penge, der ”gik ved siden af”. Vidnet prø-
vede senere at præcisere over for advokat Dan Terkildsen, hvad sagen drejede

sig om, altså andet end rådgivning. Til ekstraktens side 694, bilag 67, e-mail af
den 26. april 2012 fra Carsten Dam Olsen til Michael Christiansen fra Nykredit,
med kopi til vidnet, forklarede vidnet, at vidnet ikke var berigtigende advokat
på handelen. Vidnet ved, at Carsten Storbjerg Skaarup har bedt om aktindsigt
hos Jyske Bank A/S, men har aldrig fået aktindsigt.

Anne-Marie Skaarup har forklaret, at hun er gift på 31. år med Carsten Storb-
jerg Skaarup. Vidnet er uddannet som teknisk tegner. Vidnet har generelt ikke

været involveret i Carstens foretagender. Siden 2006 har vidnet været hjemme
med plejebørn.
Den 29. november 2009 fik Carsten en hjerneblødning. Vidnet fik det at vide af
en svend og kørte straks til hospitalet. Efter at Carsten var blevet udskrevet, fik
han et epileptisk anfald og måtte indlægges igen. Vidnet tog et rengøringsjob
og ringede til et auktionshus, der hentede, hvad de kunne sælge på auktion.
Carsten fik en depression efter det epileptiske anfald. Før Carsten blev syg, var
han meget stresset. Carsten var syg i omkring to år. Vidnet prøvede at hjælpe

og støtte Carsten. Da de fik brevet om afvikling fra Jyske Bank A/S, sagde Car-
sten, at han ville springe ud foran toget.

12

På forespørgsel fra advokat Kristian Ambjørn Buus-Nielsen forklarede vidnet,
at hun godt ved, at Carsten stadig er syg. Som direktør i selskabet har hun ikke
sat sig ind i selskabets forhold.

Nicolai Hansen har forklaret, at han har været ansat i Jyske Bank A/S siden ja-
nuar 2001. Vidnet er uddannet som almindelig bankrådgiver. Siden ansættelsen

i Jyske Bank A/S har vidnet været erhvervsrådgiver. Til ekstraktens side 370, e-
mail af den 15. maj 2006 fra CS Elvagten A/S til vidnet, forklarede vidnet, at

Carsten Storbjerg Skaarup havde købt en grund gennem Elvagten A/S. Vidnet
husker ikke, om byggekreditten, der kan ses på ekstraktens side 374-377, bilag
202, var til køb af grunden, men han tror det ikke. Elvagten A/S ejede grunden.
Det, der er anført i højre side på byggekredittens side 2 anførte, ekstraktens side
375, har vidnet skrevet. Der blev etableret en ny byggekredit, udstedt til AAB
Elvagten 1 ApS, ekstraktens side 446-450, bilag AN, der blev underskrevet af
Carsten Storbjerg Skaarup den 10. juli 2008. Det var en videreførsel af den første
byggekredit til Elvagten A/S. Man kan se på bilag 56, ekstraktens side 412 ff., at

det er det samme kontonummer. Grunden, som var købt, ligger i et erhvervs-
område, og det var Carsten Storbjerg Skaarups oprindelige plan, at udstykke

grunden i seks grunde, hvor der skulle opføres nogen boliger og lidt erhverv.
Som det fremgår af ekstraktens side 415 og 416, var Carsten Storbjerg Skaarup
engang imellem i banken, hvor vidnet snakkede med ham. Carsten Storbjerg
Skaarup ville nu opføre en hal på grunden med nogle erhvervslejemål, og når
Carsten Storbjerg Skaarup havde besluttet sig for, hvad der skulle ske med
grunden, skulle det finansieres.
Ved brev af den 13. marts 2008 fra Nykredit, ekstraktens side 417 ff., bilag X,
kom der et oplæg til forretningssamarbejde fra Nykredit. Da de havde fået dette
oplæg, talte vidnet og Carsten Storbjerg Skaarup om finansieringen af Skaarups
projekt. Den 3. april 2008 havde de et møde i banken, hvor Carsten Storbjerg

Skaarup talte om et kreditforeningslån med en swap ovenpå. De så en Power-
Point fremstilling af swap. Der gik derefter nogen tid.

Nykredit sendte den 20. maj 2008 et lånetilbud, bilag Y, ekstraktens side 439-
445, til AAB Elvagten 1 ApS. Det var et tilbud på et forhåndslån med variabel
rente baseret på CIBOR 6. Renten fastsættes hver 6. måned. Renteniveauet i maj
2008 var højere end i dag. Lånet var på 4.328.000 kr. Der var en udløbsdato på
lånet, den 20. november 2008. Der er altid en udløbsdato på sådanne lån, men
den kan forhøjes. Vidnet husker ikke at have anført noget på bilaget, eller hvad
der står på bilagets side 3, ekstraktens side 442.
Til ekstraktens side 451-456, bilag 2, forklarede vidnet, at det er en rammeaftale,

der altid laves i forbindelse med en swap. Der er et gult lys og et rødt lys. Swap-
pen følger markedsværdien. Ved det gule lys behøver der ikke at ske noget.

Ved det røde lys vil banken tage fat i kunden og aftale, hvad der skal ske med

13

swappen. Vidnet vil tro, at underskriften af rammeaftalen af den 10. juli 2008
fandt sted i banken, hvor Carsten Storbjerg Skaarup og vidnet typisk mødtes.
Til ekstraktens side 486, bilag 1, bekræftelse af renteswap, dateret den 16. juli
2008, forklarede vidnet, at han ikke var inde over bekræftelsen af swappen.
Til ekstraktens side 511, bilag B, kontoudtog nr. 1, realisationskonto, forklarede
vidnet, at kontoudtoget viser en daglig værdifastsættelse af swappen. Der er
ikke noget rentebærende i justeringerne.

Til ekstraktens side 513, e-mail af den 28. oktober 2008 fra vidnet til car-
sten@elvagten.dk, forklarede vidnet, at vidnet kan forestille sig, at Carsten Stor-
bjerg Skaarup har henvendt sig til vidnet om udviklingen af swappen.

Til ekstraktens side 513, bilag 49, målebladover af 30. januar 2009, visende ma-
trikel nummer 1 ar, Mørdrup By, Mørdrup, forklarede vidnet, at de kun har la-
vet et tilbud om hallen. Vidnet har ikke sagt, at swappen forudsatte en lånopta-
gelse.

Til ekstraktens side 515-516, brev af 15. april 2009 til Nykredit med anmodning
om udbetaling af forhåndslån på 4.328.000 kr. forklarede vidnet, at han ikke var
inde over tinglysning af pantebrevet.
Til ekstraktens side 517, bilag AA, brev af 15. april 2009 fra vidnet til AAB
Elvagten 1 ApS, forklarede vidnet, at vidnet orienterede Carsten Storbjerg
Skaarup om, at vidnet havde bedt Nykredit om at hjemtage lånet, og at Carsten
Storbjerg Skaarup skulle sørge for at aflevere nogen ting til banken.

Til ekstraktens side 528, bilag AE, aflysningspåtegning af den 6. maj 2009, for-
klarede vidnet, at vidnet ikke blev orienteret om aflysningen af pantebrevet på

4.328.000 kr. den 6. maj 2009.
Til ekstraktens side 529 ff., bilag AG, m.fl., forklarede vidnet, at vidnet ikke fik
nogen forklaring fra Nykredit om, hvorfor lånet var blevet ændret.

Til ekstraktens side 543, bilag 3, aftale om handel med afledte finansielle instru-
menter, aftale om renteswap, underskrevet den 11. maj 2009, forklarede vidnet,

at renten var faldet, så markedsværdien af swappen var faldet. Vidnet har ikke
talt med Carsten Storbjerg Skaarup om, hvorvidt swappen var etableret.

Til ekstraktens side 557, bilag 90, garanti for forhåndslån på 4.300.000 kr., un-
derskrevet den 28. maj 2009, forklarede vidnet, at vidnet har underskrevet ga-
rantien til højre.

14

Til ekstraktens side 583, bilag 53, kontoudtog nr. 1 af den 31. december 2009 til

AAB Elvagten 1 ApS, forklarede vidnet, at kontoudtoget vedrører forhåndsga-
rantien.

Til ekstraktens side 593, bilag 29 a, e-mail af den 19. februar 2010, fra vidnet til
Elvagten A/S, forklarede vidnet, at e-mailen er et forsøg på fra vidnets side at
lave en opstilling over det resterende finansieringsbehov for Elvagten A/S. Det i
e-mailen anførte lån på 4.328.000 kr. må være en fejl, det burde have været
4.300.000 kr.
Til ekstraktens side 596-598, bilag C, Handlekraftoplæg af den 26. oktober 2010,
fra Jyske Bank A/S til AAB Elvagten 1 ApS, forklarede vidnet, at vidnet sendte
brevet for at skabe klarhed over kundeforholdet.

Til ekstraktens side 597, side 2 i Handlekraftoplægget, forklarede vidnet, at vid-
net har talt med Carsten Storbjerg Skaarup om notatet, som vidnet har lavet.

Til ekstraktens side 599-604, bilag 4, aftale om handel med afledte finansielle in-
strumenter, underskrevet den 28. oktober 2010 af Carsten Storbjerg Skaarup på

vegne AAB Elgiganten 1 ApS, forklarede vidnet, at aftalen hænger sammen
med, at renten faldt, så renteswappens markedsværdi faldt.
Til ekstraktens side 670-671, bilag D, e-mails af den 9., 10. og 11. januar 2012
mellem Casper Dam Olsen og Carsten Storbjerg Skaarup, forklarede vidnet, at

vidnet var med til at udfærdige e-mailen fra Carsten Storbjerg Skaarup, der for-
inden havde rette henvendelse til vidnet. Det var noget med renteberegnin-
gerne. Vidnet har ikke kendskab til, at Nykredit ændrede renten på grund af, at

der var en renteswap forbundet med lånet.
På forespørgsel fra advokat Claes Hahn Balle forklarede vidnet til ekstraktens
side 375-377, bilag 202, byggekreditaftale med El Vagten A/S som låntager, og

side 446-450, bilag AN, byggekreditaftale med AAB Elvagten 1 ApS som lånta-
ger, at det er den samme kredit, der videreføres i det nye selskab. Kontonum-
meret skiftes ud. Som det fremgår af ekstraktens side 412 og 413, kontoudtog,

flyttes kontoen over med den saldo, der var.
Til ekstraktens side 409-411, bilag 37, e-mail af den 23. januar 2008 fra Elvagten

A/S C Storebjerg til Nicolai Hansen og e-mail af den 13. januar 2008 fra Halspe-
cialisten-Feodor Kouznetsov til elvagten@elvagten.dk, forklarede vidnet, at han

er sikker på, at de har fået mere.
Til ekstraktens side 434 ff., bilag 30, entreprisekontrakt med AAB Elvagten ApS
som bygherre og Halspecialisten ApS som entreprenør, af den 21. april 2008,
forklarede vidnet, at aftalerne ikke er indgået på det tidspunkt. Vidnet tror ikke,

15

at Nykredit var inde og vurdere kontrakten. De får entreprisekontrakterne ind,
efterhånden som de bliver opført.
Til ekstraktens side 439, bilag Y, lånetilbud af den 20. maj 2008 til AAB Elvagten
1 ApS fra Nykredit på forhåndslån på 4.328.000 kr., forklarede vidnet, at de fik
lånetilbuddet forhøjet og lånet hjemtaget i 2009. alternativet til en variabel rente
er et forhåndslån, der kunne kurssikres.

Til ekstraktens side 442, side 3 i bilag Y, forklarede vidnet, at ”hakkerne” vedrø-
rende betingelserne nok er påført af banken.

Til ekstraktens side 409, bilag 37, e-mail af den 23. januar 2008 fra Elvagten A/S
C Storebjerg til vidnet og side 469-471, uigenkaldelig fuldmagt, transport og
håndpanteret i prioriteringsprovenue, underskrevet den 10. juli 2008 af Carsten
Storbjerg Skaarup på vegne AAB Elvagten 1 ApS, forklarede vidnet, at han ikke
har skrevet på ekstraktens side 471, men han har underskrevet dokumentet, før
påtegningerne blev påført.
Til ekstraktens side 529, bilag AG, lånetilbud af den 6. maj 2009 fra Nykredit til
AAB Elvagten 1 ApS, forklarede vidnet, at det er et nyt lånetilbud på 4.300.000
kr. i stedet for det først modtagne lånetilbud.

Til ekstraktens side 572-576, bilag AH, brev fra Nykredit til Jyske Bank med op-
lysning om, at lånet på 4.300.000 kr. til AAB Elvagten 1 ApS er udbetalt, forkla-
rede vidnet, at det brev har vidnet sikkert set.

Til ekstraktens side 558, bilag V, brev af den 12. juni 2009 fra banken til AAB

Elvagten 1 ApS, forklarede vidnet, at hovedstolen er fastsat efter det oprinde-
lige tilbud. Vidnet tilbød Carsten Storbjerg Skaarup et møde med deltagelse af

Carsten Storbjerg Skaarup og dennes revisor og en specialist i renteswap fra
banken. Vidnet husker ikke, om Carsten Storbjerg Skaarup har fået udleveret
noget skriftligt fra banken om renteswap. På mødet blev Carsten Storbjerg
Skaarup og dennes revisor præsenteret for mulighederne.
Til ekstraktens side 504 og 505, bilag AR, Bekræftelse af Renteswap, nr.
W015785 af den 16. juli 2008 til AAB Elvagten 1 ApS fra Jyske Bank, forklarede

vidnet, at det er lavet på baggrund af det oprindelige lånetilbud og underskre-
vet den 1. august 2008 af Carsten Storbjerg Skaarup på vegne AAB Elvagten 1

ApS.
Lars Aakvist har forklaret, at han var ansat som finansrådgiver i Jyske Bank fra
oktober 2007 til oktober 2010. En swap er et finansielt instrument. Vidnet havde
ca. 100 rådgivningsmøder om året. Finansielle instrumenter blev typisk anvendt
ved, at kunden havde et lånetilbud.

16

Til ekstraktens side 316, side fra det af advokat Kristian Ambjørn Buus-Nielsen
fremlagte påstandsdokument af den 1. november 2021, forklarede vidnet, at det
viser opbygningen med en aftale om en renteswap. Den typiske, klare fordel
ved en renteswap er fastlåsning af renten. Der er to ulemper ved en renteswap.
Det er inkonvertibelt. Swappen er ikke et lån, men en aftale om at bytte renter.
Hvis man skal skifte en swap undervejs, kan det medføre tab.
Til ekstraktens side 351-369, bilag 17, orienteringsmateriale anvendt ved møde
den 14. marts 2006 med Andelsboligforeningen Engskoven, forklarede vidnet,
at det typisk vil være noget sådant, som vidnet havde med til møderne.

Det er vist i ekstraktens side 364, bilagets side 14, hvordan renteændringer vi-
ses. Vidnet anbefalede, at kunden havde sin revisor med til mødet. Ekstraktens

side 369, sidste side i bilaget, viser, hvordan markedsværdien udvikler sig ved

renteændringer. Sådanne bilag havde vidnet også med til møderne og gennem-
gik dem for kunderne. Nogen kunder spekulerede i det. Der behøver ikke at

være et underliggende lån. Typisk, hvis kunden ønskede det, talte vidnet med
kunderne om detaljer i en renteswap.
Til ekstraktens side 504 og 505, bilag AR, bekræftelse af Renteswap, nr.
W015785, forklarede vidnet, at den faste rente typisk aftales telefonisk. Man
bruger Ciber renten, typisk Ciber 6.
Til ekstraktens side 439 ff., bilag Y, lånetilbud af 20. maj 2008 fra Nykredit til
AAB Elvagten 1 ApS, forklarede vidnet, at der på tilbuddet fra Nykredit er en

låneafvikling på. Man kunne have fastholdt hovedstolen. Vidnet anbefaler sæd-
vanligvis kunderne at følge annuiteten på det underliggende lån.

Til ekstraktens side 93, svarskrift af 10. september 2015 i sagen BS99-698/2015,
Storbjerg Erhverv ApS mod Jyske Bank A/S, og side 793-794, bekræftelse af
Renteswap, nr. 015776, forklarede vidnet, at kunden får vidnets kontaktdata, så
kunden kan kontakte vidnet.

Til ekstraktens side 512, bilag 19, e-mail af den 28. oktober 2008 fra Nicolai Han-
sen til carsten@elvagten.dk om rentebytte forklarede vidnet, at bankens indtje-
ning på swappen ligger i rentemarginalen på den faste rente. I 2008 orienterede

man ikke om konvertibilitet.
På forespørgsel fra advokat Claes Hahn Balle forklarede vidnet til ekstraktens
side 1068-1071, bilag 115, at vidnet kan tiltræde det i bilaget anførte.
Til ekstraktens side 439, bilag Y, lånetilbud af den 20. maj 2008 fra Nykredit til
AAB Elvagten 1 ApS, forklarede vidnet, at han har set tilbuddet tidligere.

17

Til ekstraktens side 498-503, bilag 195, bekræftelse af Renteswap aftalenr.
W015785, forklarede vidnet, at vidnet har siddet i møde med Carsten Storbjerg
Skaarup i april 2008. Vidnet tror ikke, at de havde mere end et møde. Generelt
havde vidnet en risikoprofil på kunden. Vidnet husker ikke, om der blev lavet
en risikoprofil på Carsten Storbjerg Skaarup. Kunden har fået en vejledning på
4-5 sider om swappen.
Casper Dam Olsen har forklaret, at han har været ansat i Jyske Bank A/S i 26 år.
Han er erhvervspartner og rådgiver erhvervskunder med ejendomme. I 2008-
2009 havde han det samme arbejdsområde. Vidnet overtog kundeansvaret efter

Nicolai Hansen. Forholdene i Storbjerg Erhverv var forholdsvis kaotiske. Øko-
nomien var ret presset.

Til ekstraktens side 577 forklarede vidnet, at begrundelsen for vidnets e-mail af

den 8. juli 2009 var, at byggeriet ikke var gjort færdigt, og at det kneb med ud-
lejningen af det, der var opført. Byggekreditten var også ved at være brugt.

Til ekstraktens side 644-645 forklarede vidnet, at de forsøgte at få flere sikkerhe-
der, derfor skrev han sine e-mails af den 13. og den 27. april 2011 til car-
sten@elvagten.dk og Peter Sørensen. Salg af grunden var begrundet i et håb om

på den måde at få økonomien på ret fod igen. Det handlede om at få noget godt
ud af værdien. Vidnet havde flere gange talt med Carsten om grunden, der ikke
indbragte nogen indtægter. Der var stillet en forhåndslånsgaranti over for

Nykredit. Bankens omkostninger ved en garanti stiger, når økonomien hos kun-
den er presset. Han erindrer ikke, at Carsten protesterede mod stigningen i ban-
kens provision.

Til ekstraktens side 658 forklarede vidnet, at Carsten havde sagt til vidnet, at da

han havde afviklet på gælden til Nykredit, så kunne man måske nedskrive ga-
rantien. Det ville Nykredit imidlertid ikke.

Til ekstraktens side 660 forklarede vidnet til brevet af den 4. november 2011, at
vidnet ikke fik oplyst noget om salget af grunden. Vidnet vidste ikke, at Carsten
havde sat sit hus til salg.
Til ekstraktens side 663 forklarede vidnet, at Nykredit bad om indbetaling af

815.000 kr., da ejendommen var færdigopført, og udlejningen sat i gang. Nykre-
dit havde nedsat deres belåningsgrænse fra 70 % til 60 %.

Til ekstraktens side 662 forklarede vidnet, at det kun var betaling af de nævnte
815.000 kr. under garantien, som Nykredit havde bedt banken om.

18

Vidnet ophørte med at være rådgiver for Carsten i 2013 i forbindelse med en
sammenlægning af filialer i Jyske Bank A/S.
På forespørgsel fra advokat Claes Hahn Balle forklarede vidnet, at han ikke kan
sige præcist, hvor meget Carsten og Storbjerg Erhverv ApS skyldte Jyske Bank,

og han husker ikke, hvor stor bankens sikkerhed var. Renteswappen blev etab-
leret i forbindelse med det lån, der blev optaget i Nykredit i forbindelse med

byggesagen.
Parternes synspunkter:
Det bemærkes, at sagsøgerens påstand 5 ikke er tilladt fremsat, jf. retsbog fra

den 15. november 2021, hvorfor punkterne 2.20 til 2.30, der i sagsøgerens på-
standsdokumentet er knyttet til denne påstand, heller ikke gengives.

Advokat Claes Hahn Balle har på vegne sagsøgeren, Storbjerg Erhverv ApS, i
sit påstandsdokument af den 1. november 2021 blandt andet anført:

”2. Sagsfremstilling og anbringender
2.1. De i stævningen anførte anbringender under pkt. 5 fastholdes dog
med det udgangspunkt, Storbjerg Erhverv ikke anerkender
indgåelsen af renteswappen, bilag 1. Anbringenderne gengives
ikke her.
2.2. For så vidt angår påstand 1.1.1. bemærkes, at Storbjerg Erhverv
gør gældende at renteswappen aldrig er indgået og at Jyske Bank
er bekendt hermed.
2.3. For så vidt angår påstand 1.1.2. henvises til processkrift III pkt.
3.79 og følgende samt bilag 78 side 2 med angivelse af beløbet
DKK 1.321.340. Det gøres gældende, at såfremt retten måtte finde,
at renteswappen er gældende skal den nedskrives med dette
beløb, som er provenu ved salg af grund. Jyske Bank krævede at
grunden blev solgt og provenuet gik til nedbringelse af lånet af 3.
juli 2009, som der ikke blev indgået en renteswap for, bilag AH.
2.4. For så vidt angår opgørelsen af beløbene i påstand 2 henvises til
opgørelse, som fremlægges som bilag 192.
2.5. For så vidt angår påstand 3 kan påstandsbeløbene opgøres således
(jf. også bilag 169).
DKK 66.400 og DKK 23.517 fremgår af bilag 56 side 3, og er omtalt

19

i processkrift III pkt. 3.43, pkt. 3.55 og 3.69 samt fremlagt i bilag
169. Der er hævet for tinglysning og låneformidling på et lån der
aldrig er optaget. Det gøres gældende at dette er uberettiget.
Beløbet 13.517 fremgår af bilag 53, side 1 og er provision for
hjemtagelse af et lån der ikke er optaget. Der henvises til
processkrift III pkt. 3.43 og bilag 30, hvori det bekræftes af
Nykredit, at lånet (DKK 4.328.000) aldrig er hjemtaget eller
udbetalt til Jyske Bank.
Beløbet DKK 376.145 er opgjort i processkrift IV pkt. 2.7.
Beløbet DKK 280.747 med tillæg af rente fra den 30.06.2008
fremgår af processkrift IV pkt. 2.9 og bilag 54 og 56. bilag 55
byggekreditaftale af 09.06 2008.
Beløbet DKK 147.248 fremgår af processkrift IV pkt. 2.8, med de
angivne bilagsreferencer. Rente kræves fra den 16.12. 2015, jf. bilag
78.
Beløbet DKK 43.000 er opgjort i bilag 167 og fremkommer som
følge af at Jyske Bank ikke har indfriet garantien 4.300.000 over for
Nykredit, jf. bilag 131, 136, 119 og 132.
Beløbet DKK 34.287 fremkommer ved at Jyske Bank har krævet at
Storbjerg Erhverv skulle sælge byggegrunden, jf. bilag 72, 75, 76,
77 og 78. Beløbet er opgjort i bilag 148.
Beløbet DKK 20.300 er opgjort i bilag 72 ”afgift” og beskrevet i
processkrift III pkt. 3.79 – 3.81.
Beløbet DKK 34.450 er opgjort i bilag 163.
2.6. Jyske Bank har i svarskriftet side 5, pkt. 3.4 og flere andre steder
anført, at der blev afholdt et møde med deltagelse af Carsten
Storbjerg, revisor Frank Poulsen samt erhvervsrådgiver Nicolai
Hansen den 3. april 2008. Det bestrides at der blev afholdt møde
på denne dato. Carsten Storbjerg afleverede et projekt den 3. april
2008 til Casper Dam Olsen i Jyske Bank Helsingør. Det fremlagte
budget er bilag 39, som blev afleveret til banken. Som bilag 193
fremlægges kopi af skærmprint fra Carsten Storbjergs computer
hvor det fremgår at budgettet er lavet som et excel ark den 3. april
2008. Der var således ikke et møde den 3. april 2008 i Jyske Bank.

20

2.7. Jyske Bank gør gældende, at Storbjerg Erhverv har indgået den
som bilag 1 fremlagte renteswap nr. W015785 den 15. juli 2008.
Af Jyske Banks svarskrift fremgår under pkt. 3.5,
”Aftaledokumenter”, at Storbjerg Erhverv har indgået renteswap
aftalen fremlagt som bilag 1, dvs. renteswap nr. W015785 og at det
af bekræftelsen på renteswappen på side 2 fremgår, at Storbjerg
Erhverv betaler en fast rente på 5,32% og at hovedstolen er
4.328.000. Dette er fastholdt i de efterfølgende processkrifter.
2.8. Det bemærkes, at bilag 1 er dateret den 16. juli 2008, hvorfor det
gøres gældende, at handelsdatoen er tilbagedateret. På side 5/5
fremgår som sidste linje:
”Underskriv venligst kopien og returner den til os på vores adresse eller
pr. fax. 89 89 73 38.”
Carsten Storbjerg har ikke underskrevet bekræftelsen af 16. juli
2008.
2.9. Carsten Storbjerg har gennemgået sine arkiver igen og fundet
yderligere dokumentation for, at den påståede renteswap aldrig
blev indgået.
Som bilag 194 fremlægges brev af 24. juli 2008 fra Jyske Bank til
AAB Elvagten 1 ApS (Storbjerg Erhverv) med overskriften
”Bekræftelse på Renteswap, aftale nr. W015785”.
Af brevet fremgår følgende:
”Da vi desværre ikke har modtaget bekræftelsen retur, sender vi en kopi,
som vi beder jer underskrive og returnere til os på vores adresse, eller på
fax nr. 8989 7338.”

På side 5 nederst er angivet underskriftslinje for Storbjerg Er-
hverv.

Carsten Storbjerg har ikke underskrevet bekræftelsen fremsendt
igen den 24. juli 2008.
2.10. Den 30. juli 2008 skrev Jyske Bank igen til AAB Elvagten 1 ApS
med samme tekst:

21

”Bekræftelse på Renteswap, aftalenr. W015785
Da vi desværre ikke har modtaget bekræftelsen retur, sender vi en kopi,
som vi beder jer underskrive og returnere til os på vores adresse, eller på
fax nr. 8989 7338”
Brevet af 30. juli 2008 fremlægges som bilag 195. Carsten Storbjerg
har ikke underskrevet bekræftelsen af 30. juli 2008 og har aldrig
indgået aftalen om renteswap, aftalenr. W015785.
2.11. Det følger af ”Aftale om handel med afledte finansielle instrumenter”,
bilag 2, side 3 under ”Øvrige vilkår” pkt. 4, at ”For visse
forretningstyper skal kunden bekræfte på genpart af nota”. (Min
fremhævning).
2.12. Det fremgår af Jyske Banks markedsføringsmateriale ”Hvad er en
renteswap?” fra juli 2018, (bilag 115) at:
”Du laver en aftale om renteswap med Jyske Bank – sideløbende med dit
lån Jyske Bank bekræfter alle aftaler ved fremsendelse af aftalen til dig,
som du skal acceptere og returnere til banken” (min fremhævning).
Dette er i overensstemmelse med fremsendelsen af bilagene 194 og

195, hvoraf det fremgår, at Storbjerg Erhverv anmodes om at un-
derskrive på aftalen om renteswappen.

2.13. Det er sædvanligt at aftaler af stor kompleksitet, som en
renteswapaftale indgås skriftligt. Dette følger således også af Jyske
Banks egne aftaler og beskrivelse af renteswapaftaler. Det følger
også af den fremlagte retspraksis, jf. retten i Viborgs dom af 12.
februar 2014 i sagen om A/B Engskoven bilag 16. Af dommens
side 4/67 fremgår at Jyske Bank fremsendte bekræftelse på
renteswapaftalen til andelsboligforeningen, og at den samlede
bestyrelse underskrev bekræftelsen.

Det skal supplerende fremhæves, at på samme måde som i nær-
værende sag, fremgik, at renteswappen knyttede sig til en bestemt

hovedstol, med angivelse af vilkårene for det lån som renteswap-
pen knyttede sig til.

2.14. Jyske Bank er således bekendt med, at Storbjerg Erhverv aldrig
har indgået eller underskrevet bekræftelsen på renteswap nr.
W015785, som Jyske Bank har fastholdt over for Storbjerg Erhverv.

22

2.15. Jyske Bank har tilbageholdt de dokumenter der viser, at aftalen
aldrig blev indgået. Jyske Bank har ikke fremlagt nogen som helst
dokumentation for at den omhandlede renteswap skulle være
indgået.
Jyske Bank har i processkrift B, side 2, andet afsnit anført, at
”Swapaftalen indeholder ingen henvisninger til Storbjerg Erhvervs lån,..”

Som det fremgår af både bilag 1, 194 og 195 er den fremsendte be-
kræftelse af renteswap, nr. W015785 en bekræftelse på en ren-
teswap mellem kunden om at bytte betalinger i samme valuta. På

side 2 i alle tre bilag fremgår det lån, som renteswappen knytter
sig til, dvs. lånet stort DKK 4.328.000.
2.16. Dette skal sammenholdes med, at det lån stort DKK 4.328.000, som
renteswap nr. W015785 (som ikke er indgået) skulle knytte sig til,
aldrig er optaget af Storbjerg Erhverv.
2.17. Renteswap nr. W015776 blev lukket pr. den 30. oktober 2008, jf.
bilag 18A. Der har således ikke været indgået nogen aftale om
renteswap herefter.
2.18. Jyske Bank påført Storbjerg Erhverv et betydeligt økonomisk tab
ved bevidst at fastholde en renteswap der aldrig er indgået. Under
disse omstændigheder kan Jyske Bank ikke påberåbe sig
forældelse. Der henvises til det i de tidligere processkrifter anførte.
2.19. For så vidt angår Jyske Banks bemærkning om at swapaftalen blev
nedlukket efter anmodning fra Storbjerg Erhverv skal henvises til
Carsten Storbjergs skrivelse til Jyske Bank, hvoraf fremgår at
betaling og lukning af swapaftale W015785 ikke er en
anerkendelse af aftalen eller at der skyldes noget til banken.
Brevet af 12. januar 2021 fremlægges som bilag 196. Jyske Bank
har bekræftet at betaling skete under protest jf. brev af 15. januar
2021 fra Lund Elmer Sandager, bilag 197.

…
Klage over Lundgrens
2.31 Storbjerg Erhverv har en stærk formodning om, at Jyske Bank har
påvirket sagens førelse fra Lundgrens side idet Lundgrens ikke

23

har fremlagt nogen af de anbringender og påstande, som Storbjerg
Erhverv nu har fremlagt i sagen. Som bilag 198 fremlægges klagen
over Lundgrens og advokat Dan Terkildsen. Som processkrift III
pkt. 3.12.
2.32 Som bilag 199 fremlægges svar fra advokat Dan Terkildsen, som
bilag 200 fremlægges afsluttende bemærkninger fra Storbjerg
Erhverv til advokatsamfundet og som bilag 201 fremlægges
advokatnævnets kendelse.
2.33 Der henvises til bilag 168 og 170. I den forbindelse bemærkes, at
advokat Dan Terkildsen fejlagtigt i processkrift II har anført at
Storbjerg Erhverv havde tiltrådt swapaftalen den 16. juli 2008.
Dette er sket uden forudgående godkendelse og i strid med
realiteten og Storbjerg Erhvervs anbringender i sagen.
Realkreditlån på DKK 4.328.000 og tilhørende renteswap bilag E
side 4 -5 W015776
2.34 Sagens kerne er, at Jyske Bank har fastholdt en aftale om en
renteswap af 16. juli 2008, som blev aldrig blev godkendt (jf. bilag
1) for Storbjerg Erhverv i juli 2008 for et lån på DKK 4.328.000,
som aldrig blev hjemtaget eller udbetalt.
Jyske Bank har konsekvent fastholdt, at Storbjerg Erhverv har fået
det lån til et byggeprojekt (”projekt 1”, jf. nærmere nedenfor) som

renteswappen var aftalt til udbetalt og foretaget rentebytte i hen-
hold til renteswapaftalen for dette lån, på trods af at lånet aldring

blev udbetalt.
Jyske Bank har tilbageholdt flere dokumenter i sagen og fastholdt
renteswapaftalen vel vidende, at lånet aldrig blev udbetalt samt at
lånetilbuddet var bortfaldet, hvorved Jyske Bank har været i ond

tro, hvilket dokumenteres i det følgende. Derudover er den ren-
teswap, som Jyske Bank fastholdler aldrig blevet aftalt eller god-
kendt, idet Jyske Bank af egen drift og uden godkendelse frem-
sendte bekræftelse på en ny renteswap den 16. juli 2008 jf. nær-
mere herom nedenfor. Carsten Storbjerg godkendte en renteswap

den 15. juli 2008, jf. bilag E side 4 og 5, som blev lukket den 30. de-
cember 2008 jf. bilag 28 side 2.

I perioden 2009 til 2013 var Carsten Storbjerg alvorligt syg som
følge af en hjerneblødning, hvilket Jyske Bank var informeret om

24

da sygdommen indtraf i 2009.
I 2013 og årene efter anmodede Carsten Storbjerg om aktindsigt i

dokumenterne hos Jyske Bank, herunder blandt andet om doku-
mentation for at lånet som der blev byttet rente med i henhold til

renteswappen var hjemtaget og udbetalt. Carsten Storbjerg har lø-
bende anmodet om aktindsigt på alle niveauer i banken, herunder

til ledelsen.
Først i oktober 2016, efter der var indgivet stævning mod Jyske
Bank, fik Carsten Storbjerg endelig bekræftelse fra Nykredit på, at
lånet ikke var udbetalt.
3. Sagsfremstilling og bemærkninger
Sagens forløb – processuelt
3.1. Det skal bemærkes, som det også er oplyst i stævningen, at
Carsten Storbjerg var alvorligt syg som følge af en hjerneblødning
i perioden 2009-2013, hvilket Jyske Bank var informeret om.
Carsten Storbjerg har siden 2013 anmodet Jyske Bank om
aktindsigt udlevering af dokumenter. Manglende svar fra Jyske
Bank har foranlediget retssagen, ligesom afgørende forhold først
sent er anskueliggjort.

3.2. I 2013 og flere gange de efterfølgende år anmodede Carsten Stor-
bjerg Jyske bank om aktindsigt.

3.3. I oktober 2013 klagede Carsten Storbjerg til Pengeinstitutanke-
nævnet, da det af aftalerne fremgik, at der var klageadgang, jf.

bilagene 2, 3 og 4 pkt. 17. Klagen blev afvist med henvisning til at
den vedrørte erhvervsforhold.
3.4. Herefter blev retssagen indledt ved stævning af 18. juni 2015 mod
Jyske Bank. På daværende tidspunkt drejede sagen sig om ”en
aftale om handel med afledte finansielle instrumenter og aftalens
gyldighed.” Den omhandlede aftale om handel med afledte
finansielle instrumenter, i dette tilfælde en swapaftale var baseret
på et brev fra Jyske Bank til Storbjerg Erhverv (tidl. AAB Elvagten
1 ApS) af 16. juli 2008 fremlagt som bilag 1 i sagen. Den
omhandlede renteswap vil blive gennemgået nærmere nedenfor
og benævnt ”projekt 1”. Her skal fremhæves, at der i stævningen
blandt andet henvistes til bilag 7, som var det dokument, som
Carsten Storbjerg underskrev den 10. juli 2008 sammen med

25

øvrige aftaledokumenter. Jf. opfordring (1) anmodedes Jyske Bank
om at fremlægge blandt andet bilag 7 underskrevet for Storbjerg
Erhverv. Der blev også opfordret til at fremlægge kundeprofil for
Storbjerg Erhverv udarbejdet forud for swapaftalens indgåelse,
opfordring (2). Der henvises til det i stævningen anførte og de
nedlagte påstande, som fastholdes.
3.5. Jyske Bank afgav svarskrift den 10. september 2015. Som svar på

opfordring 1 fremlagde Jyske Bank bilagene F-K. Bilag K er imid-
lertid rettet af Jyske Bank og således ikke det dokument, der blev

underskrevet den 10. juli 2018, jf. nærmere herom under afsnittet

”projekt 1”. Jyske Bank fremlagde ikke den underskrevne swap-
aftale. Som svar på opfordring 2 henviste Jyske Bank til at en

medarbejder fra Jyske Bank kunne afgive forklaring i retten. Der
henvises i øvrigt til svarskriftet.
3.6. Storbjerg Erhverv afgav replik den 28. oktober 2015.
3.7. Jyske Bank afgav duplik den 2. februar 2016 og fremlagde
supplerende bilag V, som viser at der er en rente i Storbjerg
Erhvervs disfavør. Bilag V henviser til en hovedstol på DKK
4.328.000 (jf. nærmere herom under afsnittet ”projekt 1”). I
duplikken angives at der er byttet swapaftale. Det oplyses ikke at
renteswapaftalen som blev godkendt den 15. juli 2008 blev lukket
den 30. december 2008, jf. bilag 28 side 2.

3.8. Foranlediget af at der fra Jyske Banks side blev fremlagt forskel-
lige og uoverensstemmende oplysninger og dokumenter i klage-
sagen til Pengeinstitutankenævnet og retssagen og det forhold, at

der ikke blev fremlagt fyldestgørende og underskrevne dokumen-
ter var Carsten Storbjerg nødsaget til at foretage en undersøgelse

med henblik på at få korrekt dokumentation i sagen.
3.9. Carsten Storbjerg har ved flere lejligheder gjort koncernledelsen i
Jyske Bank opmærksom på urigtighederne og anmodet om svar
på de omhandlede forhold.
3.10. Herefter skiftede Storbjerg Erhverv efter anbefaling til advokat

Dan Terkildsen, Lundgrens Advokatfirma, som indgav proces-
skrift I den 28. september 2018. Her er Carsten Storbjerg nu blevet

opmærksom på, at det lån på DKK 4.328.000 som den påståede
swapaftale er indgået for aldrig er blevet optaget eller udbetalt,
hvilket er blevet bekræftet af Nykredit i oktober 2016. Nykredit
bekræftede først efter at Storbjerg Erhverv indgav stævning mod

26

Nykredit. I processkriftet opfordredes Jyske Bank til at fremlægge
dokumentation for eksistensen og udbetalingen af lånet.
3.11. Jyske Bank afgav den 5. november 2018 processkrift A med
bilagene X til AH. Først ved dette processkrift fremkom således en
række af de dokumenter, som Storbjerg Erhverv gennem hele
processen har efterspurgt fra Jyske Bank. Det viser sig også her, at
Carsten Storbjergs formodninger er korrekte, idet det ved
fremlæggelsen af disse dokumenter fremgår, at Jyske Bank har
rettet i dokumenter og tilbageholdt oplysninger, jf. nærmere
nedenfor og som det også fremgår af Carsten Storbjergs
”Foreløbig Afsluttende Processkrift” af 27. oktober 2019 fremlagt
som bilag 170.
3.12. På baggrund heraf fremstår det at Jyske Bank har handlet
svigagtigt ved at fastholde over for Storbjerg Erhverv, at det lån,
som renteswappen, bilag E side 4 og 5 var indgået for var udbetalt
og ved at ændre i dokumenter, jf. nærmere nedenfor. Storbjerg
Erhverv bad Lundgrens om at fremlægge sine synspunkter og
anbringender og om at fremlægge en række bilag. Dette skete
imidlertid ikke. Carsten Storbjerg blev derimod den 21. september
2019 opmærksom på, at Lundgrens samtidig med
repræsentationen af Storbjerg Erhverv mod Jyske Bank bistod
Jyske Bank i forbindelse med en transaktion med ejendomme for
omkring DKK 600.000.000. Det fremgår af oplysninger bla. på
Lundgrens egen hjemmeside, at Lundgrens har påtaget sig
advokatarbejde for Jyske Bank efter at Lundgrens har påtaget
sagen for Storbjerg Erhverv.

Som bilag 170 fremlægges artikel om salget af ejendomsporte-
føljen og udskrift fra Lundgrens hjemmeside, der viser advokatre-
præsentationen af Jyske Bank, som skete efter at Lundgrens havde

taget Storbjerg Erhverv som klient i retssagen mod Jyske Bank.

Både Lundgrens og ledelsen i Jyske Bank var oplyst om dobbeltre-
præsentationen. Det gøres gældende, at Lundgrens derfor var in-
habil, ligesom det har formodningen for sig, at Lundgrens i den

forbindelse ikke har varetaget Storbjerg Erhvervs interesser for-
svarligt. Storbjerg Erhverv har desuden en formodning om at Jy-
ske Bank anvendt Lundgrens som advokat i forbindelse med

transaktionen med det formål at skade Storbjerg Erhverv. Carsten
Storbjerg har flere gange kontaktet både Jyske Bank medarbejdere
og ledelsen i Jyske Bank. Sagen har desuden fået presseomtale og
mediebevågenhed herunder i sociale medier. Ledelsen i Jyske

27

Bank har således været bekendt med sagen mod Storbjerg Er-
hverv, herunder at Lundgrens repræsenterede Storbjerg Erhverv,

idet dette var meddelt af Carsten Storbjerg den 9. februar 2018.
Samtidig er advokat Philip Baruch som repræsenterer Jyske Bank i
sagen mod Storbjerg Erhverv ledelsesmedlem i Jyske Bank. Det

har således stået klart for ledelsen i Jyske Bank, at Storbjerg Er-
hverv var repræsenteret af Lundgrens mod Jyske Bank.

For så vidt angår forholdende hos Lundgrens gælder som følge af
de advokatetiske regler, at der skal foretages kontrol af habilitet
forinden påtagelse af advokatopgaver.

Der er således belæg for antagelsen om at Jyske Bank ved at an-
vende Lundgrens har påvirket sagen materielt. Motivationen for

at Lundgrens rejser ledelsesansvar overfor Jyske Bank samt på-
stande om svig i denne sag er næppe stor i lyset af at Lundgrens

samtidig har en opgave af den nævnte størrelse for Jyske Bank.
Under alle omstændigheder har konsekvensen været, at de af
Storbjerg Erhverv ønskede påstande ikke har været nedlagt og de
ønskede anbringender ikke været gjort gældende i sagen, ligesom
Lundgrens de facto ikke fremlagte relevante bilag som ønsket af
Storbjerg Erhverv. Derudover skal bemærkes, at Lundgrens ikke
fremsendte kopi af processkrift B til Carsten Storbjerg ligesom

Lundgrens ikke fremsendte kopi af egne processkrifter til godken-
delse hos Carsten Storbjerg forinden indgivelse til retten, hvilket

Carsten Storbjerg udtrykkeligt

Der vil blive indgivet klage til advokatnævnet for Storbjerg Er-
hverv, og der tages forbehold for at fremlægge klagen med bilag i

nærværende sag.
3.13. Som følge af ovenstående forhold har det været overordentligt
vanskeligt at få faktum frem i sagen, særligt som følge af Jyske
Banks modvilje mod at fremlægge centrale dokumenter, som først
er fremkommet ved processkrift A den 5. november 2018. Dette
har bevirket, at det har været vanskeligt at opgøre påstande i
sagen. Som en konsekvens af at Lundgrens ikke har nedlagt de af
Storbjerg Erhverv ønskede påstande i sagen og gjort de ønskede
anbringender gældende har Carsten Storbjerg selv fremlagt
bilagene og efterfølgende været nødsaget til at skifte advokat.
Sagens indhold

28

3.14. Storbjerg Erhverv blev stiftet den 3. oktober 2004. Selskabets
formål er blandt andet at handle med ejendomme. Storbjerg
Erhverv ejes af Carsten Storbjerg Skaarup, som er uddannet
elektriker og arbejder som sådan. Carsten Storbjerg har ikke
erfaringer med handel med finansielle instrumenter, der henvises
herved til det i stævningen anførte. Det skal supplerende anføres,
at Carsten Storbjerg har ønsket høj sikkerhed i forbindelse med
låneoptagelse som anført overfor Jyske Bank, bilag 102.
Købet af erhvervsgrund mart. nr. 1 ar, Mørdrup By, Mørdrup,
Bybjergvej 43, Espergærde på 10.347 m2.
3.15. I 2006 blev en erhvervsgrund udbudt til salg af Helsingør
Kommune, jf. erhvervsprospekt af EDC, fremlagt som bilag 127.
Den omhandlede grund skulle udstykkes fra matr. nr. 1 s,
Mørdrup By, Mørdrup på adressen Bybjergvej. Af prospektet side
1 fremgår at det er grund nr. (10) på 10.351 m2. Grunden fik efter
udstykning matr. nr. 1 ar. Udstykningen fremgår af bilag 33,
hvoraf fremgår, at arealet efter opmåling var 10.347 m2. Carsten
Storbjerg henvendte sig til Nykredit om finansiering af købet af
grunden. Nykredit henviste til Jyske Bank som de oplyste Carsten
Storbjerg, at have et godt samarbejde med. Storbjerg Erhverv var
ikke kunde i Jyske Bank i forvejen. Af email fra Carsten Storbjerg
af 15. maj 2006 til Nicolai Hansen fra Jyske Bank fremgår at der
anmodes om belåning med omkring DKK 2.100.000, bilag 36.
Jyske Bank anbefalede Carsten Storbjerg at optage lån i sin
privatbolig Søvej 5, Hornbæk. Carsten Storbjerg fulgte rådet og
Jyske Bank tog pant for lånet på omkr. DKK 2.100.000 med DKK
3.000.000 i privatboligen. Bilagene 127 og 33 blev udleveret til
Nicolai Hansen. Carsten Storbjerg lånte herefter provenuet til
Storbjerg Erhverv og købte erhvervsgrunden. Pantet er oplistet i
bilag 163.
3.16. Efter købet af grunden overvejede Carsten Storbjerg forskellige
projekter for udstykning og udvikling af grunden, jf. herved bilag
31 og 32. Som oplyst i mailen til Nicolai Hansen af 15. maj 2006,
havde Carsten Storbjerg bestilte landmåler til at forberede
udstykning til 6 grunde. Det 6 grunde fremgår af bilag 31.
Projekt nr. 1 – grund 1599 m2, bygning 678 m2
3.17. Det første projekt, som Carsten Storbjerg overvejede benævnes her
projekt 1 og forberedtes i 2007. Dette projekt blev nøje gennemgået
med Jyske Bank og alle dokumenter i relation til projektet blev

29

udarbejdet, jf. nærmere nedenfor. Det skal holdes for øje, at pro-
jektet ikke blev gennemført. Jyske Bank var nøje orienteret om

hele forløbet, herunder, at projektet blev skrinlagt. Derimod blev

et andet projekt, ”projekt 2”, som vedrører en anden grundud-
stykning og en anden bebyggelse gennemført på et senere tids-
punkt. Det skal også holdes for øje, at Carsten Storbjerg godkendte

en aftale om en renteswap, W015776, den 15. juli 2008 for det låne-
tilbud til projekt 1 på DKK 4.328.000, som bortfaldt den 20. no-
vember 2008. På trods af at projektet 1 blev kasseret og lånet var

bortfaldet blev renteswapaftalen igangsat den 11. juli 2008 uden at
der var det aftalte underliggende lån. Jyske Bank var vidende om
at lånet ikke eksisterede, hvorfor der ikke var noget grundlag for
et rentebytte. Det skal også holdes for øje, at der ikke var aftalt
nogen renteswap for projekt 2, som Carsten Storbjerg anmodede

om nyt lånetilbud til efter at projekt 1 var kasseret og lånetilbud-
det hertil var bortfaldet. Lånet til projekt 2 blev udbetalt i juli 2009

og har således ingen relation til forholdet om renteswapaftalen.

3.18. Projekt 1, drejer sig om en byggegrund på 1.599 m2 og en opførel-
se af en erhvervsbygning på 678 m2. Af bilag 32 fremgår, at

Storbjerg Erhverv betalte faktura til landmåler for udstykningsfor-
slag den 15. oktober 2007. Carsten Storbjerg mailede om projektet

til Nicolai Hansen, Jyske Bank, den 23. januar 2008, bilag 37.
Carsten Storbjerg udarbejdede budget for projekt 1 som viste
udgifter for DKK 4.334.765 ex moms. Budgettet blev af Carsten
Storbjerg udleveret til Nicolai Hansen, Jyske Bank. Budgettet er
fremlagt som bilag 39. Af email af 14. februar 2008 fra Nicolai
Hansen til Carsten Storbjerg fremgår, at Nicolai hansen havde
gennemgået forskellige papirer, som han havde fået udleveret
men at han manglede kopi af tilbud for opførelse af hallen på

grunden. Kopi af mailen er fremlagt som bilag 38. Carsten Stor-
bjerg afleverede bilagene til Nicolai Hansen igen. Med i det ende-
lige budget var blandt andet tilbud for opførelse af hal for DKK

2.403.596 fra Halspecialisten A/S. Der er fremlagt kopi af ikke
underskrevet entreprisekontrakt vedr. hallen, af 21. april 2008,
bilag 41. Som anført blev projektet ikke gennemført og ingen af de
fremsendte tilbud eller aftaler blev indgået, hvilket Jyske Bank var
oplyst om.
Lånetilbud af 20. maj 2008, hovedstol DKK 4.328.000 – projekt 1 –
bilag Y
3.19. På baggrund af det fremlagte budget skrev Nicolai Hansen til
Carsten Storbjerg den 10. marts 2008, at han havde talt med

30

Nykredit om projektet, jf. bilag 40. Den 13. marts 2008 fremsendte
Nykredit oplæg til samarbejde til Nicolai Hansen, Jyske Bank.
Brevet er fremlagt af Jyske Bank, som bilag X. Af brevet fremgår,
at Nykredit har sendt oplægget på baggrund af de fra Jyske Bank
modtagne dokumenter. Den 20. maj 2008 fremsendte Nykredit
lånetilbud til Jyske Bank med tilbud om lån til Storbjerg Erhverv
(daværende AAB Elvagten 1 ApS). Som det fremgår indhentede
Jyske Bank således lånetilbuddet fra Nykredit.
Bemærk, at lånetilbuddet først blev fremlagt af advokat Philip
Baruch som bilag Y ved processkrift A af 5. november 2018. Dette
dokument er centralt i sagen, idet lånet aldrig blev hjemtaget og
idet det er dette lån, som Jyske Bank har fastholdt, at der skulle
være indgået en swapaftale for, dette uanset, at det har fremstået

klart for Jyske Bank, at lånet aldrig blev hjemtaget og at lånetil-
buddet var udløbet, jf. nærmere herom nedenfor.

Jyske Bank fremlagde først bilag Y efter at Storbjerg Erhverv ved

processkrift I af 28. september 2018 opfordrede hertil med henvis-
ning til, at Nykredit ved mail af 18. oktober 2016 havde bekræftet,

at lånet ikke eksisterede, jf. bilag 30.
3.20. Af lånetilbuddet fra 20. maj 2008 skal fremhæves følgende:

 – Løbetid 20 år
 – Hovedstol 4.328.000
 – Variabel renteprocent pr. år. 5,0035
 – Det lånte beløb fremskaffes ved salg af obligationer
i:
Nykredit serie 21 E årgang 2019 fondskode 0977039.
 – Lånets restgæld refinansieres første gang med
virkning fra den 1. januar 2019.
 – Lånets prioritetsstilling:
Kr. 4.328.000 Nykredit Realkredit A/S (tilbudt lån)
 – Lånet skal udbetales senest den 20. november 2008.
Det skal bemærkes, at der i bilaget fremlagt af Jyske Bank er lavet
en markering i marginen ud for sætningen ”Lånet skal udbetales
senest den 20. november 2008”. Dette viser, at det var en deadline,
som banken skulle være opmærksom på idet det er banken, der
har lavet markeringen. Lånet blev ikke udbetalt den 20. november
2008.

31

Det fremgår af side 3, at Lånets restgæld refinansieres første gange
med virkning fra den 1. januar 2019.

Det skal fremhæves, at projekt 1 blev kasseret og lånetilbuddet ud-
løb som ubenyttet den 20. november 2008. Lånet blev således al-
drig udbetalt.

3.21. Da lånet i henhold til tilbuddet skulle refinansieres fremsendte
Nykredit ligeledes den 20. maj 2008 en refinansieringsaftale
direkte til Storbjerg Erhverv. Carsten Storbjerg har ikke været i
besiddelse af det underskrevne dokument, hvorfor det er fremlagt
i ikke underskrevet version som bilag 149.
Jyske Bank har først ved bilag Ø fremlagt den underskrevne
refinansieringsaftale, hvor det fremgår, at det er underskrevet af

Carsten Storbjerg den 10. juli 2008. Det fremgår også, at refinan-
sieringsaftalen vedrører det som bilag Y fremlagte lånetilbud på

DKK 4.328.000.
3.22. Øvrige aftaledokumenter er oplistet i stævningen side 2. Det skal
bemærkes, at Jyske Bank lavede en byggekreditaftale den 9. juni
2008 med en kreditramme på DKK 1.800.000, bilag 55 til Storbjerg
Erhverv – konto nr. 5050 135414-1. Denne konto tilhørte imidlertid

et andet selskab, jf. bilag 56, som er den samme konto for EL Vag-
ten A/S. Jyske Bank har således sammenblandet to selskaber til

samme bank konto, hvilket Carsten Storbjerg først har kunne se
den 16. august 2015.

3.23. Nicolai Hansen fra Jyske Bank foreslog, at Storbjerg Erhverv ind-
gik en swapaftale, og ønskede at lave alle dokumenter til projekt 1,

herunder swapaftale klar til underskrift den 10. juli 2008. Han for-
sikrede Carsten Storbjerg, at ingen af dokumenterne ville blive

anvendt, såfremt lånet, på DKK 4.328.000, bilag Y, som var bereg-
net for projekt 1 ikke blev hjemtaget. Der henvises for så vidt

angår forløbet den 10. juli 2008 til stævningen pkt. 2.4. og 2.5, idet
det supplerende skal bemærkes, at Nicolai Hansen forklarede
Carsten Storbjerg, at der ikke var ville være nogen forskel, uanset

om renten steg eller faldt, hvilket var afgørende for Carsten Stor-
bjergs accept af at indgå en renteswapaftale for realkreditlånet.

Det skal bemærkes, at på tidspunktet for stævningen, var Carsten

Storbjerg og hans daværende advokat i den vildfarelse, at det real-
kreditlån på de DKK 4.328.000, som renteswapaftalen skulle af-
dække renten på var hjemtaget, hvilket fremgår forudsætningsvis

32

af stævningen.
3.24. En række aftaledokumenter blev således udarbejdet af Jyske Bank
og underskrevet for Storbjerg Erhverv den 10. juli 2008 på Jyske
Banks initiativ til benyttelse såfremt projekt 1 blev gennemført og
det hertil givne lånetilbud på DKK 4.328.000 blev udnyttet og
hjemtaget. Nicolai Hansen fra Jyske Bank forsikrede som nævnt
Carsten Storbjerg om, at ingen af de på mødet den 10. juli 2008
underskrevne dokumenter i relation til lånetilbuddet til projekt 1
ville blive anvendt, såfremt lånet ikke blev hjemtaget og udbetalt.
Følgende dokumenter blev underskrevet den 10. juli 2008:
Aftale om handel med finansielle instrumenter
Aftale om handel med afledte finansielle instrumenter bilag 2,
blev underskrevet af Carsten Storbjerg den 10. juli 2008. Aftalen

har et samlet risikobeløb på DKK 1.650.000. Aftalen blev under-
skrevet med det formål, at såfremt lånet på DKK 4.328.000 blev

hjemtaget, kunne der indgås aftale om renteswap for dette lån.

Der er tale om en rammeaftale, som ikke medfører nogen beta-
lingsforpligtelse eller gældsforhold.

Låneretten fremgår af kontoudtog for realisationskonto for Stor-
bjerg Erhverv med valør fra den 11. juli 2008, bilag B. Bilag B må

høre til den oprindeligt godkendte renteswap af 15. juli 2008

W015776. Da Jyske Bank gør gældende, at der skulle være god-
kendt en ny renteswap den 16. juli 2008 skal der foreligge en sepa-
rat konto for denne, som Jyske Bank opfordres (15) til at frem-
lægge.

Pantebrev for pålydende lån DKKK 4.328.000
Pantebrevet er udstedt for lånet på DKK 4.328.000, serie 21E. Det

fremgår, at lånets rente er variabel og pt. fastsat til 5,0035 %, sva-
rende til en nominel rente på 5,0978 %. Carsten Storbjerg var alene

i besiddelse af en ikke underskrevet kopi, fremlagt som bilag 141.

Jyske Bank har først fremlagt det underskrevne pantebrev som bi-
lag AC med processkrift A den 5. november 2018. Som det frem-
går af lånetilbuddet til projekt 2, var dette pantebrev bortfaldet

ved fremsendelsen af det nye lånetilbud, jf. bilag AG side 4 af 6.
Bilag AG er ligeledes først fremlagt af Jyske Bank med processkrift
A den 5. november 2018. Jyske Bank var i øvrigt bekendt med, at
lånetilbud og pantebrev til projekt var bortfaldet, dels da det ud-

33

løb den 20. november 2008 uden af være udbetalt, dels da projekt
1 blev kasseret, hvilket Jyske Bank var oplyst om, og dels, da Jyske
Bank blev anmodet om at indhente et nyt lånetilbud til projekt 2 i
2009.
Refinansieringsaftale – hovedstol DKK 4.328.000
Som beskrevet ovenfor under pkt. 3.19, fremlagt som bilag Ø.
Samtykke- og garantierklæring – Nykredit – bilag 147 og bilag Z
Storbjerg Erhverv har fremlagt samtykke- og garantierklæringen

som bilag 147. Carsten Storbjerg var ikke i besiddelse af det under-
skrevne dokument, men fik originale udleveret fra Nykredit på et

møde den 11. oktober 2016. Det skal fremhæves, at det af origina-
len, som er det dokument, som Carsten Storbjerg underskrev den

10. juli 2008 fremgår, at Jyske Bank anmoder Nykredit om at ud-
stede et lånetilbud til Storbjerg Erhverv med pant i matr. nr. 1 s

Mørdrup By, Mørdrup. Samtykkeerklæringen blev underskrevet
af Carsten Storbjerg til lånetilbuddet, bilag Y til projekt 1, som ikke
blev gennemført.
Jyske Bank har først fremlagt den underskrevne version som bilag
Z med processkrift A den 5. november 2018. Det skal bemærkes, at
der i den fremlagte version er rettet i matrikel nummeret, hvilket
er sket efter Carsten Storbjergs underskrift.
Som bilag 171 fremlægges samtykke- og garantierklæringen, som

Carsten Storbjerg nu er kommet i besiddelse af, med Nykredit an-
givet som modtager øverst til venstre, som dokumenterer, at den

er sendt til Nykredit med den angivne rettelse efter underskrift.

Jyske Bank opfordres (16) til at udlevere det original underskrev-
ne dokument til nærmere undersøgelse samt til at redegøre for

hvem der har foretaget rettelsen i dokumentet samt hvornår rettel-
sen er foretaget.

Uigenkaldelig fuldmagt, transport og håndpanteret i prioriterings-
provenu bilag 7

Som bilag 7 til stævningen er fremlagt det ikke underskrevne do-
kument, idet Carsten Storbjerg ikke var i besiddelse af dette på da-
værende tidspunkt. Det fremgår, at Storbjerg Erhverv giver ”Jyske

Bank uigenkaldelig fuldmagt til at forlange lånet udbetalt, at mod-

34

tage og kvittere for samt at realisere obligationer og/eller låne-
provenu ifølge: Valuta/beløb: DK 4.328.000, Realkreditinstitut og

lånetype: Nykredit, var. rente, refinansiering og konverterbart, Se-
rie/afd: 21E/20år.

Den uigenkaldelige fuldmagt, som blev underskrevet den 10. juli
2008, vedrørte således det som bilag Y fremlagte lånetilbud sendt
fra Nykredit til Jyske Bank. Lånetilbuddet udløb som anført den
20. november 2008 og blev aldrig hjemtaget.
Jyske Bank har som svar på den af Storbjerg Erhverv i stævningen

angivne opfordring 1 fremlagt bilag K med henvisning til fuld-
magten blev indgået den 10. juli 2008. Der er imidlertid rettet i do-
kumentet på side 1, således at der er indført et andet lån i doku-
mentet. Det et således ikke det samme som blev underskrevet den

10. juli 2008, jf. nærmere nedenfor under projekt 2.

Fuldmagten til realkreditlånet på DKK 4.328.000 Serie 21E var der-
for udløbet den 20. november 2008, hvor lånet ikke længere kunne

udbetales.
Kautionserklæring – bilag Æ
Carsten Storbjerg skrev også under på kautionserklæring som
selvskyldnerkautionist for lånet på DKK 4.328.000, serie 21E, som
aldrig blev optaget. Dokumentet blev underskrevet til anvendelse
forudsætningsvist, såfremt lånet på DKK 4.328.000 til projekt 1

blev udbetalt. Bilag Æ blev først fremlagt af Jyske Bank med pro-
cesskrift A den 5. november 2018. Kautionserklæringen er ugyl-
dig, da lånet ikke blev udbetalt.

Udbetaling af lån – bilag Å

Carsten Storbjerg underskrev blanket om udbetaling af lån, frem-
lagt af Jyske Bank som bilag Å i 2018. Anmodningen om udbeta-
ling af lån var for lånet på DKK 4.328.000, jf. lånetilbuddet fra Ny-
kredit, bilag Y. Da lånetilbuddet udløb den 20. november 2008, lå-
neprovenuet aldrig blev udbetalt og da projektet blev kasseret,

kan Jyske Bank ikke anvende dokumentet som grundlag for noget
andet lån. Det fremgår, at dokumentet er øremærket til lånetilbud
bilag Y. Jyske Bank har anvendt dette dokument og underskrevet
den 15/4 2009 efter udløbet af lånetilbuddet til projekt 1, bilag Y.

35

Da det er Jyske Bank, der anmoder Nykredit om udbetalingen af
lånet til en konto i Jyske Bank er Jyske Bank i sagens natur klar

over, at lånet aldrig er udbetalt og Jyske Bank var klar over at Car-
sten Storbjerg havde anmodet om et nyt lånetilbud til projekt 2.

En benyttelse af et dokument underskrevet den 10. juli 2008 til et
lånetilbud som det fremgår på side 2, som var udløbet, og som

banken underskriver den 15. april 2009 kan ikke være i overens-
stemmelse med sædvanlig pengeinstitutpraksis. Det er også i strid

med aftalen mellem parterne og redelig bankforretning.
En hjemtagelse af det lånetilbud der var udløbet ville skjule at der
var igangsat en renteswap den 16. juli 2008 til det ikke hjemtagede
lån.
Kautionserklæring – bilag 5

Som bilag 5 til stævningen er fremlagt kautionserklæring, hvoref-
ter Carsten Storbjerg hæfter som selvskyldnerkautionist for hvad

Storbjerg Erhverv til enhver tid skylder Jyske Bank.
Aftale om sikkerhedsstillelse – bilag 6A

Jyske Bank fik sikkerhed form af pant i ejerpantebrev ejet af Car-
sten Storbjerg på DKK 3.000.000 med pant i Carstens Storbjergs

private bolig, Søvej 5, Hornbæk.
Bekræftelse af renteswap nr. WO15776 – 15. juli 2008 ref.
WO15776999, bilag E s. 4-6
3.25. Den 15. juli 2008 ringede en medarbejder fra Jyske Bank til Carsten
Storbjerg med det formål at få Carsten Storbjerg til at godkende, at
renten på det tilbudte lån til projekt 1, bilag Y, blev låst fast.
Carsten Storbjerg blev oplyst, at det var magtpåliggende for Jyske
Bank, at renten, som jo ville være variabel i henhold til lånetilbud,
bilag Y, blev sikret ved at der blev lavet en swapaftale.

Som det fremgår af side 2 i bekræftelsen (bilag E side 5), er ren-
teswappen for lånet på DKK 4.328.000, jf. lånetilbuddet til projekt

1, bilag Y. Det fremgår, at den godkendte renteswap lukkes den
30. december 2008, jf. bilag 28 side 2.

Carsten Storbjerg godkendte renteswappen betinget af at lånetil-
buddet, bilag Y, blev hjemtaget og udbetalt. Dette blev udtrykke-

36

ligt aftalt med Nicolai Hansen og er også konsistent i forhold til at
aftaledokumenterne blev underskrevet for lånetilbuddet til projekt

1 den 10. juli 2008. Det var således den renteswap, der blev be-
kræftet ved brev af 15. juli 2008, som Carsten Storbjerg godkendte

til lånet til projekt 1. Dette har Jyske Bank også bekræftet i svar-
skriftet på side 6, hvor det fremgår, at der var telefonmøde den 15.

juli 2008. Det er dog forkert, når Jyske Bank skriver at det var ren-
teswappen fremlagt som bilag 1, der blev godkendt den 15. juli

2008, da bilag 1 er dateret den 16. juli 2008 og er en ny renteswap
og lavet uden godkendelse fra Carsten Storbjerg. Som det vil
fremgå nedenfor har Jyske Bank undladt at fremlægge den aftalte
renteswap af 15. juli 2008 og det er første ved svarskriftet den 10.

september 2015, at der som en del af bilag E er vedlagt den ren-
teswap, som blev godkendt telefonmødet den 15. juli 2008, jf. bilag

E side 4. På tidspunktet for stævningen var Carsten Storbjerg såle-
des ikke i besiddelse af den bekræftelsen på den godkendte swa-
paftale af 15. juli 2008.

Det skal supplerende bemærkes, at bilag E, side 4 og 5 var fjernet
fra årsopgørelsen for 2008, bilag O.

Efterfølgende har Jyske Bank sendt en bekræftelse på en rente-
swap den 16. juli 2008, bilag 1 med nr. WO15785. Denne bekræf-
telse refererer til samme lån DKK 4.328.000 på side 2. Carsten Stor-
bjerg godkendte aldrig denne swapaftale.

Jyske Bank har i svarskriftet på side 6 anført, at Carsten Storbjerg
ønskede at indgå den som bilag 1 fremlagte swapaftale. Dette er
ikke korrekt, idet det er swapaftalen som bekræftet den 15. juli
2008, som Carsten Storbjerg bekræftede, jf. bilag E, side 4-6. På
tidspunktet for indgivelse af stævningen i sagen den 18. juni 2015,

var Carsten Storbjerg ikke i besiddelse af de relevante dokumen-
ter, ligesom Carsten Storbjerg ikke var oplyst om, at det lån, som

swappen blev aftalt til aldrig var udbetalt, herunder, at Jyske Bank

havde benyttet dokumenter underskrevet den 10. juli 2008 til låne-
tilbud fremlagt som bilag Y som var udløbet til nyt lån og dermed

som godkendelse af en swapaftale som aldrig var indgået eller
godkendt af Storbjerg Erhverv.
Ved brev af 16. juli 2008 skrev Jyske Bank til Storbjerg Erhvervs, at

renteswap nr. WO15776 blev lukket den 30. december 2008, jf. bi-
lag 28. Det fremgår at forretningen blev lukket med 0 i gevinst.

Det var denne swapaftale, som Carsten Storbjerg godkendte som

37

bekræftet den 15. juli 2008, jf. bilag E side 4.
Den for Storbjerg Erhverv godkendte renteswapaftale med nr.
WO15776 for lånetilbud Y på DKK 4.328.000 var således lukket

den 30. december 2008, jf. bilag 28. Dette var naturligt, da det un-
derliggende lånetilbud og pantebrev var udløbet den 20. novem-
ber 2008 som uudnyttet, da projekt 1 blev kasseret.

Lånetilbud DKK 4.328.000 – bilag Y, udløbet den 20. november
2008
3.26. Tilbuddet bilag Y bortfaldt som ikke hjemtaget den 20. november
2008. Som konsekvens heraf, bortfaldt de aftaler underskrevet den
10. juli 2008, som var indgået for lånet, dvs. fuldmagter og
pantebrev, bilagene 147, Ø, Æ Å og Y.
3.27. Jyske Bank blev desuden informeret om, at lånetilbuddet, bilag Y
og pantebrevet, bilag AC, var bortfaldet i forbindelse med
Nykredits fremsendelse af nyt lånetilbud til Jyske Bank den 6. maj
2009, jf. bilag AG side 4, jf. nærmere nedenfor om projekt 2.
3.28. Jyske Bank var bekendt med, at projekt 1 blev kasseret og at lånet,
som renteswapaftalen blev indgået for aldrig blev hjemtaget eller
udbetalt.
3.29. Renteswappen var dog verserende fra den 11. juli 2008 (og fortsat
på tidspunktet for stævningen den 18. juni 2015) uanset at der ikke
var udbetalt det lån i henhold til lånetilbuddet, som aftalen om
renteswappen var tilknyttet. Aftalen om renteswap er således
ugyldig idet der ikke kan indgås en aftale om en renteswap for et
lån, der ikke eksisterer.
3.30. Jyske Bank har i processkrift B, side 2 anført, at det bestrides, at
swapaftaler indgås for et bestemt lån, hvorfor der ikke kan være
en swapaftale for et lån, der aldrig er udbetalt. Jyske Bank har
henvist til U.2016.3371H, som omhandlede spørgsmålet om en
bankkundes hæftelse for swapaftalen, efter indfrielse af lån, som
han havde indgået samtidig med swapaftalen. Hertil bemærkes, at
der jo netop var tale om et underliggende lån, som swapaftalen
blev indgået for.
I nærværende sag er der slet ikke noget lån. Hele formålet med og
grundlaget for en swapaftale er at bytte renten på et
underliggende lån, hvorved henvises til de med stævningen

38

fremlagte bilag 8-17 og det i stævningen anførte. En renteswap er
en aftale mellem to parter om at bytte strømme af rentebetalinger
og forudsætter derfor, at der er et underliggende lån.
Det skal i øvrigt fremhæves, at Carsten Storbjerg ikke underskrev
nogen bekræftelse på renteswappen, således som det er
sædvanligt, jf. dom af 12. februar 2014 afsagt af retten i Viborg,
bilag 16, side 2, hvoraf det fremgår, at sagsøgeren i sagen
underskrev bekræftelsen på den renteswap, som blev kendt
ugyldig.
Der henvises yderligere til artiklen fremlagt som bilag 14, hvoraf

fremgår, at en renteswap primært bruges til at foretage renteaf-
dækning af et underliggende variabelt forrentet lån.

Derudover gøres det gældende, at Carsten Storbjerg alene god-
kendte en renteswap for det tilfalde, at lånet til projekt 1 blev

hjemtaget, hvilket ikke sket. Allerede af disse grunde er renteswa-
paftalen bortfaldet og ugyldig.

Da Jyske Bank på tidspunktet for indgivelsen af stævningen, kon-
sekvent havde fastholdt, at det lån, jf. lånetilbud til projekt 1, bilag

Y var udbetalt til Storbjerg Erhverv og at renteswappen knyttede
sig til dette lån, med henvisning til både hovedstol på DK
4.328.000 og rente på 5,2%, og da Jyske Bank ikke ville svare på

Carsten Storbjergs anmodninger om aktindsigt, var dette nødven-
digvis forudsætningen for stævningen.

De i stævningen anførte anbringender om ugyldighed på grund af
mangelfuld rådgivning fastholdes. Jyske Banks rådgivning om

renteswappen bestod i at Nicolai Hansen tegnede på et whitebo-
ard og forklarede, at det ikke havde nogen betydning om renten

steg eller faldt. Carsten Storbjerg havde den forståelse, at der var
tale om en rentesikring og at han derfor ikke behøvede at bekymre
sig om at renten steg eller faldt. Carsten Storbjerg fik desuden ikke

rådgivning af sin daværende revisor, idet denne udtrykkeligt op-
lyste, at han ikke kunne rådgive om renteswapaftaler. Da Carsten

Storbjerg havde oplyst at han ikke ønskede at spekulere i renten
var han af den opfattelse af det ikke var relevant at få yderligere

forklaring, da han jo ikke spekulerede i renten og da Nicolai Han-
sen havde bekræftet dette. Derfor var yderligere forklaring jf. bilag

19 ikke relevant.

39

Først da Carsten Storbjerg i 2016 – efter indgivelse af stævning

mod Nykredit fik bekræftelse på, at det lån, som Jyske Bank på-
stod var udbetalt, rent faktisk aldrig var udbetalt, var det muligt at

gøre gældende, at der foreligger ugyldighed som følge af at det
låne, som renteswappen blev godkendt for aldrig blev udbetalt.
Nykredit bekræftede dette skriftligt den 18. oktober 2016, jf. bilag
28.
Forud for indgivelsen af stævnigen mod Nykredit og Nykredits
bekræftelse den 18. oktober 2016, på at lånet på DKK 4.328.000,
som Carsten Storbjerg godkendte renteswappen af den 15. juli
2008 for, skrev Carsten Storbjerg til Jyske Bank, (blandt flere andre
gange) den 24. april 2016, jf. bilag 156. Som det fremgår af brevet,
beder Carsten Storbjerg om at få bekræftet om han har modtaget
lånet i Nykredit, (lånetilbud bilag Y), som Jyske Bank har påstået
gennem hele perioden. Carsten Storbjerg anmodede siden 2013
om aktindsigt, hvilket han ikke fik.

Jyske Bank har således tilbageholdt oplysningen om, at lånet al-
drig blev hjemtaget og endog flere gange tværtimod oplyst, at lå-
net var hjemtaget.

Projekt nr. 2 – grund på 2.875 m2 – bygning på 847 m2
3.31. Ultimo januar 2009 oplyste Carsten Storbjerg til Nicolai Hansen,
Jyske Bank, at han var i gang med et nyt projekt vedr. udstykning
af en grund på 2.875 m2 og opførelse af en bygning på 847 m2 i
stedet for det først planlagte projekt 1. Udstykningsplanen
fremgår af måleblad fremlagt som bilag 49. Budgettet, som blev
gennemgået med Nicolai Hansen fra Jyske Bank er fremlagt som
bilag 47.
3.32. Den 23. marts 2009 gav Teknisk Forvaltning, Helsingør Kommune
byggetilladelse til projekt 2, delareal af matr. nr. 1 ar, jf. bilag 50.
3.33. Carsten Storbjerg anmodede Jyske Bank om nyt lånetilbud til
projekt 2 den 1. april 2009. Nicolai Hansen gennemgik budgettet
med Carsten Storbjerg for det nye projekt fremlagt som bilag 47.
Rettelserne med håndskrift i budgettet er lavet af Nicolai Hansen.
Jyske Bank godkendte budgettet på vegne af Nykredit. Nykredit
bekræftede dette over for Carsten Storbjerg på møde den 11.
oktober 2016, jf. mødereferat bilag 116, side 8. På baggrund af
budgettet anmodede Jyske Bank Nykredit om et nyt lånetilbud.

40

3.34. Der blev ikke drøftet eller lavet aftale om en renteswapaftale for
lånetilbud til projekt 2. Det forekommer at Jyske Bank heller ikke
har bestridt dette. Tværtimod forekommer det, at Jyske Bank
fastholder, at den godkendte renteswap er gyldig som følge af
lånetilbuddet til projekt 1, bilag Y skulle være udbetalt, hvorfor
renten på dette lån kunne byttes i henhold til renteswapaftalen, jf.
processkrift A.
3.35. Herefter fremgår det at Jyske Bank – i stedet for at lave nye
dokumenter for låneanmodningen til det nye lån benytter de
gamle dokumenter for det første lånetilbud, som er udløbet. Ved
brev af 15. april 2009 skrev Jyske Bank til Nykredit med
anmodning om lånetilbud til udbetaling af DKK 4.328.000, jf. bilag
AB. Dette lånetilbud var som anført udløbet den 20. november
2008. Bilag AB blev først fremlagt af Jyske Bank med processkrift
A den 5. november 2018.
3.36. Jyske Bank indhentede ikke underskrift fra Carsten Storbjerg på
samtykke og garantierklæring til udstedelse af lånetilbud til
projekt 2. Den samtykke- og garantierklæring, som Carsten
Storbjerg underskrev den 10. juli 2008 er fremlagt som bilag 147 og
vedrørte lånetilbuddet til projekt 1, fremlagt som bilag Y. Dette
bekræftes da også af Jyske Bank i processkrift A side 2 nederst,
hvor den underskrevne erklæring er fremlagt som bilag Z.
Erklæringen kan ikke gyldigt anvendes til andre lånetilbud og er
ikke gyldig efter udløbet af lånetilbuddet bilag Y.
Derudover er der ændret i dokumentet efter Carsten Storbjergs
underskrift, og såfremt Jyske Bank har benyttet dokumentet, bilag
Z, som grundlag for anmodning om udstedelse af lånet til projekt
2, tages der forbehold for at gøre gældende, at er der tale om
dokumentfalsk, dels da der er ændret i dokumentet med den
konsekvens, at det kan benyttes til andet end det oprindeligt
aftalte ved Carsten Storbjergs underskrift, dels da dokumentet
antageligt er anvendt til lånetilbud 2 af Jyske Bank uden aftale
med Storbjerg Erhverv.
3.37. Jyske Bank fik heller ikke underskrift på kautionserklæring for så
vidt angår lån til projekt 2. Den kautionserklæring, som Jyske
Bank først har fremlagt med processkrift A den 5. november 2018,
bilag Æ, vedrører ligeledes udtrykkeligt lånetilbuddet til projekt 1,
bilag Y, på DKK 4.328.000, serie 21E. Det samme gør sig gældende
for så vidt angår refinansieringsaftalen, bilag Ø. Aftalerne kan
således ikke gyldigt anvendes efter bortfald af lånetilbuddet,

41

hverken til genansøgning om samme lånetilbud eller til nyt
lånetilbud uden aftale med Storbjerg Erhverv.
3.38. Det forhold, at Jyske Bank den 15. april 2009 anmoder Nykredit
om at hjemtage det lånetilbud på DKK 4.328.000, jf. bilag Y, som
var udløbet den 20. november 2008 dokumenterer, at Jyske Bank
var vidende om, at lånet ikke var udbetalt på dette tidspunkt.
Dette skal sammenholdes med at renteswappen var verserende fra
den 11. juli 2008 – uden at der var optaget det underliggende lån,
som renteswappen var godkendt for.
3.39. Jyske Bank har fremsendt bilag AB til Nykredit uden Carsten
Storbjergs vidende eller godkendelse, for det lånetilbud til projekt
1, som var udløbet. Meddelelsen til Storbjerg Erhverv af 15. april
2009 om at Jyske Bank havde bedt Nykredit hjemtage lånet på de
DKK 4.328.000, bilag AA var således uden godkendelse eller
fuldmagt fra Storbjerg Erhverv. Carsten Storbjerg var ikke
opmærksom på, at det var det lånetilbud, som var udløbet, som
Jyske Bank forsøgte at hjemtage, jf. bilag AA. Dette var imidlertid
heller ikke afgørende, da Nykredit fremsendte nyt lånetilbud til
projekt 2 på andre vilkår, bilag AG, da det tidligere fremsendte
lånetilbud var udløbet den 20. november 2008.
3.40. Dette fremgår med tydelighed af bilag Å, som blev underskrevet
af Carsten Storbjerg for lånetilbud til projekt 1, bilag Y, den 10. juli
2008. Anmodningen om udbetalingen af låne tilbud Y er således
anvendt af Jyske Bank uden fuldmagt eller godkendelse fra
Storbjerg Erhverv, da det alene vedrørte lånetilbud til projekt 1,
bilag Y, som var udløbet, hvilket Jyske Bank var bekendt med.
3.41. Jyske Bank skulle rettelig have anmodet om et nyt lånetilbud til
projekt 2, på baggrund af det godkendte budget til en anden
udstykning, hvilket var det med Carsten Storbjerg aftalte. Der var
som anført ikke aftalt at der skulle indgås aftale om renteswap for
det nye lånetilbud til projekt 2.
3.42. Jyske Bank har således uden fuldmagt fra Carsten Storbjerg søgt at
få Nykredit til at udbetale lånet som tilbudt til projekt 1 ved
lånetilbud, bilag Y. Samtidig har Jyske Bank igangsat renteswap i
juli 2008 baseret på at dette lån, uden at det var udbetalt.
3.43. Den 15. april 2009 hævede Jyske Bank DKK 66.400 for tinglysning
af lånet, som ikke blev hjemtaget, jf. bilag 56 side 3. Det skal
bemærkes, at der fr Jyske Banks side er sket sammenblanding af

42

selskaberne, idet det af bilag 56, side 1 fremgår at kontoen tilhører
EL Vagten A/S. Den 16. april 2009 hævede Jyske Bank DKK
13.517,36 i provision for lånet på DKK 4.328.000, jf. lånetilbuddet
af 20. maj 2008 til projekt 1, jf. bilag Y, som var bortfaldet den 20.
november 2008, jf. bilag 53.
Disse dispositioner er foretaget i ond tro, da Jyske Bank var
bekendt med at lånetilbud og pantebrev var bortfaldet og da
Carsten Storbjerg havde anmodet om lånetilbud til projekt 2, idet
projekt 1 og det tilhørende lånetilbud var bortfaldet.
Lånetilbud – projekt 2 – fra Nykredit til Jyske Bank, 6. maj 2009,
lån DKK 4.300.000 bilag AG
3.44. Den 6. maj 2009 fremsendte Nykredit lånetilbud til Jyske Bank
med tilbud om lån til Storbjerg Erhverv som et tilpasningslån i
ejendommen Bybjergvej 43, 3060 Espergærdet til projekt 2.
Af lånetilbuddet fremgår blandt andet følgende:
Lånetype: Tilpasningslån F1 – kontantlån
Løbetid 20 år
Hovedstol: 4.300.000
Renteprocent pr. år: 2,9457
På side 2/6 fremgår:

”Det lånte beløb fremskaffes ved salg af obligationer i: 4,00% Nykredit se-
rie 12 Ead årgang 2010 fondskode 0977284.”

På side 3/6 fremgår:
”Lånet skal udbetales senest den 6. november 2009.
Når nærværende lånetilbud udbetales, bortfalder alle andre alternative
lånetilbud, der måtte eksistere på låneudbetalingstidspunktet.”
På side 4, sidste linje fremgår:
”Det tidligere fremsendte tilbud/pantebrev er hermed bortfaldet”.
Jyske Bank var således igen informeret om, at lånetilbuddet på
DKK 4.328.000 og pantebrevet i tilknytning hertil var bortfaldet.

43

3.45. Carsten Storbjerg var som anført på daværende tidspunkt ikke
opmærksom på, at Jyske Bank ikke som aftalt havde anmodet om
lånetilbud til projekt to som aftalt på baggrund af det med Nicolai
Hansen gennemgåede tilbud, bilag 47. Men da Carsten Storbjerg
modtog lånetilbuddet til projekt 2, fremgik det af tilbuddet, at det
var et nyt tilbud, som aftalt med Jyske Bank til andre vilkår som
anført ovenfor. Det fremgik som anført ligeledes, at det tidligere
lånetilbud, bilag Y og pantebrev til projekt 1 var bortfaldet.
3.46. Nykredit foranledigede, at pantebrevet for lånetilbuddet til
projekt 1 blev kvitteret til aflysning af tingbogen den 6. maj 2009,
jf. bilag AE. Dette i naturlig forlængelse af, at lånet på DKK
4.328000 ikke blev benyttet eller udbetalt og da det var bortfaldet
som anført i lånetilbuddet af 6. maj 2009, bilag AG. Som anmelder
er anført Jyske Bank, og der er underskrevet for Nykredit.
Nykredit har i øvrigt tilbagebetalt de beløb, som uberettiget blev
hævet fra Storbjerg Erhverv i den anledning. Jyske Bank oplyste
ikke til Storbjerg Erhverv, at de havde låst renten fast ved en
renteswap til et lånetilbud, som ikke blev hjemtaget. Derimod
vælger Jyske Bank at handle som om og fastholde, at Storbjerg
Erhverv har optaget lånet på DKK 4.328.000 jf. tilbud Y, til projekt
1, selvom det står klart, at det er et nyt lånetilbud til projekt 2 på
andre vilkår og uden en aftale om renteswap.
3.47. Den 10. maj 2009 krævede Jyske Bank flere sikkerhedsstillelser fra
Carsten Storbjerg. På daværende tidspunkt havde Storbjerg
Erhverv en byggekredit på DKK 1.800.000 og et lån i grunden på
DKK 2.400.000. Som oversigt over sikkerhedsstillelserne henvises
til bilag 163.
3.48. Jyske Bank bad endvidere Carsten Storbjerg underskrive på et
dokument om en låneret på DKK 1.800.000, bilag 3. Det skal
bemærkes, at Carsten Storbjerg, som var i gang med at forberede
byggesagen til projekt 2, fik en stor mængde dokumenter til
underskrift fra Jyske Bank. Da det af dokumentet fremgik, at der
var tale om en låneret, tillagde Carsten Storbjerg ikke dette
dokument nogen særlig betydning. Det fremgår af punkt 17 i
dokumentet, at der kunne klages til pengeinstitutankenævnet,
hvilket Carsten Storbjerg gjorde senere.
3.49. Den 11. maj 2009 bad Jyske Bank Carsten Storbjerg underskrive på
dokument om sikkerhedsstillelse, bilag 6. Det fremgår af
dokumentet, at der gives pant i Ejerpantebrev næst efter DKK
4.328.000 Nykredit. Jyske Bank har fremlagt det underskrevne

44

dokument som bilag H. Som anført var der ikke noget lån på DKK
4.328.000 i Nykredit. Storbjerg Erhverv modtog først et lån på
DKK 4.300.000 til projekt 2, jf. tilbuddet fra den 6. maj 2009 den 3.
juli 2009. Der henvises yderligere til bilag 73. Som bilag 20 er
fremlagt en tilbagetrædelseserklæring, som Carsten Storbjerg har
anmodet Jyske Bank om aktindsigt i, da han ikke var klar over om
den var underskrevet. Jyske Bank opfordres 17 til at fremlægge
den underskrevne erklæring.
3.50. Den 19. maj 2009, efter modtagelsen af lånetilbuddet til projekt 2
af 6. maj 2009, bad Nicolai Hansen, Jyske Bank Carsten Storbjerg
underskrive på bilag 7, som oprindeligt var for lånetilbuddet til
projekt 1 af 20. maj 2008, bilag Y. Nicolai Hansen lagde forsiden
frem og spurgte om han kunne genbruge denne og ikke hele
dokumentet, som var underskrevet på sidste side den 10. juli 2008.
Jyske Bank har ved svarskriftet af 10. september 2015 fremlagt
bilag K, uigenkaldelig fuldmagt, transport og håndpanteret i
prioriteringsprovenu med angivelse af, at det var underskrevet
den 10. juli 2008, således at det fremstår som om det var
vedrørende det første lån på DKK 4.328.000 og ikke det andet lån
på DKK 4.300.000 og ændret den 19. maj 2009. Som anført var det
første lån aldrig udbetalt og på dette tidspunkt bortfaldet, hvilket
har stået klart, da Nicolai Hansen jo ændrede dokumentet til at
vedrøre lånetilbuddet til projekt 2 på DKK 4.300.000 og påførte
teksten:
”DKK 4.300.000 .. (afløser kr. 4.328.000 som aflyses)”.
3.51. Jyske Bank godkendte tilbuddet til projekt 2, bilag AG på DKK
4.300.000. Carsten Storbjerg skrev under for Storbjerg Erhverv den
19. maj 2009 jf. bilag 51, at obligationerne kunne afregnes for lånet
på DKK 4.300.000 til selskabets konto.
3.52. Nykredit meddelte den 3. juli 2009 til Jyske Bank, at lånet på DKK
4.300.000 (jf. tilbuddet til projekt 2, bilag AG var udbetalt, jf. det af
Jyske Bank fremlagte bilag AH.
Det skal fremhæves, at Jyske Bank først ved processkrift A den 5.
november 2018 har fremlagt bilag AH med følgende forklaring på
side 4 sidste afsnit:
”Som bilag AH fremlægges lånetilbud af 3. juli 2009 fra Nykredit
Realkredit A/S. Som det fremgår af bilaget omhandlede dette lånetilbud
også et F1 rentetilpasningslån med en hovedstol på kr. 4.300.000. ..”

45

Bilag AH er ikke som anført af Jyske Bank et lånetilbud.
Overskriften på bilaget er ”Udbetaling af lån” og det fremgår, at det
er en meddelelse fra Nykredit til Jyske Bank om at det lån, som
blev tilbudt til projekt 2 den 6. maj 2009, bilag AG, er udbetalt til
konto nr. 5050 0001414093, som er Storbjerg Erhvervs konto hos
Jyske Bank. Det fremgår at provenuet er DKK 4.270.525, som
overføres til kontoen i Jyske Bank.
Beløbet på DKK 4.270.525 gik ind på kontoen i Jyske Bank den 6.
juli 2009, jf. det af Jyske Bank fremlagte bilag AJ, som er
kontoudtog for Storbjerg Erhvervs konto.
Det skal bemærkes, at der ikke foreligger tilsvarende
korrespondance og meddelelse af udbetaling af lånet i henhold til
lånetilbuddet til projekt 1 på DKK 4.328.000 jf. bilag Y, da dette lån
aldrig blev hjemtaget og udbetalt.
3.53. Realkreditpantebrevet på DKK 4.300.000, jf. lånetilbuddet til
projekt 2, af 6. maj 2009, bilag AG blev tinglyst den 22. maj 2009
med Nykredit Realkredit A/S som kreditor, jf. det af Jyske Bank
fremlagte bilag AK. Lånet blev udbetalt den 6. juli 2009, jf. bilag
AJ. Det skal fremhæves, at det af bilag AK fremgår, at matrikel
nummeret er 1 ay og arealet 2.875 m2., som er det godkendte og
realiserede projekt 2.
Dermed bliver det også relevant, at Storbjerg Erhverv stiller

spørgsmål til den rettelse, der er lavet i matrikel nummeret på bi-
lag Z, efter at Carsten Storbjerg skrev under på dette den 10. juli

2008 til anvendelse for lånetilbuddet til projekt 1. En rettelse i ma-
trikel nummeret kan medføre at dokumentet kan få et videre an-
vendelsesområde, jf. at lånet til projekt 2 tinglyses på et andet ma-
trikelnummer. Uanset den efterfølgende rettelse og mulige benyt-
telse af dokumentet fastholdes, at det alene kunne anvendes til

projekt 1, som det blev underskrevet for.
3.54. Når Jyske Bank i processkrift B af 20. marts 2019 på side 2,
næstsidste og sidste afsnit anfører at:

”Dernæst bemærkes det, at swapaftalen blev indgået med Storbjerg Er-
hverv på baggrund af de oplysninger, som Jyske Bank modtog fra hen-
holdsvis Storbjerg Erhverv og Nykredit. Som der tillige er redegjort for i

processkrift A var pantebrevet på kr. 4.328.000 tinglyst, ligesom alle øv-

46

rige ekspeditioner i forbindelse med udbetalingen gennemført.
Jyske Bank har fortsat ikke kendskab til, hvorfor Nykredit Realkredit A/S

efterfølgende valgte at lade pantebrevet aflyse i stedet for at udbetale lå-
net, ligesom Jyske Bank ikke har kendskab til, hvorfor Nykredit Realkredit

A/S efterfølgende tinglyste og udbetalte et lån til Storbjerg Erhverv på
kr. 4.300.000. ..”

Er dette i direkte modstrid med de faktuelle oplysninger som gen-
nemgået ovenfor.

Samtidig er det anførte en bekræftelse på det som var aftalt, nem-
lig at Carsten Storbjerg på vegne af Storbjerg Erhverv godkendte

en renteswap for lånetilbuddet på DKK 4.328.000 til projekt 1, jf.

bilag Y. Det har således stået klart, at aftalen om rentebytte for til-
buddet på DKK 4.328.000 med rente 5,32% var bortfaldet idet afta-
len om renteswap alene vedrørte dette lånetilbud, som var udløbet

og bortfaldet.
Som anført fremgik det af lånetilbuddet sendt til Jyske Bank fra
Nykredit den 6. maj 2009 til projekt 2, at det tidligere lånetilbud og
pantebrevet var bortfaldet. Derudover rettede Nicolai Hansen på
side 1 i bilag 7, som var underskrevet for lånetilbuddet på DKK

4.328.000, således at det blev anvendt den 19. maj 2009 til udbeta-
ling af lånet på DKK 4.300.000 jf. lånetilbuddet til projekt 2 af 6.

maj 2009, bilag AG. Jyske Bank modtog brev om udbetaling af lå-
net til projekt 2 den 3. juli 2009 og har aldrig modtaget brev om

udbetaling af lånet til projekt 1. Der henvises i øvrigt til det oven-
for anførte.

Det skal fremhæves, at aflysningen af pantebrevet, som Jyske

Bank har fremlagt som bilag AE er i direkte forlængelse af, at låne-
tilbud og pantebrev for lånet på DKK 4.328.000 var bortfaldet,

hvilket var oplyst til Jyske Bank den 6. maj 2009, jf. bilag AG. Når
Jyske Bank aktivt anmoder om at få lånet til projekt 2 på DKK
4.300.000 udbetalt, jf. bilag K efter at have modtaget lånetilbuddet
og meddelelsen om bortfald af tidligere lånetilbud på DKK
4.328.000 kan det ikke lade sig gøre, at Jyske Bank er i uvidenhed

om at lånet på DKK 4.328.000, som der blev godkendt en ren-
teswap for aldrig blev hjemtaget og udbetalt. Nicolai Hansen har

påført teksten
”DKK 4.300.000 .. (afløser kr. 4.328.000 som aflyses)” på bilag K.

47

Jyske Bank har aldrig modtaget beløbet fra Nykredit, således som
det er tilfældet med lånet på DKK 4.300.000.
Det er Jyske Bank, der har gennemgået budgetterne for projekt 1

og projekt 2 og godkendt projekt 2 på vegne af Nykredit og heref-
ter modtaget lånetilbuddet for projekt 2. Storbjerg Erhverv har

ikke bibragt Jyske Bank nogen oplysninger om at lånetilbuddet for

projekt 1 skulle have været udbetalt – tværtimod har Carsten Stor-
bjerg i tæt dialog med Nicolai Hansen, som gennemgik budget-
terne oplyst at projekt 1 blev kasseret og anmodet om lånetilbud

til projekt 2.
3.55. Nykredit har aflyst pantebrevet jf. bilag AF, som Jyske Bank uden
fuldmagt fra Storbjerg Erhverv havde tinglyst. Carsten Storbjerg
skrev alene under på bilag AC den 10. juli 2008 for det tilfælde at
lånetilbuddet til projekt 1 af 20. maj 2008, jf. bilag Y blev udnyttet
og udbetalt. Som anført var bekræftede Nicolai Hansen, at
dokumenterne herunder pantebrevet ikke ville blive brugt,
såfremt lånet til projekt 1 ikke blev hjemtaget og udbetalt. Jyske
Bank har uden fuldmagt hertil og efter udløb og bortfald af
lånetilbuddet til projekt 1, bilag Y og bortfald af pantebrevet
tinglyst pantebrevet på DK 4.328.000, variabel rente, serie 21E, jf.
lånetilbud Y og hævet tinglysningsgebyr på DKK 66.400 den 15.
april 2009, jf. bilag 56 side 3.
3.56. Den 28. maj 2009 skrev Jyske Bank under på en garanti fra
Nykredit på lånebeløbet på DKK 4.300.000, jf. lånetilbud til projekt
2, bilag AG. Lånet blev som anført hjemtaget den 3. juli 2009 og
betalt til kontoen i Jyske Bank den 6. juli 2009.
3.57. Den 8. juli 2009 skrev Casper Dam Olsen, Jyske Bank en mail til
Carsten Storbjerg om at det i det byggebudget for projekt 2, bilag
47, som Jyske Bank havde godkendt manglede rente, provisioner
og tinglysningsomkostninger, jf. bilag 48. Carsten Storbjerg har
efterfølgende ved møde med Nykredit den 11. oktober 2016 fået
oplyst, at Jyske Bank selv godkendte byggebudgettet uden
fremsendelse af dette til Nykredit, jf. mødereferat bilag 116 pkt.
10. Jyske Bank burde have oplyst Carsten Storbjerg om disse
omkostninger skulle indgå i budgettet i forbindelse med
låneansøgning. Storbjerg Erhverv kommer på dette tidspunkt i et
afhængighedsforhold til Jyske Bank, som har undladt at medvirke
til at oplyse bankens provisioner og renter mv., i forbindelse med
gennemgangen og godkendelsen af budgettet.

48

Carsten Storbjergs sygdom den 26. november 2009 og forløbet her-
efter

3.58. Carsten Storbjerg blev alvorligt syg på grund af en hjerneblødning
den 26. november 2009. Carsten Storbjergs ægtefælle informerede
Nicolai Hansen om dette den 26. november 2009. Som
dokumentation henvises til bilagene 142 – 146, der bl.a. viser, at
Carsten Storbjerg blev hasteindlagt den 2. december 2009 med
hjerneblødning og 13. december efter kraftigt epilepsianfald.
3.59. Den 30.december2009 krævede Jyske Bank yderligere
sikkerhedsstillelse, jf. bilag J.
3.60. Den 19. februar 2010, mens Carsten Storbjerg er plaget af alvorlig
sygdom skrev Nicolai Hansen til Storbjerg Erhverv, og opgjorde
finansieringsbehovet, jf. bilag 29A. Derudover opgjorde Nicolai
Hansen låneoversigt således:
”Nykredit 4.328.000 kr. Cibor 6, aktuelt ca. 1,7% + bidrag 0,8%
.. Fastrentebytte 4.328.000 kr. Fast rente 5,32%.”
Dette er i direkte modstrid med sandheden, jf. det ovenfor anførte,

hvoraf fremgår, at Nicolai Hansen var vidende om, at lånetilbud-
det bilag Y og den dertil hørende renteswap var bortfaldet – dette

uanset at Jyske Bank gør gældende, at der var indgået en ny ren-
teswap den 16. juli 2008 også til tilbud Y – og dermed i princippet

to swapaftaler.
3.61. Omkring juli 2010 underskrev Carsten Storbjerg på
”Dokumentation for rådgivning om lån med sikkerhed i fast ejendom”,
hvoraf fremgår at han har optaget lån med sikkerhed i fast
ejendom 1-3 gang inden for de sidste 10 år og at han ønsker høj
sikkerhed for lånets ydelser og stor sikkerhed for beskyttelse af
boligens friværdi ved rentestigning. Det fremgår videre, at
Carsten Storbjerg ikke har nogen planer om at
indfri/ekstraordinært afvikle lånet, jf. bilag 102.
3.62. Som følge af at Jyske Bank ikke havde oplyst til Carsten Storbjerg
at omkostninger og provisioner skulle medtages i budgettet, bilag
47, i forbindelse med låneanmodning, var Storbjerg Erhverv
nødsaget til at optage yderligere lån til byggesagen i oktober 2010,
jf. bilag 103.

49

3.63. Den 26. oktober 2010 skrev Nicolai Hansen til Storbjerg Erhverv,
jf. bilag 62 med overskriften ”Styr på aftalerne”. Carsten Storbjerg
var ikke klar over, at Storbjerg Erhverv ikke havde lånt de DKK
4.328.000, jf. også den tidligere korrespondance, hvor Jyske Bank
oplyste til Carsten Storbjerg, at han havde lånt beløbet. Jyske Bank
overvejer, at byggegrunden skal sælges. Det fremgår, at renten er
låst fast i ejendommen via et rentebytte. Endvidere er
forhåndsgaranti DKK 4.300.000 forlænget ti 1. februar 2011. Det
fremgår videre, at såfremt garantien over for Nykredit ikke
frigives inden den 1. februar 2011 etableres følgende sikkerheder:
pant i anparterne i Storbjerg Erhverv, virksomhedspant DKK
500.000 i El-Vagten A/S samt forhøjelse af ejerpantebrev i
Bybjergvej 43 med DKK 500.000.
3.64. Den 28. oktober 2010 bad Jyske Bank Carsten Storbjerg
underskrive på endnu en aftale om handel med afledte finansielle
instrumenter, der giver en ramme/låneret på DKK 2.100.000. Det
fremgår, at der kan klages til Pengeinstitutankenævnet af pkt. 17 i
aftalen.
3.65. Carsten Storbjerg var stadig alvorligt syg, jf. bl.a. bilag 144, idet
han har svært ved at håndtere stress, har glemsomhed og nedsat
belastbarhed. Dette fremgår også af korrespondancen med Jyske
Bank. Som følge af sin tilstand er Carsten Storbjerg ikke klar over,
at lånet på DKK 4.328.000 aldrig er udbetalt og at renteswappen
derfor ikke er gyldig som en direkte følge heraf.
3.66. Den 10. februar 2011 krævede Jyske Bank sikkerhed i anparterne i
Storbjerg Erhverv, jf. bilag 91. Carsten Storbjerg har forgæves søgt
oplyst fra Jyske Bank om denne sikkerhed er etableret. Jyske Bank
opfordres 18 derfor til at oplyse og dokumentere om dette er
tilfældet.
3.67. Fra Nykredit modtog Carsten Storbjerg den 15. februar 2011
opgørelse over hovedstol og restgæld for hovedstolen på DKK
4.300.000, jf. bilag 130. Jyske Bank har taget provision af
hovedstolen på DKK 4.300.000 og ikke restgælden, som
hovedstolen løbende er nedbragt med. Restgælden var 3.985.724
den 15. februar 2011.
3.68. Efter et møde i Jyske Bank den 21. februar 2011 krævede Jyske
Bank yderligere sikkerheder fra Carsten Storbjerg. Carsten
Storbjerg afleverede et håndskrevet brev til Casper Dam Olsen,
Jyske Bank i marts 2011, hvor han blandt andet skrev at han bad

50

banken vise hensyn, da han ikke kunne klare pres, jf. bilag 128.
3.69. Da Carsten Storbjerg ikke havde modtaget kopi af kontoudskrifter
for Storbjerg Erhverv konto 5050 135414-1, bad han i april 2011 om
at modtaget kopier heraf. Carsten Storbjerg fik udleveret
poseringsoversigt til internt brug uden saldo, jf. bilag 54. Det
fremgår heraf, at der den 15. og 16. april 2009 blev hævet
tinglysningsgebyr med DKK 66.400 og låneformidlingsgebyr med
DKK 23.517,36 for det pantebrev, som var bortfaldet og det lån,
der aldrig blev hjemtaget, jf. bilag Y.
3.70. Jyske Bank krævede herefter at Carsten Storbjerg skulle sætte
byggegrunden til salg efter mundtlige drøftelser. Dette krav
understøttes af korrespondancen, jf. bilagene 62-69.
3.71. Jf. bilag 63 krævede Casper Dam Olsen, at grunden blev sat til salg
hos mægler inden den 1. maj 2011. I maj 2011 tog Jyske Bank
virksomhedspant på DKK 400.000 og krævede omkostninger
herved, jf. bilag 161.
3.72. Den 26. maj 2011 skrev Casper Dam Olsen til Carsten Storbjerg, at
grunden skulle sættes til salg ved mægler senest den 1. juli 2011
og at Jyske Bank skulle have kopi af formidlingsaftalen. Jyske
Bank hævede samtidig garantiprovisionen fra 1,5 % til 3 %. Jyske
Bank har desuden hævet provisionen af hovedstolen og ikke af det
nedskrevne beløb. For at få et bedre salg fremsendte Carsten
Storbjerg forslag om udstykning i tre grund med 3 mindre
bygninger, jf. bilag 139, således at grunden kunne sælges i mindre
stykker, hvilket Jyske Bank afviste.
3.73. Den 29. juni 2011 skrev Casper Dam Olsen til Carsten Storbjerg
med oversigt over de stillede sikkerheder, jf. bilag 93. Som følge af
kravet om salg af grunden og brug af mægler blev Storbjerg
Erhverv påført udgifter til Nybolig Erhverv, jf. bilag 152.
3.74. Carsten Storbjerg anmodede Jyske Bank om at garantibeløbet for
lånet på DKK 4.300.000 blev nedsat til de ca. DKK 3.850.000 som
gælden var nedbragt med. Der blev løbende afdraget jf. bilag 110.
Casper Dam Olsen svarende, at han havde spurgt Nykredit om at
de kunne nedskrive garantien til restgælden den 12. august 2011,
jf. bilag 109. Carsten Storbjerg har efterfølgende fået oplyst fra
Nykredit, at de aldrig havde modtaget denne forespørgsel, jf.
bilag 116, pkt. 6. Jyske Bank satte provisionen yderligere op til

51

3,5%.
3.75. Den 4. november 2011 krævede Jyske Bank at Carsten Storbjerg
udleverede kopi af formidlingsaftaler og salgsbudgetter for grund
og privat ejendom, jf. bilag 65.
3.76. Nykredit krævede betaling af DKK 815.000 til nedbringelse af
garantien for forhåndslånet den 13. december 2011, jf. bilag 131.
Endvidere bad Jyske Bank Carsten Storbjerg om at kontakte
Helsingør Kommune for et evt. tilbagesalg af grunden, jf. bilag 66.
Nedbringelsen skete først den 15. marts 2012, jf. bilag 136. I
mellemtiden hævede Jyske Bank 3,5% i provision af de allerede
nedbragte DKK 400.000, jf. bilag 132 og bilag 53. Bidraget blev sat
op til DKK 18.276, jf. bilag 130, side 2.
3.77. Som bilag 110 er fremlagt oversigt over nedbringelse af
hovedstolen på lånet på DKK 4.300.000. Jyske Bank krævede
nedbringelse med DKK 299.000 og krævede en rente på 9,25%.
Samtidig hævede Jyske Bank fortsat 5,32% rente i henhold til
renteswappen, som var bortfaldet.
3.78. Den 11. januar 2012 skrev Casper Dam Olsen til Carsten Storbjerg,
jf. bilag D, da Carsten Storbjerg havde stillet spørgsmål
vedrørende renteswappen. Casper Dam Olsen forklarede, at det
bagvedliggende lån blev ændret efter oprettelsen af
renteswappen. Carsten Storbjerg som stadig var syg forstod ikke
sammenhængen da der ikke var tale om en ændring af et
bagvedliggende lån som anført af Jyske Bank. Carsten Storbjerg
var bragt i den vildfarelse, at der var et oprindeligt
bagvedliggende lån, jf. lånetilbuddet til projekt 1 på DKK
4.328.000, som jo som dokumenteret ovenfor aldrig var hjemtaget.
Carsten Storbjerg handlede i tillid til Jyske Bank, jf. bilag 119. For
så vidt angår Carsten Storbjergs sygdom, som Jyske Bank
medarbejderne var bekendte med, henvises til bilag 145.
Krav om salg af byggegrund – provenu
3.79. På baggrund af kravet om salg af byggegrunden fra Jyske Bank
blev grunden solgt til Helsingør Kommune den 2. maj 2012, jf.
bilag 72. Jyske Bank nægtede at medvirke til afslutning af handlen
og at modtage provenuet, som er normalt i forbindelse med
bankens medvirken i forbindelse med salg af fast ejendom.
Betalingen sket til Nykredit den 16. december 2012, jf. bilag 78.

52

3.80. Jyske Bank fik underskrevet salgsfuldmagter for salg af Bybjergvej
43 og Carsten Storbjergs private ejendom, jf. bilagene 94 og 94A.
Carsten Storbjerg har flere gange anmodet Jyske Bank om at
tilbagelevere de originale fuldmagter, hvilket ikke er sket. Jyske
Bank opfordres 19 derfor til at udlevere de originalt underskrevne
fuldmagter.
3.81. Jyske Bank krævede således grunden solgt, hvilket Carsten
Storbjerg grundet sit afhængighedsforhold til banken ikke kunne
undslå sig. Herefter nægtede Jyske Bank at modtage
salgsprovenuet og nedskrive gælden og den efter Jyske Banks
påståede ”overliggende” swap aftale. Provenuet indgik den 16.
december 2015, jf. bilag 78 mens grunde blev solgt den 2. maj 2012,
jf. bilag 72. I den mellemliggende periode betalte Storbjerg
Erhverv 3 % alene i bidrag til Nykredit samtidig med at Jyske
Bank hævede rente med 5,32% af beløbet. Jyske Bank har derved
påført Storbjerg Erhverv et tab fra det tidspunkt, hvor Jyske Bank
ikke ville modtage provenuet. Da beløbet endelig blev modtaget af
Nykredit, som jo ikke var Storbjerg Erhvervs bank, og derfor
undtagelsesvis havde oprette en deponeringskonto for modtagelse
af provenuet, jf. bilag 75 side 8 og 9 samt bilag 76. Der henvises
supplerende til bilagene 68, 77, 111, 140, og 159.

Carsten Storbjerg var som anført fortsat alvorligt præget af syg-
dom under forløbet.

Der tages forbehold for at forhøje påstandsbeløbet med dette tab,
jf. opgørelsen i bilag 160.
3.82. I juni 2013 krævede Jyske Bank afvikling af Carsten Storbjergs
konti i Jyske Bank, jf. bilag 74 og 74 A, dette på trods af, at Carsten
Storbjerg overholdt sine forpligtelser. Carsten Storbjerg
kontaktede advokat Søren Narv Pedersen, som skrev til Jyske
Bank om afvikling den 28. juni 2013, jf. bilag 21. Jyske Bank
oplyste ikke, at lånet på DKK 4.328.000 som renteswapaftalen var
indgået for aldrig var udbetalt, hvorfor advokaten var af den
opfattelse, at der var en aftale om renteswap.
3.83. Den 28. august 2013, hvor Carsten Storbjerg er i bedring skrev han
til Nykredit og bad om aktindsigt i lånetilbud, jf. bilag 113.
Nykredit afviste at give oplysninger og til sidst var Carsten
Storbjerg nødsaget til at indgive stævning mod Nykredit for at få
oplysninger om lån hos Nykredit. Herefter afholdes møde med
Nykredit, jf. bilag 116 i oktober 2016, hvor Nykredit bekræfter, at

53

der aldrig blev udbetalt lån på DKK 4.328.000 til projekt 1, jf. bilag
Y. Dette blev også bekræftet skriftligt af Nykredit ved mail af 18.
oktober 2016, jf. bilag 28.
3.84. Carsten Storbjerg har adskillige gange siden 2013 anmodet Jyske
Bank om aktindsigt, som er blevet afvist. Som bilag 156 er
fremlagt brev af 24. april 2016, hvor Carsten Storbjerg anmoder
om at få oplyst, om lånet på DKK 4.328.000 er hjemtaget.
3.85. Jyske Bank spærrede alle konti i 2013 og 2014, jf. bilag 97 og 165.
3.86. Da Carsten Storbjerg havde kontakte advokat Søren Narv
Pedersen indgav han klage over Jyske Bank til
Pengeinstitutankenævnet den 24. oktober 2013, jf. bilag 22. Klagen
blev afvist og afvisningen blev indbragt for
Pengeinstitutankenævnet den 25. november 2013, jf. bilag 24.
Klagen blev endeligt afvist den 18. juni 2014, med henvisning til,
at den vedrørte erhvervsmæssige forhold, jf. bilag 23.
3.87. Som bilag 172 er fremlagt email fra Carsten Storbjerg af 18. august
2015 om at få adgang til Storbjerg Erhvervs konto, da han ikke
havde modtaget kontoudskrifter.
3.88. Uden svar fra Jyske Bank og da Nykredit havde bekræftet, at der
ikke var hjemtaget det for renteswappen godkendte lån var
Carsten Storbjerg derfor først efter indgivelsen af stævningen i
stand til at gøre ugyldighed gældende, som følge af, at lånet ikke
var hjemtaget og at der derfor aldrig har været en renteswap.
3.89. Carsten Storbjerg har flere gange skrevet til ledelsen, bestyrelse og
direktion i Jyske Bank og bedt om at få dokumentation for
hjemtagelsen af lånet på DKK 4.328.000. Der henvises til bilagene
79 til 88 samt 99, 100, 134 og 169. Der fremlægges som bilag 173
kopi af brev af 30. april 2017 til direktionen. Der tages forbehold
for at rejse ansvar mod de deri nævnte ledelsesmedlemmer i
forbindelse med at Jyske Bank har taget betalinger for en
renteswap på baggrund af et lån der ikke var hjemtaget, hvilket
Jyske Bank var vidende om.
3.90. Det gøres gældende, at der ikke foreligger passivitet eller
forældelse, da Jyske Bank har givet forkerte oplysninger til
Carsten Storbjerg og på trods af flere opfordringer hertil ikke har
berigtiget dette. Først i oktober 2016 var det endeligt bekræftet, at
lånet som renteswappen blev godkendt til ikke var hjemtaget,

54

hvorfor ugyldighed som følge heraf først kunne gøres gældende
herefter.
3.91. Dernæst gøres det gældende, at Jyske Bank har udnyttet Carsten
Storbjergs sygdom og påført Storbjerg Erhverv tab i perioden.
3.92. Det gøres gældende, at renteswappen, bilag 1 ikke er bindende for
Storbjerg Erhverv i henhold til aftalelovens bestemmelser og at
Jyske Bank ikke har overholdt gældende regler for rådgivning.
Opfordringer
3.93. Jyske Bank har i øvrigt ikke besvaret Storbjerg Erhvervs
opfordringer i processkrift III og IV fyldestgørende. Der anmodes
om, at den manglende besvarelse tillægges processuel
skadevirkning.”

Advokat Kristian Ambjørn Buus-Nielsen har på vegne sagsøgte, Jyske Bank
A/S, i sit påstandsdokument af den 1. november 2021 blandt andet anført:
”2 FORMALITETEN

2 Det er Jyske Banks overordnede opfattelse, at Storbjerg Erhvervs
påstand 1 og 3 er uklare og ikke kan danne grundlag for afsigelse
af en dom.
3 Påstand 1 og 3 er indeholdt i påstand 2 eller er en konsekvens af
påstand 2, hvorfor påstandene ikke kan tjene som selvstændige

påstande, men skal afvises. Tillige er påstand 3 indeholdt i de si-
deordnede påstande i påstand 4

4 Det gøres gældende, at påstande 1 må antages at være et anbrin-
gende for påstand 2, hvorfor Storbjerg Erhverv ikke har en kon-
kret og individuel interesse i en særskilt prøvelse af disse.

5 Der henvises til afgørelserne U.2009.1899H, U.2010.2389H,
U.2013.1162/2H og U.2013.759H, som alle omhandler afvisning af
påstande, som udgør anbringender til støtte for en anden påstand.
3 SAGSFREMSTILLING OG ANBRINGENDER
3.1 Indledning

55

6 Nærværende sag drejer sig primært om, hvorvidt Storbjerg Er-
hvervs krav i anledning af påstået mangelfuld rådgivning fra Jy-
ske Bank er forældet eller fortabt som følge af mangelfuld rekla-
mation eller passivitet. Såfremt retten kommer frem til, at kravet

ikke er forældet eller fortabt som følge af manglende reklamation
eller passivitet, drejer sagen sig dernæst om, hvorvidt Jyske Bank
har ydet mangelfuld rådgivning, som er ansvarspådragende for
Jyske Bank. Dernæst omhandler sagen en række betalinger, som er
foretaget i perioden 2005 til 2015.
7. Som Jyske Bank forstår påstand 1 med subsidiær modifikation,
omhandler denne gyldigheden af swapaftalen.

8 Vedrørende påstand 2 er der ikke nærmere redegjort for påstan-
den i Storbjerg Erhvervs processkrifter. Endvidere er der ikke

fremsat nogle anbringender til støtte for påstand 2, hvorfor der al-
lerede som følge heraf må ske frifindelse herfor.

9 For så vidt angår påstand 3, så omhandler denne forrentningen af
evt. beløb, som Jyske Bank skal tilbagebetale til Storbjerg Erhverv,
jf. stævningen.
10 Angående de sideordnede påstande under påstand 4 angår disse

efter Jyske Banks opfattelse en række ældre betalinger, som er fo-
retaget i perioden 2005 til 2015, og som nu kræves tilbagebetalt

med tillæg af procesrente fra betalingens foretagelse.
11 Det er Jyske Banks overordnede anbringende, at rådgivning ikke

har været mangelfuld, hvorfor der hverken er grundlag for ugyl-
dighed eller erstatning, ligesom Storbjerg Erhvervs påståede krav

som følge af den påståede mangelfulde rådgivning er forældet el-
ler fortabt som følge af manglende reklamation eller passivitet,

hvorfor Jyske Bank vil være at frifinde.
12 Dernæst er det Jyske Banks overordnede anbringende, at Storbjerg
Erhverv har overdraget kravene i henhold til nærværende sag til
tredjemand, jf. den kreditorskifteerklæring, som er fremlagt som

bilag AT, hvorfor Jyske Bank vil være at frifinde under nærvæ-
rende sag i forhold til de af Storbjerg Erhverv nedlagte påstande,

da Storbjerg Erhverv ikke (længere) er kreditor i henhold til de på-
ståede krav, ligesom Storbjerg Erhverv ikke (længere) har en retlig

interesse i at få prøvet kravene for domstolene.

56

3.2 Den indgåede renteswap

13 Den 3. april 2008 blev der afholdt møde hos Jyske Bank i Helsin-
gør med deltagelse af Carsten Storbjerg Skaarup, Lars Aaqvist,

Storbjerg Erhvervs revisor, revisor Frank Poulsen samt erhvervs-
rådgiver Nicolai Hansen. Kontakten til Jyske Bank var foranledi-
get af, at Storbjerg Erhverv ønskede finansiering af byggeriet på

ejendommen beliggende Bybjergvej 43.
14 Allerede under dette møde forud for indgåelsen af swapaftalen
var Storbjerg Erhverv bistået af finansiel rådgiver, revisor Frank
Poulsen.

15 Det blev under dette møde oplyst, at Storbjerg Erhverv ønskede
en rentesikkerhed og forventede ikke at konvertere underliggende
lån.

16 På mødet redegjorde Jyske Banks daværende rådgiver, Lars Aaq-
vist, om konsekvenserne ved stigende og faldende renter, hvilket

blev gennemgået ved fremvisning af plancher i Jyske Banks afde-
ling. Carsten Storbjerg Skaarup ville vide, hvad terminsydelserne

ville blive. Carsten Storbjerg Skaarup interesserede sig ligeledes

for den billigste faste rente, han kunne opnå. Det præsentations-
materiale, som blev forevist under mødet i banken, er på tids-
punktet for sagens anlæggelse – 7 år efter indgåelsen af ren-
teswappen – ikke længere tilgængeligt i Jyske Banks arkiv.

17 Under mødet i Jyske Bank blev der redegjort for, at renteswappen
var inkonvertibel.

18 Ved valg af variabelt lån tillige med en renteswap opnåede Storb-
jerg Erhverv en billigere fast rente end det, Storbjerg Erhverv

kunne opnå ved traditionelt konverterbart realkreditlån. Det var
for Storbjerg Erhverv magtpåliggende at sikre sig en fast og billig
rente.

19 På mødet den 3. april 2008 præsenterede Jyske Bank Storbjerg Er-
hverv for flere finansieringsmuligheder, herunder indgåelse af en

renteswap. Det var Storbjerg Erhverv, der i samråd med Storbjerg
Erhvervs revisor valgte finansieringen med en renteswap, idet der

57

blev lagt vægt på, at renten var fast og lavere end ved et konver-
terbart realkreditlån.

20 Det bestrides, at Jyske Bank i forbindelse med sin rådgivning

havde lagt til grund, at Storbjerg Erhverv havde indgående kend-
skab til finansielle derivater. Storbjerg Erhverv bærer bevisbyrden

for dette postulat, hvilken ikke er løftet.
21 Formålet med Storbjerg Erhvervs indgåelse af renteswapaftalen
var, at Storbjerg Erhverv ønskede at foretage en afdækning af den
renterisiko, som var på det variabelt forrentede realkreditlån, som
Storbjerg Erhverv ønskede at optage i ejendommen beliggende

Bybjergvej 43, 3060 Espergærde. Den pågældende ejendom var op-
ført eller skulle Storbjerg Erhverv til at opføre, og når ejendommen

var endeligt opført, da ville Storbjerg Erhverv beholde ejendom-
men som udlejningsejendom.

22 Som der omhyggeligt er redegjort for i processkrift A var der på

tidspunktet for swapaftalens indgåelse alene drøftelser mellem Jy-
ske Bank og Storbjerg Erhverv om en finansiering via et variabelt

forrentet realkreditpantebrev på kr. 4.328.000. Det gøres gæl-
dende, at Jyske Bank på daværende tidspunktet hverken havde

grundlag for eller anledning til at antage, at finansieringen af Stor-
bjerg Erhvervs projekt på ejendommen beliggende Bybjergvej 43,

3060 Espergærde, skulle være en anden end et realkreditlån på kr.
4.328.000 med variabel rente.

23 Den 15. juli 2008 blev der afholdt telefonmøde med Carsten Storb-
jerg Skaarup, hvor Carsten Storbjerg Skaarup bekræftede, at han

ønskede at indgå renteswapaftalen, bilag 1.

24 Den 16. juli 2008 fremsendte Jyske Bank en bekræftelse på ren-
teswap nr. W015785, jf. bilag 1, ligesom Jyske Bank om bilag AR

har fremlagt den underskrevne version af bekræftelsen.
25 Forud for indgåelsen af swapaftalen havde Storbjerg Erhverv den

10. juli 2008 indgået en rammeaftale – aftale om handel med finan-
sielle instrumenter – med Jyske Bank, jf. bilag 2. Af rammeaftalen

fremgik det blandt andet, at
”Det samlede risikobeløb

58

Det samlede risikobeløb er summen af risikobeløbene for de enkelte ri-
sikotyper tillagt det urealiserede nettotab for kunden. Det til enhver

tid samlede risikobeløb må ikke overstige modværdien af total
1.650.000 kr.

Det samlede risikobeløb er IKKE udtryk for kundens maksimale tabsri-
siko. Kunden hæfter for enhver indgået handel, uanset at maksimum

for de enkelte risiko- rammer og/eller det samlede risikobeløb bliver

overskredet. Det samlede risiko- beløb kan som følge af kursudviklin-
gen blive væsentligt overskredet. Kunden hæfter for ethvert tab uanset

størrelse.
Det samlede risikobeløb og risikorammerne er beregnet ud fra bankens

opgørelsesprincipper og forudsætninger. Banken kan uden varsel æn-
dre opgørelsesprincipper og forudsætninger.”

26 Yderligere fremgår det omkring det urealiserede netto tab ved
henholdsvis gul eller rød risikogrænse, at:

”* Det urealiserede netto tab fremkommer ved, at der hver bankdag be-
regnes en markedsværdi af hver enkelt handel. Markedsværdien bereg-
nes som den værdi, den enkelte handel kan realiseres til ved handel i

markedet under normale mar- kedsændringer. Hvis værdien er nega-
tiv for kunden, er der tale om et urealiseret tab. Hvis værdien af samt-
lige handlers urealiserede tab og gevinster lagt sam- men giver et ne-
gativt beløb, er der tale om et urealiseret netto tab.”

27 Det fremgik således udtrykkeligt af aftalen, at Storbjerg Erhverv

kunne risikere at lide be- tydelige tab, ligesom tabene ikke var be-
grænset til det i aftalen anførte samlede risikobeløb.

28 Storbjerg Erhverv kunne løbende konstatere, hvorledes markeds-
værdien på den indgåede renteswapaftale udviklede sig, jf. de

kontoudtog over realisationskontoen, som Storbjerg Erhverv fik

fremsendt, og som er fremlagt som bilag B. Kontoudtogene udvi-
ser den løbende markedsværdi på renteswapaftalen. Storbjerg Er-
hverv kunne tillige via netbank se udviklingen i markedsværdien,

ligesom Storbjerg Erhverv hyppigt benyttede netbanken, jf. bilag
U.

59

29 Jyske Bank har løbende ydet supplerende rådgivning til Storbjerg
Erhverv og talt med Car- sten Storbjerg Skaarup om den indgåede

renteswap, jf. eksempelvis bilag C og D samt E. Foruden den tele-
foniske drøftelse den 28. oktober 2008, hvor Carsten stillede

spørgsmål til markedsværdien, jf. svarskriftet, side 6, nederst, har
der tillige været drøftelser mellem par- terne om renteswappen
den 30. august 2010 og den 10. juli 2012. Den 30. august 2010 blev

Carsten Storbjerg Skaarup under et møde underrettet om, at ren-
ten var faldet yderligere, hvorved den negative markedsværdi var

blevet forværret. Carsten Storbjerg Skaarup oplyste i den forbin-
delse, at han ønskede at fastholde renteswappen, der afspejlede

kreditforeningslånet. Ligeledes den 10. juli 2012 har Carsten Storb-
jerg Skaarup overfor Jyske Bank med- delt, at renteswapaftalen

skulle fastholdes trods udviklingen, da den afspejlede kreditfore-
ningslånet. Det gøres gældende, at der foruden fremsendelsen af

kontoudtogene over realisationskontoen, tillige er foretaget per-
sonlig rådgivning og drøftelser om renteswappen med Carsten

Storbjerg Skaarup, som ønskede at fastholde renteswappen uanset
udviklingen i renten. Det bestrides således, at Storbjerg Erhverv
måtte have et krav, da Storbjerg Erhverv har ønsket at fastholdes
swappen.
30 Foruden aftalen om handel med afledte finansielle instrumenter af
10. juli 2008, jf. bilag 2, indgik parterne yderligere 2 aftaler om
handel med afledte finansielle instrumenter, henholdsvis den 11.

maj 2009, jf. bilag 3, og den 28. oktober 2010, jf. bilag 4, med lø-
bende ændringer af risikobeløb og risikogrænser. Aftale om han-
del med afledte finansielle instrumenter af 11. maj 2009 afløste den

oprindelige aftale om handel med afledte finansielle instrumenter
af 10. juli 2008, ligesom aftale om handel med afledte finansielle

instrumenter af 28. oktober 2010 afløste aftale om handel med af-
ledte finansielle instrumenter af 11. maj 2009.

3.3 Hvad er et finansielt instrument/derivat, og hvad er en ren-
teswap?

31 Begrebet “finansielle instrumenter” anvendes ofte i en bred betyd-
ning, der omfatter både de egentlige værdipapirer, såsom aktier

og obligationer, samt de afledte finansielle instrumenter, som ty-
pisk refereres til som derivater. Denne terminologi kan man for

eksempel se brugt i kapitalmarkedsloven (lovbekendtgørelse nr.

1767 af 27. november 2020.med ændringer). Derivater er kendeteg-
net ved, at deres værdi afhænger af værdien af et underliggende

60

fysisk eller finansielt aktiv eller en anden form for underliggende
reference, for eksempel et indeks. Betegnelsen “derivater” dækker
således over mange finansielle produkter af forskellig karakter,
som eksempelvis renteswaps, terminskontrakter mv.
32 En renteswap er et derivat, hvor den underliggende reference er

en markedsrente. En rente- swap er et derivat, hvor to parter ud-
veksler rentebetalinger i en periode på basis af en mellem parterne

aftalt hovedstol. Man kan sige, at en renteswap er en aftale om at

bytte renter i en aftalt periode – deraf også ordet “swap”. Der er så-
ledes ikke tale om et lån mellem kunden og banken, men udeluk-
kende en aftale om at bytte rentebetalinger.

33 En renteswap kan være relevant for en kunde, der har et lån med
en variabel rente, og som ønsker at ombytte denne variable rente
med en fast rente helt eller delvist. En variabel rente indebærer en
ukendt risiko for mulige fremtidige stigninger i rentebetalinger,

hvorimod en kunde med en fast rente kender sine fremtidige ren-
tebetalinger og har således fastlåst sin rentebetaling i den aftalte

periode. En renteswap kan derfor bruges til at afdække kundens
risiko mod, at renten stiger. For eksempel kan en kunde med et

eksisterende lån med en variabel rente ønske at fastlåse rentebeta-
lingen (for hele lånet eller en del af lånet), hvilket kan opnås ved

en renteswap.
34 Dette kan illustreres således:

61

35 Afhængig af renteudviklingen vil det over tid vise sig, om det var
økonomisk attraktivt for kunden at have fastlåst sin rentebetaling

til en fast rente, fordi den variable rente, i den periode renteswap-
pen dækkede, generelt har oversteget den faste rente, eller om det

havde været økonomisk bedre at have beholdt den variable rente,

uden afdækning af renterisikoen med en renteswap, fordi den va-
riable rente over tid ville have medført en lavere rentebeta- ling.

Det er selvsagt noget, der først kan afgøres retrospektivt. Hvis

kunden, der har indgået renteswappen i eksemplet ovenfor, i ren-
teswappens løbetid, er endt med at modtage en variabel rente fra

banken, som er højere end den faste rente, så har det været en øko-
nomisk gunstig aftale for kunden, og omvendt har det været en

ugunstig aftale for kunden, hvis den faste rente i renteswappens
løbetid har været højere end den variable rente.
36 Ved renteswappens indgåelse er markedsværdien 0 kr., bortset fra
markedsspread samt bankens marginal. Ved ordinært udløb er
værdien 0 kr., da alle betalingsstrømme er betalt. En renteswap
har mellem indgåelse og udløb en løbende værdi, der udvikler sig

over tid. Værdien af en renteswap afhænger af udviklingen i ren-
teniveauet, og kan udvikle sig positivt eller negativt for kunden.

Banken vil, i inter partes forholdet, stå overfor samme værdiæn-
dring, blot med omvendt fortegn. Værdien af en renteswap er så-
ledes, for banken og kunden i inter partes forholdet, et spejlbillede

af hinanden, dog med modsat fortegn. Der foretages de facto, i in-
ter parters forholdet, kun én markedsværdiberegning, som således

er positiv for den ene part og negativ for den anden part. I ek-
semplet ovenfor, vil den løbende værdiopgørelse for kunden ud-
vikle sig i negativ retning, hvis renteniveauet falder. Omvendt ved

en rentestigning.

37 Indgåelse af aftaler om derivater mellem en bank og en er-
hvervskunde, som ikke er en finansiel virksomhed (heri refereret

til som detailkunde), sker sædvanligvis ved, at man indgår en af-
tale direkte med hinanden (også kaldet Over-The-Counter (OTC)

derivater).

38 Sådanne OTC-derivater indgået mellem en bank og en detail-
kunde er kendetegnet ved, at deres kommercielle vilkår (hoved-
stol, rentesatser, løbetid og bankens marginal mv.) er individuelt

fastsat, at modpartseksponeringen er mod den direkte aftalepart,

og at det står parterne frit for at aftale, om der skal stilles sikker-
hed for denne modpartseksponering.

62

39 For to finansielle virksomheder er det et krav (i medfør af regler
udstedt i henhold til For- ordning (EU) nr. 648/2012 (også kaldet

“EMIR”)), at der stilles daglig sikkerhed for udviklingen i mar-
kedsværdi (typisk baseret på et sikkerhedsdokument, som refere-
res til som “credit support annex” eller “csa”), men dette krav gæl-
der ikke en derivataftale mellem en bank og en detailkunde. For

derivater indgået mellem to finansielle virksomheder (interbank),
der typisk vil lave mange handler med hinanden, vil der typisk på
daglig basis blive lavet en nettomarkedsværdi opgørelse, og den

ene part vil stille sikkerhed til den anden for det ud- sving i mar-
kedsværdi (netto), der er sket siden markedsværdiopgørelsen fra

dagen før, så man hele tiden eliminerer modpartseksponeringen.
40 Dette nævnes for at gøre opmærksom på, hvorfor der kan være

forskel på forholdet mellem to finansielle virksomheder og forhol-
det mellem en finansiel virksomhed og en detailkunde.

41 Når en detailkunde ønsker at handle derivater med en bank, bli-
ver der samtidig indgået en rammeaftale, der fastsætter de væ-
sentligste juridiske vilkår mellem de to parter. Banken vil typisk

have en standardaftale herfor. Indgåelsen af en eller flere derivat-
transaktioner kan herefter aftales mellem parterne og lægges ind

under rammeaftalen. Et væsentligt vilkår i en rammeaftale er be-
stemmelserne om “slutafregning”, som skal sikre, at hvis kunden

mis- ligholder, så har banken ret til at lukke alle transaktioner, op-
gøre nedlukningsværdierne på de enkelte transaktioner, og be-
regne et nettobeløb. Nedlukningsværdien for et derivat er mar-
kedsværdien af derivatet på nedlukningstidspunktet.

42 De enkelte transaktioner dokumenteres i en bekræftelse (handels-
bekræftelsen), som primært indeholder de kommercielle vilkår for

derivattransaktionen. For en renteswap er det for eksempel, hvem
der betaler den faste rente, hvem der betaler den variable rente,
hovedstolen på renteswappen, for hvilken periode renteswappen
skal gælde, samt den faste rente og den variable reference rente.

43 Populært sagt har en renteswap to “ben”; et ben givet ved den va-
riable rente, og et andet ben givet ved den faste rente. Det faste

rente ben ligger fast i hele renteswappens periode, hvor- imod det

variable rente ben løbende fastsættes i takt med udviklingen i refe-
rencerenten.

44 To parter kan også aftale at lave en swap, hvor begge ben består af
variable renter og i forskellig valuta alt efter, hvad kundens ønsker

63

og behov er. Når der nedenfor tales om renteswap tænkes der på
den klassiske renteswap med en fast og en variabel rente, fordi det
er en sådan renteswap, som nærværende sag omhandler.

45 Jyske Bank forholder sig, som enhver anden bank, til den renteri-
siko, som banken selv løber ved at indgå en renteswap. Hvis ban-
ken ønsker at eliminere risikoen på renteswappen, i form af risi-
koen for udviklingen i markedsrenten, kan den indgå en såkaldt

“back-to-back”-transaktion/hedgeforretning i markedet. For ek-
sempel kan banken indgå en renteswap med en af sine bankmod-
parter, hvor banken betaler den faste rente og modtager den vari-
able rente.

46 Det kan illustreres således:

47 Som eksemplet viser, har Bank 1, som har indgået en renteswap

med en kunde, nu “neutraliseret” sin egen risiko på renteswap-
pens værdiudsving ved at lave en modsatrettet renteswap med

bank 2.
48 I praksis vil Jyske Bank ikke afdække hver derivattransaktion med
en identisk, men modsatrettet, transaktion i markedet. Banken vil
kigge på sin handelsbog og se, om nogle risici udligner hinanden,

og afhængig af sin risikopolitik vil banken sørge for fornøden af-
dækning af sin egen risiko. Enhver indgået derivattransaktion er

dog relevant for denne risikovurdering og risikoafdækning, og
nedlukkes en renteswap med en kunde, vil den samtidig “mangle”
i bankens samlede risikoafdækning. Formålet med ovenstående er
således at gøre det klart, at trods en kunde måtte sidde med en
renteswap med en betydelig negativ markedsværdi, har Jyske
Bank ikke en tilsvarende indtjening. Banken kan have en positiv
værdi på kundeforretningen, men har i så fald en negativ værdi
på sin afdækningsportefølje.

64

49 Det beløb, som tilgår banken i en renteswap, er den marginal, som
er indeholdt i den faste rente, som kunden betaler
3.4 Retsgrundlaget

50 Det fremhæves indledningsvis, at det er lovgivningen på tids-
punktet for ydelsen af rådgivningen og indgåelsen af renteswapaf-
talen i 2008, som skal danne grundlag for rettens bedømmelse af

den ydede rådgivning.

3.4.1 Bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksom-
heder

51 Helt overordnet gøres det gældende, at det såvel i teori som i rets-
praksis er statueret, at god skik bekendtgørelsen er en offentligret-
lig forskrift. Det følger af såvel teori som retspraksis, at en offentli-
gretlig forskrift ikke i sig selv har civilretlige konsekvenser.

52 Det følger af dagældende vejledning nr. 10179 af 12. oktober 2007
til dagældende god skik bekendtgørelse under indledningen, at:
”…
Såfremt en virksomhed ikke overholder bekendtgørelsens regler, kan

Finanstilsynet påbyde virksomheden at berigtige de forhold, der stri-
der imod bekendtgørelsens regler, jf. § 38, stk. 1. Undlader virksomhe-
den at efterkomme et påbud, kan den straffes med bøde, jf. § 39.

Derimod vil manglende overholdelse af bekendtgørelsens regler ikke i

sig selv have civilretlige konsekvenser. En kunde vil således ikke umid-
delbart have et civilretligt krav mod en finansiel virksomhed, der ikke

overholder bekendtgørelsens regler. Manglende overholdelse vil dog
kunne have afsmittende virkning på visse civilretlige spørgsmål og vil
efter omstændighederne kunne indgå i vurderingen af, om en finansiel
virksomhed efter dansk rets almindelige erstatningsretlige regler har
handlet ansvarspådragende, eller om en aftale helt eller del- vist skal
ændres eller tilsidesættes efter aftalelovens regler.
…”

53 Det gøres gældende, at lovgiver i vejledningen udtrykkeligt har
taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt en overtrædelse af god
skik bekendtgørelsen har direkte civilretlige konsekvenser, hvilket
retten må følge i sin afgørelse.

65

54 Uanset at der er tale om offentligretlige forskrifter uden direkte ci-
vilretlig betydning, afvises det ikke – helt generelt – at en overtræ-
delse af god skik bekendtgørelsen kan indgå i culpabedømmelsen.

Et ansvar forudsætter dog, at samtlige erstatningsbetingelser er
opfyldt, hvilket ikke gør sig gældende i nærværende sag.
55 Mere specifikt bemærkes det, at den dagældende bekendtgørelse

nr. 1222 af 19. oktober 2007 om god skik for finansielle virksomhe-
der, ikke finder anvendelse på swapaftaler, idet swapaftaler be-
tragtes som værdipapirhandel. Det følger af definitionen i dagæl-
dende bekendtgørelse nr. 809 af 29. juni 2007 om investorbeskyt-
telse ved værdipapirhandel § 2, stk. 1, at swapaftaler betragtes

som værdipapirhandel, jf. lov om finansiel virksomhed, bilag 4, jf.
bilag 5.

56 Ovennævnte bekendtgørelse om god skik for finansielle virksom-
heder finder ikke anvendelse på værdipapirhandel, jf. bekendtgø-
relsens § 1, stk. 5, hvoraf fremgår:

”Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på værdipapirhandel, jf. § 2,
stk. 1, i bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel.”
57 Hvis retten mod forventning måtte tillægge bekendtgørelse nr.
1222 betydning, gøres det gældende, at det alene er § 3, § 4, stk.1-

3, § 6, stk. 3 og 4, §§ 7-9 og § 10, stk. 2, der finder anvendelse på er-
hvervsmæssige kundeforhold, som nærværende, jf. § 1, stk. 3 og 4,

jf. § 1, stk. 2. Henset til at Pengeinstitutankenævnet har afvist Stor-
bjerg Erhvervs klage som erhvervsmæssig, forekommer det evi-
dent at anse Storbjerg Erhvervs kundeforhold med Jyske Bank

som erhvervsmæssigt. Den af Storbjerg Erhverv påberåbte § 10,

stk. 1, i stævningen, side 9, finder således ikke anvendelse på nær-
værende sag.

3.4.2 Bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipa-
pirhandel

58 Som anført ovenfor under afsnit 51 gøres det tillige i forhold til be-
kendtgørelsen om inve- storbeskyttelse ved værdipapirhandel

gældende, at der er tale om en offentligretlig forskrift, samt at det
såvel i teori som i retspraksis er statueret, at god skik bekendtgø-

66

relsen er en offentligretlig forskrift, der ikke i sig selv har civilret-
lige konsekvenser.

59 Det følger af vejledning nr. 9010 af 8. januar 2008 til bekendtgø-
relse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel, der var gæl-
dende på tidspunktet for indgåelsen af renteswapaftalen, at:

”Bekendtgørelsen erstatter §§ 19-23 i bekendtgørelse om god skik for fi-
nansielle virksomheder (god skik-bekendtgørelsen), som vedrører vær-
dipapirhandlere, og som ophæves 1. november 2007. Værdipapirhan-
del er ikke omfattet af de øvrige regler i god skik-bekendtgørelsen.”

60 Det ovenfor under afsnit 52 citerede fra vejledningen til god skik

bekendtgørelsen finder således tillige anvendelse på investorbe-
skyttelsesbekendtgørelsen.

61 Som anført ovenfor afvises det ikke – helt generelt – at en overtræ-
delse af god skik bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved vær-
dipapirhandel kan indgå i culpabedømmelsen. Et ansvar forud-
sætter dog, at samtlige erstatningsbetingelser er opfyldt, hvilket

ikke gør sig gældende i nærværende sag.
3.5 De 5 påberåbte mangler (fra stævningen)

62 I forhold til de af Storbjerg Erhverv påståede mangler, kategorise-
ret under mangel 1-5 i stævningen, gøres det overordnet gæl-
dende, at Jyske Bank har udført og ydet en relevant, retvisende og

fyldestgørende rådgivning overfor Storbjerg Erhverv.

63 Det bestrides, at rådgivningen skulle have været mangelfuld, her-
under at de af Storbjerg Erhverv anførte mangler (1-5) individuelt

eller samlet skulle have haft en bestemmende indflydelse på Stor-
bjerg Erhvervs beslutning om at indgå renteswapaftalen med Jy-
ske Bank.

64 De enkelte påståede mangler behandles nedenfor.

3.5.1 Mangel nr. 1 – Jyske Bank undlod at oplyse, at mar-
kedsværdien på renteswap’en udvikler sig asymme-
trisk, hvorved Storbjerg Erhvervs tab i form af negativ

markedsværdi ville være væsentlig højere end mulighe-

67

den for en gevinst ved en renteændring på eksempelvis
+/- 1 pct.

65 Indledningsvis bemærkes det, at Jyske Bank er af den opfattelse, at
der på tidspunktet for renteswapaftalernes indgåelse ikke var en

forpligtelse eller kutyme for pengeinstitutterne til at rådgive om-
kring konveksitet. Enhver tidsbegrænset låneaftale indeholder en

asymmetrisk udvikling.

66 Dernæst bemærkes det, at Storbjerg Erhverv via markedsværdiop-
gørelserne for renteswapaftalen, som nærværende sag omhandler,

kunne gøre sig bekendt med rentefald og rentestigningers faktiske

påvirkning af markedsværdien. Såfremt denne påvirkning var an-
derledes, end hvad Storbjerg Erhverv mente at være blevet rådgi-
vet om, måtte Storbjerg Erhverv under alle omstændigheder have

reageret på et tidligere tidspunkt end sket.
67 Der henvises endvidere til Finansrådets responsum, bilag AM, der
ved besvarelsen af spørgsmål 1, 2 og 3 har taget stilling hertil.

68 Det kan således lægges til grund, at det ikke var sædvanlig penge-
institutpraksis at rådgive omkring konveksitet i forbindelse med

indgåelse af en renteswapaftale i 2006, ligesom det er Jyske Banks
opfattelse, at dette ikke havde ændret sig til 2008.

3.5.2 Mangel nr. 2 – Jyske Bank undlod at oplyse om etable-
ringsomkostningerne, idet Storbjerg Erhverv tværtimod

blev oplyst om, at aftalen var uden omkostninger.
69 Den påståede mangel fremstår uklar for Jyske Bank, idet det ikke

fremgår, hvad der menes med etableringsomkostninger. Det be-
mærkes i den forbindelse, at Storbjerg Erhverv ikke har betalt no-
gen omkostninger for indgåelsen af selve aftalen. Storbjerg Er-
hverv har været opfordret til at dokumentere, at der er sket beta-
ling af omkostninger i forbindelse med indgåelsen af renteswapaf-
talen, hvilken opfordring ikke er efterkommet, hvorfor det af ret-
ten kan lægges til grund, at der ikke er foretaget betaling af etable-
ringsomkostninger.

3.5.3 Mangel nr. 3 – Jyske Bank undlod at oplyse, at Storbjerg
Erhverv skal betale en rentemarginal for hele den nor-

68

merede løbetid, selv om renteswap’en måtte blive luk-
ket før tid.

70. Storbjerg Erhverv betaler, som alle andre kunder, der har indgået
en renteswapaftale med Jyske Bank, en rentemarginal, der
indregnes som en del af den faste rente, og som kapitaliseres ved
aftaleindgåelsen. Jyske Bank beregner en marginal af en
swapaftale, som indgår i kundens rente og betales løbende i
swapaftalens løbetid. Marginalen opgøres allerede ved
aftaleindgåelsen og kommer til udtryk ved, at swapaftalens
markedsværdi er negativ ved aftalens start. Forskellen udlignes
gennem aftalens løbetid, så markedsværdien ender med at være
kr. 0,00 ved aftalens udløb.

71. Storbjerg Erhverv har løbende fået tilsendt markedsværdiopgørel-
ser, der fra start viste en negativ markedsværdi på renteswap-
aftalen.

72. Der henvises til Finansrådets responsum, bilag AL, hvoraf
fremgår, at der ikke kan påvises en sædvanlig
pengeinstitutpraksis på spørgsmålet om, hvorvidt det er:

”i overensstemmelse med sædvanlig pengeinstitutpraksis, at et penge-
institut ikke oplyser marginalen (bankkundens omkostninger ved afta-
len) til en bankkunde i forbindelse med indgåelse af en fastrenteswa-
paftale.”

73. Finansrådets Juridiske Udvalg bemærkede i forbindelse med be-
svarelsen af spørgsmålet, at:

”marginalen ikke er lig med pengeinstituttets indtjening på en given

forretning, men blandt andet dækker pengeinstituttets funding, kapi-
talomkostninger og fortjeneste.”

74 I forlængelse heraf kan det oplyses, at Finansrådets Juridiske Ud-
valg i samme responsum har besvaret følgende spørgsmål:

”15. Responsumudvalget bedes oplyse, om det i perioden fra september

2007 til december 2009 var i overensstemmelse med sædvanlig penge-
institutpraksis at indregne kreditmarginal i den rente, der blev tilbudt

kunden?

69

Det bedes desuden oplyst, om det i denne forbindelse var i overens-
stemmelse med sædvanlig pengeinstitutpraksis at rådgive kunden med

udgangspunkt i detailren- ten og ikke i interbankrenten?”
75 Finansrådets Juridiske Udvalg besvarede spørgsmålet således:

”Den rente, en kunde betaler, består af en række forskellige komponen-
ter, herunder blandt andet fundingrenten, kapitalomkostninger og en

fortjeneste til banken.

Det er i overensstemmelse med sædvanlig pengeinstitutpraksis at råd-
give kunden i overensstemmelse med den rente, kunden skal betale.”

76. Endelig fremgår det af praksis fra Realkreditankenævnet (sag nr.
21101003 af 8. januar 2014) og Pengeinstitutankenævnet (sagsnr.
134/2014 af 5. november 2014), at manglende oplysning om
marginal ikke udgør vildledning eller fortielse af væsentlige
informationer.

77. Det gøres gældende, at der ikke er tale om en mangel, idet Stor-
bjerg Erhverv fuldt ud var eller burde have været bekendt

hermed, ligesom den påståede mangel ikke er påberåbt retti- digt
overfor Jyske Bank, hvorfor denne er bortfaldet. Det gøres
endvidere gældende, at Jyske Bank har rådgivet Storbjerg Erhverv
herom.

3.5.4 Mangel nr. 4 – Jyske Bank undlod at oplyse, at mar-
kedsværdien fra dag et var negativ.

78. Som ovenfor under mangel 1 anført, har Storbjerg Erhverv via
markedsværdiopgørelserne for renteswapaftalen, som
nærværende sag omhandler, kunne gøre sig bekendt med den
negative markedsværdi. Såfremt markedsværdien var anderledes
end, hvad Storbjerg Erhverv mente at være blevet rådgivet om,
måtte Storbjerg Erhverv under alle omstændigheder have reageret
på et tidligere tidspunkt end sket.
79. Det gøres gældende, at der ikke er tale om en mangel, idet
Storbjerg Erhverv fuldt ud var eller burde have været bekendt
hermed, ligesom den påståede mangel ikke er påberåbt rettidigt
overfor Jyske Bank, hvorfor denne er bortfaldet. Det gøres
endvidere gældende, at Jyske Bank har rådgivet Storbjerg Erhverv
herom.

70

3.5.5 Mangel nr. 5 – Jyske Bank undlod at oplyse, at der er
tale om et komplekst finansielt høj-risiko produkt, der
under ingen omstændigheder stemmer overens med

Storbjerg Erhvervs risikovillighed, der var lavest mu-
ligt, idet Storbjerg Erhverv fik den forståelse, at ren-
teswap’en ville skabe økonomisk sikkerhed i form af en

fast rente og dermed budgetsikkerhed.

80. Som anført ovenfor var det Storbjerg Erhverv magtpåliggende at
sikre sig en fast og billig rente. Dette gav Storbjerg Erhverv udtryk
for på mødet i Jyske Bank den 3. april 2008. Det ses ikke, hvad

Storbjerg Erhverv forstår ved ”komplekst finansielt højrisikopro-
dukt” eller om Storbjerg Erhverv dermed henviser til konkret

definition.
81. Det bestrides, at Storbjerg Erhverv ikke fuldt ud forstod
mekanismerne i renteswapaftalen. Storbjerg Erhverv er endvidere
udtrykkeligt gjort opmærksom på risiciene ved indgåelsen af
renteswapaftaler, herunder at der var mulighed for at lide
betydelige tab, jf. de indgåede aftaler om handel med afledte
finansielle produkter.
82. Det gøres gældende, at der ikke er tale om en mangel, idet
Storbjerg Erhverv fuldt ud var eller burde have været bekendt
hermed, ligesom den påståede mangel ikke er påberåbt rettidigt
overfor Jyske Bank, hvorfor denne er bortfaldet. Det gøres
endvidere gældende, at Jyske Bank har rådgivet Storbjerg Erhverv
herom.
3.6 Tinglysningen af pantebrevet – stort kr. 4.328.000
83. Jyske Bank har omhyggeligt redegjort for processen i forbindelse
med optagelsen og tinglysningen af pantebrevet, stort kr.
4.328.000, med sikkerhed i Storbjerg Erhvervs ejendom i
processkrift A. På baggrund af det anførte i processkrift A
fastholdes det, at der blev tinglyst et pantebrev, stort kr. 4.328.000,
med sikkerhed i Storbjerg Erhvervs ejendom. Det forhold, at
Nykredit evt. i samråd med Storbjerg Erhverv efterfølgende valgte
at aflyse det oprindelige pantebrev på kr. 4.328.000 medfører ikke,
at swapaftalen er ugyldig eller at grundlaget for swapaftalen har
været forkert, idet Storbjerg Erhverv i øvrigt har fået udbetalt lån
på kr. 4.300.000 fra Nykredit med et låneprovenu på kr. 4.270.525,
jf. bilag AH, som blev indbetalt på Storbjerg Erhvervs konto, jf.

71

bilag AJ.
84. Storbjerg Erhverv ønskede at sikre renten på sin
realkreditfinansiering af ejendomsbyggeriet, hvilken rentesikring
Storbjerg Erhverv fik via renteswapaftalen. Det forhold, at
hovedstolen på swapaftalen ved dens indgåelse har været
marginalt større end den endelige finansiering, som Storbjerg
Erhverv optog, ændrer ikke ved gyldigheden af swapaftalen.
85. Som det fremgår af bilag 1, s. 2, udgjorde swapaftalens hovedstol
kr. 4.328.000 på tidspunktet for swapaftalens indgåelse, ligesom
hovedstolen løbende nedskrives frem til swapaftalens ordinære

slutdato i 2028. På de anførte betalingsdatoer i bilag 1 skulle Stor-
bjerg Erhverv betale en fast rente på 5,32% af den aktuelle

hovedstol på swapaftalen, ligesom Jyske Bank skulle betale en
variabel rente – cibor 3 – af den aktuelle hovedstol på swapaftalen.
86. Som det endvidere fremgår af swapaftalen, var hovedstolen,
hvoraf rentebetalingerne skulle beregnes ud fra, pr. 30. juni 2009
nedskrevet til kr. 4.266.195,47. Storbjerg Erhverv har således alene
betalt fast rente af et beløb på kr. 4.266.195,47 pr. 30. juni 2009,
selvom denne primo juli 2009 optog et lån med en hovedstol på kr.
4.300.000. Det erindres i forlængelse heraf, at der pr. 30. december
2008 ikke blev foretaget nogen nettorentebetaling mellem
parterne, jf. swapaftalen samt de fremlagte betalingsnotaer i bilag
V.
87. Det bestrides på dette grundlag, at Storbjerg Erhverv skulle have
lidt tab som følge af, at hovedstolen på swapaftalen oprindeligt
var angivet til kr. 4.328.000, og ikke kr. 4.300.000.
88. Det bestrides i denne sammenhæng tillige, at swapaftalen indgås
for et bestemt lån. Swapaftalen indeholder ingen henvisninger til
Storbjerg Erhvervs lån, ligesom der ikke i swapaftalen eller aftalen
om handel med afledte finansielle instrumenter er nogen
bestemmelser om, at renteswapaftalen skulle bortfalde eller kunne
opsiges med virkning for fremtiden i tilfælde af, at lånet bortfaldt
eller blev indfriet. Dernæst bemærkes det, at swapaftalen blev
indgået med Storbjerg Erhverv på baggrund af de oplysninger,
som Jyske Bank modtog fra henholdsvis Storbjerg Erhverv og
Nykredit.
89. Som det fremgår ovenfor er en swapaftale og et underliggende lån
2 af hinanden uafhængige produkter. Der henvises i den

72

sammenhæng til afgørelsen U.2016.3371H, og det i processkrift B
anførte herom. Det forhold, at Storbjerg Erhverv i løbet af
swapaftalens løbetid har nedbragt sit lån med kr. 1.321.340, har
således ingen indflydelse på renteswapaftalen og de betalinger,
som Storbjerg Erhverv har været forpligtet til at foretage i henhold
til swapaftalen.
90. Jyske Bank har fortsat ikke kendskab til, hvorfor Nykredit
efterfølgende valgte at lade pantebrevet aflyse i stedet for at
udbetale lånet, ligesom Jyske Bank ikke har kendskab til, hvorfor
Nykredit efterfølgende tinglyste og udbetalte et lån til Storbjerg
Erhverv på kr. 4.300.000. Det bestrides endvidere, at dette forhold
skal komme Jyske Bank til skade, herunder at Jyske Bank skulle
bære ansvaret eller risikoen herfor, hvilket Storbjerg Erhverv
ligeledes ikke har godtgjort.
91. Storbjerg Erhverv har eller burde være fuldt ud bekendt med, at
denne endte med at optage et realkreditlån på kr. 4.3000.000 i juli
2009, selvom swapaftalen havde en oprindelig hovedstol på kr.
4.328.000. Som følge heraf gøres det gældende, at ethvert krav i
anledning heraf er fortabt på nuværende tidspunkt som følge af
forældelse og retsfortabende passivitet.
3.7 Salg af byggegrund
92. Storbjerg Erhverv i processkrift IV nedlagt påstand om, at Jyske
Bank skulle have pådraget Storbjerg Erhverv et tab ved at kræve
en byggegrund solgt. Dette bestrides, at Jyske Bank skulle have
pådraget sig et ansvar i forbindelse med salget af grunden,
ligesom det bestrides, at Storbjerg Erhverv skulle have lidt et tab i
anledning heraf.
93. Storbjerg Erhverv har ikke i processkriftet IV eller påstanden
anført, hvilken byggegrund den nye påstand skulle relatere sig til,
men ud fra det anførte i processkriftet IV og proces- skrift III
antager Jyske Bank, at påstanden relaterer sig til salget af grunden
beliggende Bybjergvej 45, 3060 Espergærde. Storbjerg Erhverv har
som bilag 72 fremlagt tingbogsattesten for den pågældende
byggegrund, hvoraf fremgår, at grunden blev overdraget med en
overtagelsesdag den 1. juli 2012 på baggrund af en købsaftale af 2.
juli 2012. Da det således er mere end 9 år siden, at købsaftalen blev
indgået og grunden blev overdraget, gøres det gældende, at et
eventuelt krav i anledning heraf er forældet eller fortabt som følge
af retsfortabende passivitet fra Storbjerg Erhvervs side. Dette

73

navnlig i et tilfælde som nærværende, hvor der siden 2015 har
verseret en retssag mellem parterne vedrørende den indgåede
swapaftale, og hvor Storbjerg Erhverv først indtalte kravet ultimo
2020.
94. Jyske Bank har ikke deltaget i salgsprocessen, og kan således ikke
drages til ansvar herfor, ligesom Jyske Bank ikke har haft nogen
indflydelse på, hvem der købte grunden, købesum- men herfor,
eller hvornår købesummen blev deponeret. I forhold til frigivelsen
af købesum- men, så påhviler det den, der berigtiger handlen, at
frigive købesummen, når skødet er tinglyst anmærkningsfrit.
Jyske Bank har ikke forestået berigtigelsen af handlen, ligesom
købe- summen heller ikke har været deponeret hos Jyske Bank,
hvorfor det tillige som følge heraf bestrides, at Jyske Banks skulle
have pådraget sit et ansvar som følge heraf.
95. Om baggrunden for salget af grunden bemærkes det, at blandt
andet som følge af den økonomiske situation i Storbjerg Erhverv
blev det i forbindelse med en forlængelse af engagementet med
banken en forudsætning herfor, at grunden blev afhændet, jf.
eksempelvis bilag 64. Det fremgår således af bilag 64, at der var
blevet bevilget en forlængelse af garantien overfor Nykredit og
trækket på byggekontoen frem til den 1. oktober 2011.
Forudsætningen herfor var dog blandt andet, at grunden blev
afhændet. Forudsætningen for afhændelsen var således blandt
andet begrundet i Storbjerg Erhvervs økonomiske forhold,
ligesom det stod Storbjerg Erhverv frit at skifte pengeinstitut,
såfremt denne ikke kunne acceptere Jyske Banks betingelser og
forudsætninger for en fortsættelse af engagement. Det bestrides i
denne sammenhæng, at Jyske Bank skulle have pådraget sig et
ansvar i anledning heraf, ligesom det gøres gældende, at Storbjerg
Erhverv selv indvilgede i salget af ejendommen. Dernæst
bestrides det, at Storbjerg Erhverv skulle have lidt et tab.
96 Dernæst gøres det gældende, at salget af grunden ingen relation
har til den mellem parterne indgåede renteswapaftale, ligesom det
bestrides, at Jyske Bank skulle have påført Storbjerg Erhverv et
rentetab i forbindelse med salget af grunden, hvilket endvidere
ikke er dokumenteret.
97 Det bestrides, at Jyske Bank skulle have nægtet at modtage et
provenu fra salget af grunden, ligesom det bestrides, at Jyske
Banks skulle have pådraget sig noget ansvar i anledning heraf.

74

3.8 Byggekredit – Konto 5050-1354141
98 Overordnet bestrides det, at Jyske Bank skulle have pådraget sig

et ansvar i forhold til den pågældende konto, ligesom det bestri-
des, at de øvrige erstatningsbetingelser skulle være opfyldt, her-
under at der skulle være lidt et påstået tab på kr. 280.747.

99 Om den pågældende konto bemærkes det, at der var tale om en
byggekredit. Byggekreditten blev oprindeligt etableret i regi af El
Vagten A/S (nu ophørt efter konkurs) og blev efterfølgende i juli
måned 2008 overflyttet til og forlænget af Storbjerg Erhverv efter
aftale med Storbjerg Erhverv. Som bilag AN er fremlagt den fulde
forlængelse af aftale, da bilag 55 alene indeholder side 1 heraf.
Som bilag AO er fremlagt de 3 kontoudtog som er fremsendt for
kreditten fra dens oprettelse til dens udløb.
100 Som det fremgår af bilag AO var der pr. den 30. juni 2008 et træk
på kreditten på kr. 280.746,96, hvilket beløb Jyske Bank antager
henvisningen i processkrift IV vedrører. Det bestrides imidlertid,
at dette beløb skulle være et tab for Storbjerg Erhverv, herunder at
dette skulle være opstået ved den påståede sammenblanding af
virksomheder, samt at denne påståede sammenblanding skulle
være sket fra Jyske Banks side. Som anført ovenfor i afsnit 99 blev
kreditten og trækket herpå overflyttet til Storbjerg Erhverv efter
aftale med Storbjerg Erhverv.

101 Dertil kommer, at Storbjerg Erhverv siden modtagelsen af kon-
toudtoget har været bekendt med forholdet, som Storbjerg Er-
hverv nu støtter sit krav på. Som følge heraf gøres det gældende,

at Storbjerg Erhvervs påståede krav under alle omstændigheder er
forældet eller fortabt som følge af retsfortabende passivitet forud
for påstandens nedlæggelse.
102 Dernæst bemærkes det, at Storbjerg Erhverv og Carsten Storbjerg
den 8. juni 2018 stævnede Jyske Bank og Lund Elmer Sandager
Advokatpartnerselskab for betaling af kr. 280.746,96, hvilken sag
Storbjerg Erhverv og Carsten Storbjerg hævede efter afgivelse af
svarskrift.
103 Som følge af at Storbjerg Erhverv tidligere har indtalt krav mod
banken vedrørende den pågældende konto med et tilsvarende
krav rent størrelsesmæssigt, for derefter at hæve sagen, da gøres
det gældende, at Storbjerg Erhverv derved har accepteret posterin-

75

gerne på kontoudtoget, ligesom Storbjerg Erhverv under alle om-
stændigheder har fortabt et eventuelt krav ved passivitet.

3.9 Krav i henhold til påstand 4
104 Ud fra det anførte i processkrift V og de nedlagte rentepåstande
må det lægges til grund, at de påståede krav er opstået i perioden
2005-2015, hvorfor det overordnet gøres gældende, at samtlige
krav i henhold til påstand 4 er forældede forud for nedlæggelsen

af de enkelte påstande under nærværende sag, jf. forældelseslo-
vens § 3, ligesom det samtidig gøres gældende, at kravene er

fortabt som følge af retsfortabende passivitet, henset til at Storb-
jerg Erhverv har været bekendt med de påståede krav siden da-
toen for de enkelte posteringer.

105 Vedrørende påstanden på kr. 66.400 er dette ud fra det angivne
tinglysningsafgiften for tinglysningen af lånet på kr. 4.328.000, jf.
bilag AC samt processkrift A, s. 3, 5. afsnit. Afgiften blev afholdt

den 16. april 2009, jf. påstemplingen på pantebrevet, ligesom belø-
bet blev hævet fra byggekreditten den 15. april 2009, jf. bilag 56.

Henset til at pantebrevet blev tinglyst, bestrides det allerede af
den grund, at Storbjerg Erhverv ApS eller tredjemand skulle have
et krav mod Jyske Bank i anledning heraf.
106 Vedrørende påstanden på kr. 23.517 udgør dette ”Lånformidling
Nykredit”. Beløbet blev hævet fra byggekreditten den 16. april
2009, jf. bilag 56. Henset til at pantebrevet blev tinglyst, bestrides

det allerede af den grund, at Storbjerg Erhverv ApS eller tredje-
mand skulle have et krav imod Jyske Bank i anledning heraf.

107 Vedrørende påstanden på kr. 13.517 udgør dette provision til Jy-
ske Bank i forbindelse med udstedelse af garanti på vegne af Stor-
bjerg Erhverv ApS overfor Nykredit. Garantien ud- gjorde oprin-
deligt kr. 4.328.000, men blev efterfølgende nedskrevet til kr.

4.300.000, jf. bilag 53. Beløbet blev hævet den 16. april 2009 fra ga-
rantikontoen, jf. bilag 53. Henset til at garantien er stillet, bestrides

det, at Storbjerg Erhverv ApS eller tredjemand skulle have et krav
imod Jyske Bank i anledning heraf.

108 Vedrørende påstanden på kr. 376.145 fremgår det hverken af pro-
cesskrift V eller IV, hvad grundlaget for kravet skulle være, ud-
over ”renter af provenuet 1.323.000,00 kr. i 1.263 dage”. Der er ikke

fremført nogen anbringender til støtte for påstanden, hvorfor der
allerede som følge heraf må ske frifindelse, når Jyske Bank bestri-

76

der kravet. Dernæst henvises der til det anførte i processkrift E,
pkt. 3.1, vedrørende salget af grunden og processen forbundet

hermed. Jyske Bank har ikke deltaget i salgsprocessen eller berigti-
gelsen af handlen, hvorfor det bestrides, at Jyske Bank skulle være

forpligtet til at betale et rentekrav af kr. 1.323.000 til Storbjerg Er-
hverv ApS eller tredjemand.

109 Vedrørende påstanden på kr. 280.747 henvises der til det anførte i
processkrift E, pkt. 3.2 vedrørende den pågældende byggekredit.

Kravet og grundlaget herfor bestrides således overfor såvel Storb-
jerg Erhverv ApS som tredjemand.

110 Vedrørende påstanden på kr. 147.248 skulle dette efter det anførte
i processkrift IV vedrøre Nykredit opkrævning af bidrag på 3%
overfor Storbjerg Erhverv ApS i perioden, hvor Ny- kredit har
nægtet at modtage provenuet. Ud fra det anførte i bilag 78 har kr.

1.323.000 været deponeret i perioden 16. december 2015 til 16. fe-
bruar 2016, hvorefter kontoen ophørte den 17. februar 2016. Der

henvises til det anførte i processkrift E, pkt. 3.1. Jyske Bank har

ikke deltaget i salgsprocessen eller berigtigelsen af handlen, hvor-
for det allerede af denne grund bestrides, at Jyske Bank skulle

være forpligtet til at betale det påstævnte beløb til Storbjerg Er-
hverv ApS eller tredjemand.

111 Vedrørende påstanden på kr. 43.000 er der ikke nærmere redegjort

for, hvad kravet skulle vedrøre, ligesom der ikke er fremført no-
gen anbringender til støtte for påstanden, hvorfor der allerede

som følge heraf må ske frifindelse, idet Jyske Bank bestrider kra-
vet. Dernæst bemærkes det, at det var Jyske Bank – og ikke Nykre-
dit – som stillede garantien.

112 Vedrørende påstanden på kr. 34.287 er ikke fremført nogen an-
bringender til støtte for på- standen, hvorfor der allerede som

følge heraf må ske frifindelse, idet Jyske Bank bestrider kravet.

Dernæst henvises der til det anførte i processkrift E, pkt. 3.1, ved-
rørende salget af grunden og processen forbundet hermed. Jyske

Bank har ikke deltaget i salgsprocessen eller berigtigelsen af hand-
len, hvorfor det bestrides, at Jyske Bank skulle være forpligtet til at

betale påstanden på kr. 34.287 til Storbjerg Erhverv ApS eller tred-
jemand.

113 Vedrørende påstanden på kr. 20.300 omhandler denne ud fra det
anførte i bilag 72 tinglys- ningsafgiften i forbindelse med Storbjerg
Erhverv ApS overdragelse af ejendommen belig- gende Bybjergvej

77

45, 3060 Espergærde, til Helsingør Kommune ved skøde af 11.
marts 2013. Der er ikke fremført nogen anbringender til støtte for
påstanden, hvorfor der allerede som følge heraf må ske frifindelse,

idet Jyske Bank bestrider kravet. Dernæst henvises der til det an-
førte i processkrift E, pkt. 3.1, vedrørende salget af grunden og

processen forbundet hermed. Jyske Bank har ikke deltaget i salgs-
processen eller berigtigelsen af handlen, hvorfor det allerede af

denne grund bestrides, at Jyske Bank skulle være forpligtet til at

betale påstanden på kr. 20.300 til Storbjerg Erhverv ApS eller tred-
jemand. Endelig er det udokumenteret, at det skulle være Storb-
jerg Erhverv ApS – og ikke Helsingør Kommune – som har afholdt

tinglysningsafgiften i forbindelse med erhvervelsen af ejendom-
men.

114 Vedrørende påstanden på kr. 34.450 fremgår det hverken af pro-
cesskrift V eller klart af bilag 163, hvad påstanden skulle om-
handle. Der er ikke fremført nogen anbringender til støtte for på-
standen, hvorfor der allerede som følge heraf må ske frifindelse,

idet Jyske Bank bestrider kravet.
3.10 Ugyldighed

115 Storbjerg Erhverv gør knap 7 år efter indgåelsen af renteswapafta-
len gældende, at rente- swapaftalen er ugyldig i medfør af aftale-
lovens §§ 30, 31 og/eller 36.

116 Overordnet gøres det gældende, at mangelfuld rådgivning ikke

kan føre til aftalens ugyldighed. Den relevante retsfølge af man-
gelfuld rådgivning er et spørgsmål om erstatning og om grundbe-
tingelserne herfor er opfyldt.

117 Det er fast antaget i såvel teori som praksis, at ugyldighedsindsi-
gelser, der som aftalelovens §§ 30 og 31 er svage, skal fremsættes

indenfor rimelig tid efter, at den situation, som frembragte ugyl-
dighedsgrunden, er ophørt, ligesom det er fast antaget i teori og

praksis, at ugyldighedsindsigelserne kan fortabes ved passivitet

eller ved at ratihabere aftalen. Det betyder, at ugyldighedsindsi-
gelsen skal fremsættes, når der foreligger oplysninger, der giver

anledning til en undersøgelse af, om en aftale er indgået på man-
gelfuldt eller urigtigt grundlag.

118 Jyske Bank gør overordnet gældende, at ugyldighedsindsigelserne

er fortabt ved passivitet, allerede fordi indsigelserne først er frem-
sat knap 7 år efter indgåelsen af renteswapaftalen, som nærvæ-

78

rende sag omhandler, samt at de forhold, som måtte blive på-
beråbt vedrørende rådgivningen til støtte for ugyldigheden, ligger

forud for indgåelsen af renteswapaftalen.
119 Det gøres tillige gældende, at Storbjerg Erhverv har ratihaberet

renteswapaftalen, og dermed givet afkald på at påberåbe sig ren-
teswapaftalens ugyldighed ved løbende gennem hele perioden at

have erlagt betalingerne i henhold til renteswapaftalen uden no-
gen form for protest eller forbehold i forbindelse med betalin-
gerne.

120 I forhold til ugyldighedsindsigelserne efter aftalelovens §§ 30
og/eller 31 gøres det tillige gældende, at der ikke er det fornødne
grundlag for at bringe de påberåbte bestemmelser i anvendelse,
idet disse forudsætter, at Jyske Bank har været i ond tro, hvilket
bestrides.
3.10.1 Indenfor rimelig tid

121 Som ovenfor anført følger det af såvel teori som praksis, at ugyl-
dighedsindsigelserne skal påberåbes og gøres gældende over for

den anden part inden rimelig tid eller uden ugrundet ophold.
Dette betyder, at indsigelsen skal fremsættes, når der foreligger
oplysninger, der giver anledning til undersøgelse af, om en aftale
er indgået på et mangelfuldt grundlag. Som anført ovenfor er det
Jyske Banks opfattelse, at Storbjerg Erhverv fuldt ud var bekendt
med samtlige de påberåbte forhold omkring renteswapaftalen på
tidspunktet for dens indgåelse.
122 Såfremt retten mod forventning finder, at Storbjerg Erhverv ikke

var bekendt med de påberåbte forhold på tidspunktet for indgåel-
sen af renteswapaftalen, skal retten tage stilling til, hvornår Storb-
jerg Erhverv blev bekendt med de pågældende forhold, samt om

Storbjerg Erhverv da har gjort ugyldighedsindsigelserne gæl-
dende rettidigt.

123 Til støtte for, at Storbjerg Erhverv ikke har fremsat ugyldigheds-
indsigelserne rettidigt henvises der til det nedenfor anførte om-
kring forældelse og passivitet, idet samtlige de der an- førte for-
hold og anbringender på beråbes til støtte for, at Storbjerg Erhverv

ikke har fremsat ugyldighedsindsigelserne rettidigt overfor Jyske
Bank.

79

3.10.2 Aftalelovens § 30
124 I forhold til det af Storbjerg Erhverv anførte omkring aftalelovens

§ 30 vedrørende svig, forstår Jyske Bank indsigelsen således, at Jy-
ske Bank skulle have undladt at oplyse Storbjerg Erhverv omkring

de negative sider ved renteswapaftalerne, som er anført under
mangel 1-5 i stævningen.

125 Overordnet bestrides det, at der skulle være tilbageholdt oplysnin-
ger og udvist svig i for- bindelse med renteswapaftalens indgå-
else.

126 Storbjerg Erhverv bærer bevisbyrden for, at der skulle være udvist
svig, hvilken bevisbyrde ikke er løftet, idet det bestrides, at der
gælder en lempet bevisbyrde.

127 Jyske Bank har oplyst om alle væsentlige forhold vedrørende ren-
teswapaftalen, ligesom Jy- ske Bank ikke har undladt at svare på

eventuelt fremsatte spørgsmål fra Storbjerg Erhverv.

128 Det bestrides, at Jyske Bank derved skulle have fortiet oplysnin-
ger. Det bestrides tillige, at Jyske Bank vidste eller burde have

vidst, at den påståede undladelse af at oplyse de anførte ulemper,

kategoriseret under mangel 1-5, skulle have fremkaldt en vildfa-
relse hos Storbjerg Erhverv om produktets økonomiske struktur

og betydning.

129 Endvidere bestrides det, at Jyske Bank skulle have fortiet oplys-
ningerne med det formål at tilskynde en aftale med Storbjerg Er-
hverv, hvilket er en forudsætning for, at en viljeserklæring kan

bortfalde som følge af svig. Som bekendt var kontakten til Jyske

Bank afledt af, at Storbjerg Erhverv ønskede finansiering af bygge-
riet.

3.10.3 Aftalelovens § 31
130 I forhold til det af Storbjerg Erhverv anførte omkring aftalelovens

§ 31 vedrørende udnyt- telse, forstår Jyske Bank indsigelsen såle-
des, at Jyske Bank skulle have udnyttet Storbjerg Erhvervs mang-
lende indsigt omkring renteswapaftalens økonomiske struktur og

betydning henset til, at ordene ”manglende indsigt” er understre-
get i afsnittet.

80

131 Det er en betingelse for anvendelsen af aftalelovens § 31, at der be-
står et underlegenheds- forhold mellem parterne, at det er denne

position, som bevirker, at løftet bliver afgivet, og at løftemodtage-
ren har udnyttet dette forhold, herunder, at udnyttelsen er utilbør-
lig.

132 Overordnet bestrides det, at der består et underlegenhedsforhold,
og at Jyske Bank skulle have udnyttet Storbjerg Erhvervs påståede
manglende indsigt i renteswapaftalens økonomiske struktur og
betydning.

133 Dernæst bestrides det, at der er det fornødne grundlag til, at afta-
lelovens § 31 kan finde anvendelse på nærværende sag, ligesom

det bestrides, at Storbjerg Erhverv under ingen omstændigheder

ville have tiltrådt renteswapaftalen, såfremt Jyske Bank havde råd-
givet og vejledt om de negative sider, som der er kategoriseret un-
der mangel 1-5.

134 Endeligt bestrides det, at der er et væsentligt misforhold mellem
parternes ydelser i henhold til renteswapaftalen.
135 Såfremt retten mod forventning måtte finde, at aftalelovens § 31

finder anvendelse, gøres det gældende, at anvendelsen skal ske så-
ledes, at renteswapaftalen fastholdes, men at vilkårene lempes ef-
ter rettens skøn.

3.10.4 Aftalelovens § 36
136 Overordnet bestrides det, at aftalelovens § 36 finder anvendelse på

nærværende sag, idet det samtidig gøres gældende, at swapafta-
len ikke indeholder usædvanlige eller urimelige vilkår, samt at det

ikke strider imod redelig handlemåde eller vil være urimeligt at
gøre swapaftalen gældende mod Storbjerg Erhverv.

137 Ved rettens vurdering af renteswapaftalens rimelighed skal for-
holdene på tidspunktet for renteswapaftalens indgåelse tages i be-
tragtning.

138 Storbjerg Erhverv bærer bevisbyrden for, at renteswapaftalen er
urimelig og i strid med redelig handlemåde, hvilken bevisbyrde
ikke er løftet.
3.11 Forældelse og retsfortabende passivitet

81

139 Jyske Bank gør overordnet gældende, at samtlige krav, som Storb-
jerg Erhverv gør gældende i nærværende sag, er forældede eller

fortabt som følge af manglende reklamation og passivitet.
140 Det bestrides, at Storbjerg Erhverv først i 2012 via advokat Søren
Narv Petersen skulle være blevet bekendt med renteswapaftalens

struktur og økonomiske betydning, ligesom det bestrides, at Stor-
bjerg Erhverv ved denne lejlighed skulle være blevet opmærksom

på, at markedsværdiens værdi var væsentlig mere negativ, end
det kunne påregnes på grundlag af rådgivningen og vejledningen
fra Jyske Bank.
141 Storbjerg Erhverv har løbende modtaget årsopgørelser fra Jyske

Bank udvisende markedsværdien for swapaftalen, ligesom Storb-
jerg Erhverv løbende har medtaget værdien i dennes årsrapporter.

142 Foruden årsopgørelserne har Storbjerg Erhverv løbende, siden
etableringen af renteswapaftale, modtaget kontoudtog vedrørende

bevægelser og udsving i realisationskontoen, der indeholder en lø-
bende opgørelse af den urealiserede markedsværdi af renteswa-
paftalen, jf. bilag B.

143 Storbjerg Erhverv har i tillæg hertil siden etableringen af ren-
teswapaftalen i 2008 via Jyske Netbank løbende benyttet sig af net-
bankens adgang til at følge udsving i markedsværdien af swapfor-
retningerne på realisationskontoen.

144 Det kan således lægges til grund, at Storbjerg Erhverv løbende og

med korte intervaller – foruden de fremsendte kontoudtog og års-
opgørelser – har fulgt udviklingen og bevægelserne i markeds-
værdien på renteswapaftalen på realisationskontoen.

3.11.1 Forældelsesfristen

145 I forhold til forældelsesfristen har Storbjerg Erhverv anført, at for-
ældelsesfristen efter den- nes opfattelse er på 10 år, hvilket efter

Storbjerg Erhvervs opfattelse skulle bestyrkes af, at renteswappen
skulle være solgt som et surrogat til et fastforrentet lån.
146 Det bestrides, at renteswappen skulle være solgt som et surrogat

til et fastforrentet lån, samt at renteswappen skulle være et surro-
gat til et fastforrentet lån.

82

147 Om forældelseslovens § 6, stk. 1, bemærkes det, at denne vedrører
pengelån og ubevilgede overtræk på konti i pengeinstitutter og
omfatter alene krav på tilbagebetaling af hovedstolen af pengelån,

samt et pengeinstituts krav på tilbagebetaling af et ubevilget over-
træk på en konto, jf. bestemmelsens ordlyd.

148 Nærværende sag omhandler imidlertid ikke forhold, som foræl-
delseslovens § 6, stk. 1, omfatter. Storbjerg Erhvervs krav er såle-
des hverken begrundet i eller udspringer af et pengelån eller et

ubevilget overtræk, men begrundes i stedet med mangelfuld råd-
givning i forbindelse med indgåelse af renteswapaftalen, som nær-
værende sag omhandler.

149 For så vidt angår forældelsesfristen i forbindelse med mangelfuld
eller ansvarspådragende rådgivning, er det fast antaget i såvel den
juridiske litteratur som i praksis, at forældelsesfristen er på 3 år
regnet fra rådgivningstidspunktet, og dermed følger hovedreglen
i forældelseslovens § 3, stk. 1, jf. tillige U.2017.2023H.
150 Det er uden betydning, om det påståede tab opstår løbende eller
ikke kan opgøres endeligt, idet forældelsesfristen ikke regnes fra,

hvornår tabet kan opgøres, men derimod fra misligholdelsestids-
punktet, jf. forældelseslovens § 2, stk. 3, dvs. rådgivningstids-
punktet. Forældelsesfristen i denne sag skal derfor regnes fra tids-
punktet for rådgivningen og aftaleindgåelsen den 15. juli 2008.

151 Selv hvis retten måtte finde, at Storbjerg Erhvervs påståede krav

skal kvalificeres under et ansvar udenfor kontrakt, hvilket bestri-
des, gør Jyske Bank gældende, at beregningen af forældelsesfristen

under alle omstændigheder vil føre til det samme resultat. Efter
forældelseslovens § 2, stk. 4, skal fristen for erstatningskrav uden
for kontraktforhold regnes fra tidspunktet for skadens indtræden.
Skadens indtræden må i så fald anses for at være tidspunktet,

hvor den påståede fejlagtige rådgivning blev ydet. Også i dette til-
fælde skal kravet rejses senest 3 år efter, at de relevante forhold,

som begrunder kravet, har vist sig.
152 Henset til at forældelsesfristen således er 3 år fra tidspunktet for
rådgivningen at regne, var Storbjerg Erhvervs krav forældet i

2011, og under alle omstændigheder forud for stævningens indle-
vering til retten.

3.11.2 Suspension af forældelsesfristen

83

153 Det følger af forældelseslovens § 3, stk. 2, at forældelsesfristen
først regnes fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have
fået kendskab til kravet.
154 Jyske Bank gør gældende, at Storbjerg Erhverv havde eller burde
have haft kendskab til det påståede krav samt grundlaget herfor,
hvorved kravet var forældet på tidspunktet for indlevering af
stævning til Retten i Viborg den 18. juni 2015.
155 Dette støttes på følgende forhold:
156 Storbjerg Erhverv er i forbindelse med indgåelsen af swapaftalen
på behørig vis blevet vejledt og rådgivet omkring indholdet af en
swapaftale, samt hvilke økonomiske konsekvenser det kan have at

indgå en sådan aftale, herunder hvordan markedsværdien bereg-
nes,

157 Storbjerg Erhverv har løbende via netbank fulgt udviklingen i rea-
lisationskontoen, og dermed haft kendskab til markedsværdien af

den renteswapaftale, som nærværende sag omhandler,

158 Storbjerg Erhverv har løbende modtaget kontoudtog over realisa-
tionskontoen, hvorved denne har kunnet følge udviklingen i mar-
kedsværdien,

159 Storbjerg Erhverv indgik efter den første aftale om handel med af-
ledte finansielle instrumenter yderligere 2 aftaler om handel med

afledte finansielle instrumenter, hvorved risikobeløbene og risiko-
grænserne var ændret i forhold til den første aftale,

160 Storbjerg Erhverv har stillet yderligere sikkerhed til Jyske Bank
som følge af udviklingen i den negative markedsværdi,
161 Storbjerg Erhverv har årligt modtaget årsopgørelser fra Jyske
Bank, hvoraf markedsværdien af renteswapaftalen fremgår,

162 Storbjerg Erhverv har medtaget renteswapaftalen, som nærvæ-
rende sag omhandler i sine årsrapporter for 2010/2011, 2011/2012

og 2012/2013, hvilket har nødvendiggjort en stil- lingtagen til, hvil-
ken markedsværdi renteswapaftalen skulle medtages til, ligesom

Storbjerg Erhverv har undladt swapaftalen fra de foregående års
årsrapporter til trods for, at den var gældende,

84

163 På baggrund af ovennævnte forhold – individuelt og i hvert fald
samlet – havde eller burde Storbjerg Erhverv have haft kendskab
til det påståede rådgivningsansvar, som følge af den påståede
mangelfulde rådgivning, som Storbjerg Erhverv nu påberåber sig i
stævningen.
164 Jyske Bank bestrider samtidig, at Storbjerg Erhverv befandt sig i

en retsvildfarelse, som kan begrunde en suspension af forældel-
sesfristens begyndelsestidspunkt. En sådan situation kan alene op-
stå, når der er ydet rådgivning om juridiske forhold/retlige spørgs-
mål. Storbjerg Erhvervs krav mod Jyske Bank støttes imidlertid

ikke på en retsvildfarelse, men derimod på et påstået ukendskab
til de faktiske forhold vedrørende swapaftalerne, jf. de af Storbjerg
Erhverv anførte mangler 1-5.
165 I forhold til bevisbyrden bestrider Jyske Bank, at der skulle gælde
en omvendt bevisbyrde. Det er den påståede fordringshaver, dvs.
Storbjerg Erhverv, som har bevisbyrden for, at betingelserne for
suspension er opfyldt. Denne bevisbyrde er ikke løftet af Storbjerg
Erhverv.

166 Vedrørende Storbjerg Erhvervs indbringelse af kravet for Pengein-
stitutankenævnet ved klage af 24. oktober 2013, jf. bilag 22, og ef-
terfølgende klage af 25. november 2013 over Pengeinstitutanke-
nævnets forhåndsafvisning, jf. bilag 24, bestrides det, at denne

klage til Pengeinstitutankenævnet skulle medføre en foreløbig af-
brydelse af forældelsen, jf. forældelseslovens § 21, stk. 3, i og med,

at Pengeinstitutankenævnet ikke har realitetsbehandlet klagen,
men afvist denne, da klager fra erhvervsdrivende falder udenfor

Pengeinstitutanke- nævnets kompetencer, jf. Pengeinstitutanke-
nævnets vedtægter § 2, stk. 3.

167 Det gøres tillige gældende, at det måtte have været åbenbart for
Storbjerg Erhverv, at Pengeinstitutankenævnet ikke kunne have
realitetsbehandlet klagen, jf. Pengeinstitutankenævnets vedtægter

samt tidligere praksis fra Pengeinstitutankenævnet, hvorfor ind-
bringelsen af klagen for Pengeinstitutankenævnet ikke medførte

en foreløbig afbrydelse af forældelsen, jf. forældelseslovens § 20,
stk. 2, nr. 1.

168 Klagen til Pengeinstitutankenævnet er indgivet af Storbjerg Er-
hvervs daværende advokat, advokat Søren Narv Pedersen, hvor-
for det må lægges til grund, at i hvert fald denne vidste eller burde

have vidst, jf. dennes professionsnorm, at Pengeinstitutankenæv-

85

net ikke behandler sager for erhvervsdrivende, jf. vedtægterne for
Pengeinstitutankenævnet. Det gøres i forlængelse heraf gældende,
at Storbjerg Erhverv skal identificeres med dennes rådgiver.
169 Såfremt retten mod forventning måtte nå frem til, at der er sket en
foreløbig afbrydelse af forældelsesfristen ved Storbjerg Erhvervs

klage til Pengeinstitutankenævnet, da gøres det desuagtet gæl-
dende, at der er indtrådt forældelse forud for klagens indbrin-
gelse.

170 Storbjerg Erhverv har i stævningen, side 25, gjort gældende, at for-
ældelsesfristen i medfør af suspensionsbestemmelsen i § 3, stk. 2,

var suspenderet frem til henvendelsen til advokat Søren Narv Pe-
dersen, eller i hvert fald frem til tilpasningen af rammen for finan-
sielle instrumenter den 28. oktober 2010. Ud fra formuleringen må

dette anbringende tages som udtryk for, at Storbjerg Erhverv ved

aftalen om handel med afledte finansielle instrumenter af 28. okto-
ber 2010 fik eller burde have fået kendskab til de forhold, som

Storbjerg Erhverv begrunder denne sag med. Storbjerg Erhverv
havde dog forinden indgåelsen af aftalen om handel med afledte

finansielle instrumenter af 28. oktober 2010 indgået aftale om han-
del med afledte finansielle instrumenter af 11. maj 2009, hvorfor

Storbjerg Erhverv i hvert fald fra dette tidspunkt fik eller burde

have fået kendskab til de forhold, som Storbjerg Erhverv begrun-
der denne sag med. Derudover havde Storbjerg Erhverv allerede

forud herfor indgået aftale om handel med afledte finansielle in-
strumenter af 10. juli 2008.

3.12.1. Modregning

171 Storbjerg Erhverv har anført, at såfremt retten måtte finde, at for-
ældelsesfristen ikke måtte være suspenderet i medfør af forældel-
seslovens § 3, stk. 2, da kan Storbjerg Erhvervs krav modregnes i

Storbjerg Erhvervs tilbagebetalingsforpligtelse i henhold til det
underliggende låneforhold og den til enhver tid værende negative

markedsværdi, idet Storbjerg Erhverv i medfør af forældelseslo-
vens § 24 er berettiget til at modregne med en forældet fordring.

172 Indledningsvis bemærkes det, at forældelsesloven alene finder an-
vendelse på forældede krav. Krav, der er bortfaldet som følge af

manglende rettidig reklamation eller passivitet, er derimod ikke

omfattet af forældelsesloven og er herefter udelukket fra modreg-
ning.

86

173 Jyske Bank bestrider, at Storbjerg Erhverv har eller teoretisk kan
have lidt et tab, der kan bringes til modregning.
174 Derudover bestrides det, at betingelserne for at kunne foretage
modregning med forældede krav i medfør af forældelsesloven

§ 24 er opfyldt, hvorfor Storbjerg Erhverv er afskåret fra at fore-
tage modregning med en forældet fordring i Jyske Banks krav.

175 Endvidere gør Jyske Bank gældende, at der ikke er den fornødne

sammenhæng mellem Storbjerg Erhvervs påståede erstatnings-
krav, som følge af påstået mangelfuld rådgivning, og det af Storb-
jerg Erhverv indbetalte beløb til Jyske Bank, ligesom det gøres

gældende, at der ikke længere kan foretages modregning, idet Jy-
ske Bank ikke længere har krav i henhold til swapaftalen mod

Storbjerg Erhverv, efter at Storbjerg Erhverv frivilligt valgte at
nedlukke swapaftalen og indfri markedsværdien (under protest).
175. Yderligere er der en begrænsning i adgangen til at modregne efter
forældelsesloven § 24, når begge parter har uforældede krav, og
modregneren tillige har et forældet krav og tilsvarende i tilfælde,
hvor begge parter har forældede krav, og hovedmanden tillige har
et uforældet krav, idet resultatet af en samlet opgørelse af
parternes mellemværende da vil afhænge af, hvem af parterne der
først afgiver modregningserklæring.
3.13 Passivitet og accept af risiko

177 I forlængelse af det ovenfor anførte omkring ugyldighed og foræl-
delse gør Jyske Bank tillige gældende, at der foreligger retsforta-
bende passivitet fra Storbjerg Erhvervs side, hvorfor ethvert krav –

uanset at dette ikke er forældet – er fortabt som følge af passivitet
fra Stor- bjerg Erhvervs side.
178 Storbjerg Erhverv har haft adskillige muligheder for at reagere

overfor Jyske Bank vedrørende den indgåede renteswapaftale si-
den indgåelsen i 2008, hvis Storbjerg Erhverv var utilfreds med rå-
dgivningen herom. Dette har Storbjerg Erhverv ikke gjort.

179 Som anført ovenfor under afsnittet omkring ugyldighed, skal der
reklameres indenfor rimelig tid, såfremt en medkontrahent vil

undgå at dennes indsigelser fortabes som følge af pas- sivitet. Jy-
ske Bank påberåber sig samtlige de anførte omstændigheder og

anbringender an- ført under afsnittet om ugyldighed og foræl-
delse til støtte for, at Storbjerg Erhvervs krav er fortabt som følge

87

af passivitet.

180 Det gøres gældende, at Storbjerg Erhverv ikke har foretaget tabs-
begrænsning ved at indfri renteswapaftalen på et tidspunkt, hvor

markedsværdien var væsentlig mindre negativ end ved sagens an-
læggelse.

181 Det gøres gældende, at Storbjerg Erhverv har fortabt retten til at
gøre indsigelser gældende mod renteswapaftalen, jf. reglerne om
adfærds- og tolerancefuldmagter henset til, at Stor- bjerg Erhverv,
uanset markedsværdiens udvikling, kontinuerligt har indbetalt
beløb i hen- hold til renteswapaftalen til Jyske Bank uden nogen
form for protester eller indsigelser, hvorfor Jyske Bank med rette
har haft en forventning om, at der ikke ville blive rejst indsigelser

mod renteswapaftalen og grundlaget herfor. Det synes helt urime-
ligt, at Storbjerg Erhverv kan anlægge sag om rådgivning ydet

mange år tidligere, når Storbjerg Erhverv havde mulighed for at
reagere overfor rådgivningen på et langt tidligere tidspunkt, og

særligt når sagen og kravet alene udspringer af, at Storbjerg Er-
hvervs forventninger til renten og renteswappen er blevet skuf-
fede som følge af den generelle renteudvikling i samfundet.

182 Såfremt retten ikke finder, der er grundlag for at statuere retsforta-
bende passivitet, gøres det gældende, at Storbjerg Erhverv ved

dennes manglende reaktion har accepteret risikoen ved den indgå-
ede renteswapaftale, hvorefter et eventuelt muligt erstatningskrav

må bortfalde.
4 SAGSOMKOSTNINGER
183 Den samlede værdi af påstandene i processkrift V udgør efter

5.732.164. På baggrund heraf er det Jyske Banks opfattelse, at til-
kendelsen af sagsomkostninger skal ske i forhold til et krav af en

sådan størrelse.”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse
af sagen.
Rettens begrundelse og resultat:

Som sagen er forelagt retten, skal retten først tage stilling til, om Storbjerg Er-
hverv ApS har mistet sin eventuelle ret til at kræve betaling fra Jyske Bank A/S

ved at have udvist retsfortabende passivitet, eller ved at eventuelle krav er for-
ældede.

88

Såfremt en eventuel ret ikke er mistet, skal retten dernæst tage stilling til, om
Jyske Bank A/S er erstatningsansvarlig over for Storbjerg Erhverv ApS.
Endeligt skal retten, såfremt der foreligger et erstatningsansvar over for Storbjerg
Erhverv ApS, tage stilling til erstatningskravets størrelse.
ad forældelse:

I forhold til forældelsesfristen har Storbjerg Erhverv ApS anført, at forældelses-
fristen efter selskabets opfattelse er 10 år, hvilket skulle bestyrkes af, at ren-
teswappen skulle være solgt som et surrogat til et fastforrentet lån.

Retten finder ikke grundlag for at antage, at renteswappen skulle være solgt som
et surrogat til et fastforrentet lån, samt at renteswappen skulle være et surrogat
til et fastforrentet lån.
Om forældelseslovens § 6, stk. 1, bemærkes det, at denne vedrører pengelån og

ubevilgede overtræk på konti i pengeinstitutter og omfatter alene krav på tilba-
gebetaling af hovedstolen af pengelån, samt et pengeinstituts krav på tilbagebe-
taling af et ubevilget overtræk på en konto, jf. bestemmelsens ordlyd.

Denne sag omhandler derfor ikke forhold, som forældelseslovens § 6, stk. 1, om-
fatter, idet de påståede krav således hverken er begrundet i eller udspringer af et

pengelån eller et ubevilget overtræk, men begrundes i stedet med mangelfuld
rådgivning i forbindelse med indgåelse af renteswapaftalen.

For så vidt angår forældelsesfristen i forbindelse med mangelfuld eller ansvar-
spådragende rådgivning, er det fast antaget i såvel den juridiske litteratur som i

praksis, at forældelsesfristen er på 3 år regnet fra rådgivningstidspunktet, og
dermed følger hovedreglen i forældelseslovens § 3, stk. 1.
Det er uden betydning, om det påståede tab opstår løbende eller ikke kan opgøres
endeligt, idet forældelsesfristen ikke regnes fra, hvornår tabet kan opgøres, men

derimod fra misligholdelsestidspunktet, jf. forældelseslovens § 2, stk. 3. Foræl-
delsesfristen i denne sag skal derfor regnes fra tidspunktet for rådgivningen og

aftaleindgåelsen medio juli 2008.
Retten finder ikke, at de påståede krav skal kvalificeres som et ansvar uden for
kontrakt, men selv hvis dette antages, følger det af forældelseslovens § 2, stk. 4,
at fristen for erstatningskrav skal regnes fra tidspunktet for skadens indtræden,

der i så fald må anses for at være tidspunktet, hvor den påståede fejlagtige råd-
givning blev ydet. Også i dette tilfælde skal kravet rejses senest 3 år efter, at de

89

relevante forhold, som begrunder kravet, har vist sig.
Henset til at forældelsesfristen således er 3 år fra tidspunktet for rådgivningen at
regne, var Storbjerg Erhverv ApS ́ krav i hvert fald som udgangspunkt forældet
forud for sagens anlæg.
Har forældelsen været suspenderet?
Det følger af forældelseslovens § 3, stk. 2, at forældelsesfristen først regnes fra
den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til kravet.

Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at Storbjerg Erhverv ApS i forbin-
delse med indgåelsen af swapaftalen på behørig vis er blevet vejledt og rådgivet

omkring indholdet af en swapaftale, samt hvilke økonomiske konsekvenser det
kan have at indgå en sådan aftale, herunder hvordan markedsværdien beregnes.
Det lægges videre til grund, at Storbjerg Erhverv ApS løbende via netbank har

fulgt udviklingen i realisationskontoen, og dermed haft kendskab til markeds-
værdien af den renteswapaftale, som nærværende sag omhandler,

Det må videre lægges til grund, at Storbjerg Erhverv ApS løbende har modtaget

kontoudtog over realisationskontoen, hvorved selskabet har kunnet følge ud-
viklingen i markedsværdien.

Storbjerg Erhverv indgik efter den første aftale om handel med afledte finansielle

instrumenter yderligere to aftaler om handel med afledte finansielle instrumen-
ter, hvorved risikobeløbene og risikogrænserne var ændret i forhold til den første

aftale.
Storbjerg Erhverv ApS har stillet yderligere sikkerhed til Jyske Bank A/S som
følge af udviklingen i den negative markedsværdi.
Storbjerg Erhverv ApS har årligt modtaget årsopgørelser fra Jyske Bank A/S,
hvoraf markedsværdien af renteswapaftalen fremgår.
Det fremgår af sagen, at Storbjerg Erhverv ApS har medtaget renteswapaftalen,
som nærværende sag omhandler, i sine årsrapporter for 2010/2011, 2011/2012 og
2012/2013, hvilket har nødvendiggjort en stillingtagen til, hvilken markedsværdi
renteswapaftalen skulle medtages til, ligesom Storbjerg Erhverv ApS har undladt

swapaftalen fra de foregående års årsrapporter til trods for, at aftalen var gæl-
dende.

Jyske Bank A/S har bestridt, at Storbjerg Erhverv ApS befandt sig i en retsvild-
farelse, som kan begrunde en suspension af forældelsesfristens begyndelsestids-

90

punkt. Henset til at der af Jyske Bank A/S ikke er ydet rådgivning om juridiske
forhold/retlige spørgsmål, og at Storbjerg Erhverv ApS støtter sit påståede krav
mod Jyske Bank A/S på et påstået ukendskab til de faktiske forhold vedrørende
swapaftalerne, jf. de af Storbjerg Erhverv ApS anførte mangler 1-5, finder retten
ikke, at dette synspunkt kan begrunde en suspension af forældelsesfristen.
På baggrund af en samlet vurdering af ovennævnte forhold, lægger retten til

grund, at Storbjerg Erhverv ApS ikke har bevist eller tilstrækkeligt sandsynlig-
gjort, at der i perioden efter den af Jyske Bank A/S ydede rådgivning om ren-
teswap, er sket suspension af forældelsen med den virkning, at de af Storbjerg

Erhverv ApS rejste krav, ikke var forældede, da sagen blev anlagt.
I forhold til bevisbyrden er retten enig med Jyske Bank A/S i, at der ikke gælder

en omvendt bevisbyrde, og at det er den påståede fordringshaver, Storbjerg Er-
hverv ApS, som har bevisbyrden for, at betingelserne for suspension af foræl-
delsen er opfyldt. Som anført ovenfor, finder retten ikke, at denne bevisbyrde er

løftet af Storbjerg Erhverv ApS.
Vedrørende Claus Storbjerg Skaarups og Storbjerg Erhverv ApS ́ indbringelse
af kravet for Pengeinstitutankenævnet ved klage af 24. oktober 2013, jf. bilag 22,
og efterfølgende klage af 25. november 2013 over Pengeinstitutankenævnets

forhåndsafvisning, jf. bilag 24, hvor advokat Søren Narv Pedersen bistod kla-
gerne, finder retten, at klagerne til Pengeinstitutankenævnet ikke medfører en

foreløbig afbrydelse af forældelsen, jf. forældelseslovens § 21, stk. 3, da Penge-
institutankenævnet ikke har realitetsbehandlet klagen, men har afvist denne da

klager fra erhvervsdrivende falder uden for Pengeinstitutankenævnets kompe-
tencer, jf. Pengeinstitutankenævnets vedtægter § 2, stk. 3, og da det må antages

at advokat Søren Narv Pedersen har vidst eller burde have vidst, at Pengeinsti-
tutankenævnet ikke kunne have realitetsbehandlet klagerne, jf. Pengeinstitutan-
kenævnets vedtægter samt tidligere praksis fra Pengeinstitutankenævnet, hvor-
for indbringelsen af klagerne for Pengeinstitutankenævnet ikke medførte en fo-
reløbig afbrydelse af forældelsen, jf. forældelseslovens § 20, stk. 2, nr. 1.

Storbjerg Erhverv ApS har i stævningen, side 25, gjort gældende, at forældelses-
fristen i medfør af suspensionsbestemmelsen i forældelseslovens § 3, stk. 2, var

suspenderet frem til henvendelsen til advokat Søren Narv Pedersen, eller i hvert
fald frem til tilpasningen af rammen for finansielle instrumenter den 28. oktober

2010. Ud fra formuleringen må dette anbringende tages som udtryk for, at Stor-
bjerg Erhverv ApS ved aftalen om handel med afledte finansielle instrumenter af

28. oktober 2010 fik eller burde have fået kendskab til de forhold, som Storbjerg

Erhverv ApS begrunder denne sag med. Storbjerg Erhverv ApS havde dog for-
inden indgåelsen af aftalen om handel med afledte finansielle instrumenter af 28.

oktober 2010 indgået aftale om handel med afledte finansielle instrumenter den
11. maj 2009, hvorfor Storbjerg Erhverv ApS i hvert fald fra dette tidspunkt fik

91

eller burde have fået kendskab til de forhold, som Storbjerg Erhverv begrunder

denne sag med. Derudover havde Storbjerg Erhverv allerede forud herfor ind-
gået aftale om handel med afledte finansielle instrumenter af 10. juli 2008.

Efter det anførte, og da det i øvrigt anførte af Storbjerg Erhverv ApS, ikke kan
føre til et andet resultat, finder retten, at de af Storbjerg Erhverv ApS rejste krav
er forældede, og retten tager derfor de af Jyske Bank A/S nedlagte påstande om
frifindelse til følge.

Efter sagens værdi, forløb og udfald samt de af landsretterne udsendte vejle-
dende takster skal Storbjerg Erhverv ApS betale sagsomkostninger til Jyske Bank

A/S med 323.750 kr. Beløbet er fastsat til dækning af advokatudgift med moms.
Det er oplyst, at Jyske Bank A/S ikke er momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte, Jyske Bank A/S, frifindes for de af sagsøgeren, Storbjerg Erhverv ApS,
nedlagte påstande.
I sagsomkostninger skal sagsøgeren til sagsøgte betale 323.750 kr.
Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens
§ 8 a.

Når stat og myndighederne giver fanden i danskernes retssikkerhed, for at dække over en kriminel organisation som Jyske Bank A/S, så er det en skandale.

Nok Danmarks farligste mand Anders Christian Dam, særligt for danskernes retssikkerhed, der samme med de magtfulde venner, blandt store advokat virksomheder og organisationer, kæmper sammen med Jyske Banks ledelse, for at slippe af sted med Jyske Banks mange svig forbrydelser.

Men Anders Dam risikerer istedet at lukke Jyske Bank A/S grundet måden han som hersker har fået Jyske Banks fundament til at rådne, sammen med Niels Erik Jakobsen, Per Skovhus og Peter Schleidt.

Som man siger tag en chance.

Anders Christian Dam Ordførende direktør

Telefon: 89 89 20 01

E-mail: direktion@jyskebank.dk

Da Philip Baruch for Anders Christian Dam og Jyske Bank A/S. 31 maj 2016, skrev at Jyske Bank tog en politianmeldelse mod Jyske Bank med sindsro, var det nok grundet at ledelsen vidste, at også tidligere er alle straffesager mod Jyske Bank blevet afvist uden efterforskning.

Derfor var svaret 31. Maj også en bevidst vildledning, i besvarelsen på den fremsendte mail 25 maj 2016. Som Philip Baruch 31 maj. 2016. Ikke ville besvare men istedet for gav det vildledende svar.Først 18 oktober 2016. Lykkedes det at få besvaret det spørgsmål i brevet 25 maj 2016. til Jyske Banks direktion og Lund Elmer Sandager advokater, dog måtte kunden dog lige stævne Nykredit A/S. før det overhovedet blev muligt at få oplyst, at lånet som Jyske Bank har påstået hjemtaget og omlagt, aldrig har eksisteret.

Et lån som Jyske Bank ved Nicolai Hansen 19 februar. 2010. Ellers skrev til kunden fandtes. Og som Jyske Bank ved Casper Dam Olsen har skrevet 9 Januar. 2012. var omlagt.Med hensyn til spørgsmål i brevet 25 maj 2016. om indgåelse af swappen 16 juli 2008. til det enslydende bagvedliggende lån, som Nicolai Hansen 19. Februar. 2010. skrev fandtes. Men som kunden ikke mente fandtes, hvilket Jyske Banks ledelse og Anders Dam undlod at svare, på trods af at bankens ansatte vidste, at Jyske Bank 16 juli. og 24 Juli. samt igen 30 Juli. 2008.

altså hele 3 gange, havde forsøgt at få kunden til at indgå swappen W015785. Med Jyske Bank A/S.

Uden at kunden på noget tidspunkt har underskrevet og mundtlig indgået aftalen.Alt dette vidste Philip Baruch, men tilbageholdte denne oplysning for domstolen, og fremlægde istedet falske oplysninger overfor retten, altsammen for at skuffe i retsforhold, Jyske Banks medhjælpere troede nok det var en smal sag at bedrage bankens kunde, der ikke kunne huske noget efter en større hjerneblødning, men mon ikke de er blevet klogere idag, hvor Jyske Bank A/S kan miste retten til at drive bank virksomhed i Danmark.Efterfølgende kunden febuar 2016. opdager svindlen og efter Rødstenen advokater, bad kunden Lundgrens advokater om at fremlægge dette bedrageri for retten, hvilket Jyske Bank vil hindre, og kommer i forkøbet med, ved at Jyske Bank A/S i 2018 betalte Lundgrens advokater Bestikkelse, skjult ved returkommission i handel for 600 millioner dkk, der var for at Lundgrens advokater ikke måtte fremlægge nogle af klientens påstande mod Jyske Bank koncernen.Derudover skulle Lundgrens ændre klientens påstande mod Jyske Bank A/S, hvorfor Lundgrens så bag om ryggen på klienten, den 2 september 2019. I Processkrift 2.

Skrev at kunden har indgået swappen W015775. af 16 juli 2008, på trods af at kunden, som skrevet i klagen, siden 30 januar 2018. til 2 september 2019.

Og kontinuerligt har skrevet og påstået det modsatte, hvilket du også kan høre i samtalerne der alle ligger her, men hør bare denne samtale med Lundgrens 22 marts 2019. med henvisning til min vidne forklaring fra 28 december 2018. Siger Bilag 100. og Bilag 101.

Vidneforklaring blev dog først fremlagt den 2 september 2019, med Processkrift 2.

Hvilket først skete efter trusler om fyring.

Vidneforklaring er fremlagt som Bilag 164. Hvilket sker uden at forklare noget om vidneforklaring i Processkrift 2. hvorfor den ikke ville kunne bruges, en bevidst strategi af de korrupte Lundgrens advokater, med Dan Terkildsen som en af bagmændene fra Lundgrens advokater.

Hør også samtale fra 8 juli 2019. del 1. og 8 juli 2019. del 2.

Kan du hører at Emil Hald Vendelbo Bekræfter ikke at fremlægge noget uden vi er fuldstændig enig, lyt til de samlede delte 4 samtaler, og læs Processkrift 2. som Lundgrens advokater Dan Terkildsen ikke engang efterfølgende ville udlevere en kopi af, hvilket højesteretsdommer Kurt Rasmussen har bestemt at klienten heller ikke har krav på.

Og så spørg hvorfor politiet ikke må efterforske Lundgrens advokater, for at være blevet bestukket af Jyske Bank koncernen, til at ændre klientens påstande mod Jyske Bank A/S, igen for at Jyske Bank koncernen ikke må straffes for det bedrageri og dokumentfalsk Jyske Bank A/S bevisligt har udført.

DETTE ER UDEN TVIVL DANMARKS STØRSTE SKANDALE I NYERE TID.

Du kan her i linket hører de samlede 4 samtaler med Lundgrens, 14. December 2018. og 18 december 2018. Samt 22 marts 2019. og 8 Juli 2019.

Men når kammeraterne i advokat nævnet, så kollektivt vælger at dække over de tydeligvis korrupte Lundgrens advokater, så er det svært at opnå retfærdighed i Danmark, og særligt når der står top advokater og en højestes dommer bag, og er bevidst om at dækker de over det korupte Lundgrens advokater, er det sandsynligt, for at dække over Jyske Banks forbrydelser.

 

Vejledning

Retten har afsagt dom i sagen.
Hvis du er utilfreds med afgørelsen, kan du som udgangspunkt anke (klage
over) dommen til landsretten. Hvis du kun er utilfreds med dommens afgørelse
om sagsomkostninger, kan du kære (klage over) denne del af afgørelsen til
landsretten.